54 mio. kr. skal bidrage til bæredygtig vækst i dansk turisme

Turisme er en styrkeposition med stor betydning for Danmark, der efter et rekordår i 2019 blev hårdt ramt af COVID-19-pandemien. Men nu er dansk turisme på vej tilbage, og de foreløbige overnatningstal for 2022 er lovende for flere dele af turismeerhvervet.
Tal fra VisitDenmark viser, at der i juli 2022 var 12,5 mio. turistovernatninger i Danmark, hvilket er 3,2 pct. flere end i samme måned i 2019. Samlet set var der godt 36,9 mio. overnatninger og en vækst på 9,5 pct. i perioden januar-juli sammenlignet med samme periode 2019.
I juni 2022 fik Danmark en ny national strategi for bæredygtig vækst i dansk turisme. Strategien, der er udarbejdet i regi af Det Nationale Turismeforum, sætter retningen for den fremadrettede udvikling af dansk turisme, som både er miljømæssigt, økonomisk og socialt bæredygtig, og opstiller samtidig pejlemærker for, hvor erhvervet skal være i 2030.
Danmarks Erhvervsfremmebestyrelse vil med afsæt i National strategi for bæredygtig vækst i dansk turisme, strategien Erhvervsfremme i Danmark 2020-2023 og evalueringen af turismepuljen 2019-2021 understøtte en bæredygtig vækst i dansk turisme, der skal fastholde dansk turisme på vækstsporet via et mere bæredygtigt og konkurrencedygtigt turismeerhverv. Bestyrelsen åbner derfor for ansøgninger til en pulje på 54 mio. kr., der er målrettet lokale og tværgående turismeprojekter.
Dorte Krak, medlem af Danmarks Erhvervsfremmebestyrelse og administrerende direktør i Arp-Hansen Hotel Group:
”Bæredygtighed rækker videre end miljø- og klimahensyn, og det skal vi have blik for, når vi udvikler fremtidens turisme. Turisterne og destinationerne efterspørger det allerede selv, og på den måde ser vi, at hele turismebranchen faktisk drager stor fordel af, at vi sætter bæredygtighed og hensyntagen til nærmiljøet på dagsordenen i vores turismeudvikling.”
Danmarks Erhvervsfremmebestyrelse har siden 2019 udmøntet i alt ca. 250 mio. kr. til godt 90 turismeprojekter. For at samle erfaringer på tværs af turismeprojekterne igangsatte bestyrelsen i efteråret 2021 en ekstern evaluering af projekter, der har fået tilskud fra turismepuljen i 2019-2021. Evalueringen anbefaler bl.a. at prioritere bæredygtighed og at sikre forankring af projekternes resultater efter afslutning.
Fakta om indsatsen
Danmarks Erhvervsfremmebestyrelse har afsat 54 mio. kr. af de decentrale erhvervsfremmemidler til lokale og tværgående turismeprojekter i 2023:
- 43,1 mio. kr. kan alene søges af tværkommunale destinationsselskaber.
- 10,8 mio. kr. kan søges af andre turismefremmeaktører til lokale og tværgående projekter, herunder til destinationsudvikling i ø-kommuner.
Ansøgningsfristen er onsdag den 1. februar 2023. Danmarks Erhvervsfremmebestyrelse forventer at behandle ansøgninger den 18. april 2023, hvorefter ansøgere får besked om tilsagn eller afslag.
Nøgleord
Kontakter
Vil du vide mere om puljen til lokale og tværgående turismeprojekter i 2023, kan du kontakte sekretariatet for Danmarks Erhvervsfremmebestyrelse:
Rikke Thøfner Angel, 35 29 17 89 og RikAng@erst.dk
Billeder

Information om Danmarks Erhvervsfremmebestyrelse
Vejlsøvej 29
8600 Silkeborg
3529 1700https://erhvervsfremmebestyrelsen.dk/
Danmarks Erhvervsfremmebestyrelse skal bidrage til at styrke udviklingen i dansk erhvervsliv. Det sker ved at fremme en sammenhængende, efterspørgselsdrevet og lokalt forankret erhvervsfremme- og turismeindsats for virksomheder på tværs af hele Danmark.
Danmarks Erhvervsfremmebestyrelse igangsætter og finansierer decentrale erhvervsfremmeindsatser, der tager højde for forskelle i de regionale og lokale erhvervsmæssige udfordringer, muligheder og prioriteter.
Følg pressemeddelelser fra Danmarks Erhvervsfremmebestyrelse
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Danmarks Erhvervsfremmebestyrelse
Danske virksomheder er mere produktive end virksomheder i vores nabolande: ”Vi deler aktuelt data”30.6.2025 14:06:24 CEST | Pressemeddelelse
Det går godt for små og mellemstore virksomheder i Danmark, mens europæiske virksomheders konkurrenceevne generelt er udfordret. Herhjemme ligger produktiviteten mellem fem og 20 procent højere end i vores nabolande. Det glæder forperson i Danmarks Erhvervsfremmebestyrelse Christian Motzfeldt, da det er, hvad bestyrelsen er sat i verden for at fremme – og pointerer, at de også spørger virksomhederne selv, hvordan det går. Aktuelle data, han nu vil dele.
Vækstiværksættere fra Brande: ”Iværksætterforløbet er en af hovedårsagerne til, at vi er her i dag”23.6.2025 12:10:53 CEST | Pressemeddelelse
3DCP Group er i gang med at opføre 36 studieboliger i Holstebro. Nok ikke en nyhed, der for alvor ville trække overskrifter, hvis ikke det var fordi, at det er Europas indtil videre største 3D-printede byggeri. Med et kæmpe drive, tårnhøje ambitioner og hjælp fra Danmarks Erhvervsfremmebestyrelses iværksætterindsats er de unge iværksættere bag den bare fire år gamle virksomhed i fuld gang med at skabe nye standarder for byggebranchen.
Eksportsamarbejde har åbnet døren til det tyske marked20.6.2025 09:31:11 CEST | Pressemeddelelse
Esbjerg-virksomheden Dansk Scanning A/S har fået hjælp til at realisere det store potentiale, som virksomheden havde identificeret syd for grænsen. Danmarks Erhvervsfremmebestyrelses eksportindsats åbnede for et eksportsamarbejde med det lokale erhvervshus, og det betød, at Dansk Scanning kunne få rådgivningsassistance i forbindelse med markedsafsøgning og deltagelse i udbud i Tyskland – og effekten har været tydelig.
Styrket indsats for danske iværksættere med vækstpotentiale18.6.2025 12:54:08 CEST | Pressemeddelelse
Danmarks Erhvervsfremmebestyrelse investerer 113 mio. kr. i at få flere vækstiværksættere i Danmark og i bedre betingelser for, at nye virksomheder kan vokse sig stærke og konkurrencedygtige.
Målrettede indsatser skal løfte tusindvis af SMV'er17.6.2025 12:51:48 CEST | Pressemeddelelse
Mere end 300 mio. kr. annoncerer Danmarks Erhvervsfremmebestyrelse til at styrke danske SMV’ers robusthed og omstillingsevne i en hastigt foranderlig verden. Ved at samle og forenkle en række behovsdrevne tilbud er målsætningen at løfte det brede SMV-segments produktivitet, omsætning, eksport og bæredygtighed.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum