
Danskerne skal passe på blodsugende tæge på skiferien
I en ny undersøgelse foretaget af YouGov for forsikringsselskabet If og Anticimex, der er en af Danmarks største skadedyrsbekæmpere, kommer væggelus ind på en andenplads over de skadedyr, danskerne frygter mest. Kun overgået af rotter. Men når det kommer til hvilke ferietyper, danskerne tror de kan risikere at få væggelus med hjem fra som en ubehagelig souvenir, overser stort set alle skiferien. Kun 1% af danskerne tror, skiferien er der hvor der er den største risiko:
”Undersøgelsen viser, at danskerne ikke ved, at der er lige så stor risiko for at få væggelus på skiferien som på andre ferieformer. Væggelusen trives hvor der er fugtigt, mørkt og varmt, hvilket der ofte er, når man kombinerer våde skistøvler, skitøj og mange mennesker på lidt plads,” siger Gert Andersen, tekniskekspert hos Anticimex, der oplever et stigende problem med væggelus der kommer med hjem fra ferie i udlandet:
”Vi har oplevet en stigning i antallet af behandlinger for væggelus og har i dag dobbelt så mange sager som for bare få år siden. Hvilket blandet andet hænger sammen med, at væggelus nu er blevet et globalt problem. Du har ligeså stor risiko for at få væggelus på en ferie i Europa som i Sydamerika. Det er der mange der ikke er klar over,” siger Gert Andersen.
Behandlingen af væggelus kan være en både ubehagelig og dyr affære. Hvis ikke man hurtigt får bugt med de blodsugende tæger, så kan en fuld behandling af et hjem med væggelus løbe op i 50.000 kroner. Og det er langt fra alle forsikringsselskaber, der dækker denne udgift. I undersøgelsen svarer 76 procent af danskerne da også, at de enten ikke har en forsikring, der dækker skader forsaget af skadedyr som eksempelvis væggelus, rotter mv. eller ikke ved om deres forsikring dækker.
”Væggelus er på mange måder et nyt skadedyr, som først de seneste 5-10 år er blevet et problem. Derfor er der også mange hus- eller indboforsikringer, der ikke tager højde for væggelus. Så jeg vil klart anbefale danskere, der skal ud at rejse, at de foruden en god rejseforsikring tjekker, om de i deres forsikring er dækket i tilfælde af, at de kommer hjem med eksempelvis væggelus,” siger Mikkel Rud Pedersen, produktchef hos If Skadeforsikring.
Fakta om undersøgelsen:
Undersøgelsen er gennemført af analyseinstituttet YouGov. Der er i alt gennemført 1003 CAWI-interview med danskere i alderen - 18-74 år, i perioden 27. - 28. januar 2016
Dækker din husforsikring hvis du skal have forsaget en behandling af dit hjem for skadedyr (herunder rotter, mus væggelus) ?
Ja: 7%
Nej: 8%
Ved Ikke: 68%
Har ingen husforsikring: 17%
Hvilken ferieform tror du der er størst risiko for at få væggelus med hjem fra?
Storbyferie: 29%
Safari: 21%
Badeferie: 17%
Krydstogt: 2%
Skiferie: 1%
Anden ferie: 5%
Ved ikke: 26%
Hvilket skadedyr frygter du mest i din bolig?
Rotter: 54%
Væggelus: 17%
Kakerlakker: 4%
Myrer: 3%
Hvepse: 3%
Mus: 2%
Andet: 3%
Ved ikke: 15%
Hvad tror du det koster at få behandlet dit hjem for væggelus?
Mellem 0-9.999kr: 25%
Mellem 10.000-19.999: 17%
Mellem 20.000-29.999: 7%
Mellem 30.000-39.999: 3%
40.000 eller mere: 3%
Ved ikke: 45%
Fakta om væggelus:
Væggelus er en blodsugende tæge. Om dagen lever de i sprækker i sengebunde eller møbler. I skumringen kommer de frem og opsøger en egnet vært, ofte et sovende menneske, som de kan suge blod af. Stikket er ikke smertefuldt, men en del udvikler en allergisk reaktion imod væggelusens spyt, som injiceres under måltidet.
Opsvulmen og rødmen, sammen med en vis smerte og kløe er almindelige symptomer.
Det er typisk fra rejser til udlandet du kan risikere at få væggelus med hjem.
Gode råd til at undgå væggelus i forbindelse med ferier:
På ferien skal man være opmærksom på at ikke lægge sin kuffert og sit tøj på sengen eller andre ting eks. mobiltelefon, tablet m.m.
Man kan medbringe en plasticpose der er stor nok til at kufferten kan være i den.
Hvis man oplever at der er blod pletter på sengetøjet når man vågner, skal man være ekstra opmærksom
Ved hjemkomst skal man sikre sig at alt det tøj man har haft med holdes for sig selv i kufferten eller en pose gerne udvendigt indtil det er vasket.
Støvsyg kuffert og andre tasker og ved mistanke fryse eller varmebehandle dem, eller smide dem ud.
Nøgleord
Kontakter
Gert Andersen, Teknisk ekspert Anticimex A/S - Tlf: +45 23 71 53 21
Mikkel Rud Pedersen, produktchef If Skadeforsikring, Tlf: +45 61 20 50 09
Billeder
Information om Anticimex A/S
Følg pressemeddelelser fra Anticimex A/S
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Anticimex A/S
Nye rotteregler øger udgifterne til bekæmpelse med over 100 millioner kroner 19.1.2016 06:31:32 CET | Pressemeddelelse
Nye regler for rottebekæmpelse kommer ifølge ekspert til at medføre en merudgift på over 100 millioner kroner årligt. Særligt landets kommuner rammes hårdt.
Nye EU-regler øger udgifterne til rottebekæmpelse med over 100 millioner kroner18.1.2016 08:45:16 CET | Pressemeddelelse
Fra januar 2016 har det kun været tilladt at bruge nogle få EU-godkendte gifte til bekæmpelse af rotter. Og det er ikke længere tilladt at bruge gift til forbyggende indsatser. Ændringerne kommer ifølge skadedyrsekspert til at medføre en merudgift på over 100 millioner kroner til bekæmpelsen af rotter i Danmark. Særligt kommunerne bliver hårdt ramt af de ændrede regler.