Den Kongelige Balletskoles unikke uddannelse ophører med at være gratis

Som følge af regeringens fireårsaftale skal Det Kongelige Teater skære 50 millioner i budgettet over de kommende fire år. Den virkelighed kommer også til at kunne mærkes på Det Kongelige Teaters Balletskole. Fra august 2016 indfører balletskolen en brugerbetaling, men sikrer samtidig en fripladsordning for børn af forældre med lav indtægt.
Balletskolens elitetræning er i dag gratis for alle elever fra 0. klasse til 9. klasse – uanset deres økonomiske baggrund. Fra august 2016 sidestilles skolen med andre eliteidrætsuddannelser, der fordrer forældrebetaling. I takt med at Balletskolen gennem de seneste år har udviklet sig frem mod den moderne eliteskole, den er i dag, vil dens rammer nu også afspejle den virkelighed, som kendetegner andre eliteuddannelser.
En elev på Balletskolen modtager et unikt skoletilbud. Deres boglige undervisning får de af Zahles Gymnasieskole. Sideløbende hermed får de balletundervisning på eliteplan, pilates-undervisning, coaching, turnévirksomhed og forestillingserfaring med nogle af verdens bedste balletdansere. Børnenes pasning under forestillinger og på turnéer af uddannede pædagoger er også en del af den samlede uddannelsespakke. Elevene medvirker ofte i Det Kongelige Teaters forestillinger, som f.eks. Nøddeknækkeren i december, og børnene er derfor nødt til at kunne deltage i sceneprøver i almindelig skoletid. Det er bl.a. på grund af Zahles fleksibilitet i forhold til, hvor og hvornår timerne lægges, lektionstal og indhold, at balletskolen har valgt at samarbejde med en privatskole.
Denne uddannelsespakke har teatret hidtil kunnet stille gratis til rådighed, men med den ændrede økonomiske virkelighed, er det ikke længere muligt at bevare det høje kunstneriske niveau, som er Balletskolens varemærke, uden en medfinansiering fra forældrene. Teatret afholder dog fortsat langt størstedelen af udgifterne til den unikke uddannelse.
Brugerbetalingen bliver på 1.870 kr. om måneden, hvad der svarer til en privatskoleplads. Der vil være søskenderabatter for familier med flere børn på skolen, og familier med lav indkomst vil blive tilbudt friplads. Der arbejdes desuden på scholarship-pladser gennem flere fonde. Brugerbetalingen træder i kraft pr. 1. august 2016.
Kontakter
Magnus RestofteKommunikationschef
Tlf:+4533696980mres@kglteater.dkBilleder
Information om Det Kongelige Teater
Følg pressemeddelelser fra Det Kongelige Teater
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Det Kongelige Teater
Over 100.000 børn og voksne har besøgt Det Kongelige Teaters magiske teaterlegeplads27.5.2025 07:30:00 CEST | Pressemeddelelse
Siden september 2021 har Postyrium på hjul, Det Kongelige Teaters mobile oplevelsesunivers for børn, lagt vejen forbi udvalgte byer over hele landet, og nu har over 100.000 børn og deres voksne besøgt den magiske teaterlegeplads.
Unge tager ordet – og scenen – på grundlovsdag22.5.2025 08:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Den 5. juni forvandles Skuespilhusets foyer til en levende demokratisk scene, når Talerskolen Røst og Det Kongelige Teater inviterer til en anderledes markering af grundlovsdag – med unge talere, korsang, scenekunst og sanselige smagsoplevelser.
Oplev Kongelig sommerballet fra Vrå til Stege15.5.2025 12:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Kongelig sommerballet er en elsket tradition, hvor Den Kongelige Ballet opfører en stribe gratis forestillinger i hele landet – under åben himmel i smukke, historiske omgivelser.
To af Nordens store kunstnere mødes i ny opera9.5.2025 10:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Nobelprismodtageren Jon Fosse og en af Danmarks mest betydningsfulde komponister Bent Sørensen forener ord og musik i ASLE OG ALIDA – en ny, dansk-norsk opera om tro, håb og kærlighed på Operaens Store Scene.
Ballet de Luxe8.5.2025 11:04:48 CEST | Pressemeddelelse
Balletsæsonen slutter med Ballet de Luxe – en fejring af dansk og klassisk ballet i særklasse.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum