Coop Danmark A/S

Unge hjemløse i Sydhavnen vinder komplet juleaften

Del

Juleaften bliver meget anderledes for cirka 25 unge hjemløse, der kommer i institutionen Hellebro i Sydhavnen i København, end de have forventet. Rie Fink fra institutionen har nemlig vundet konkurrencen ”Den perfekte julevært,” som SuperBrugsen afvikler i år.

Præmien er en komplet juleaften med and, ris a la mande, juletræ med pynt og gaver til alle deltagerne.

SuperBrugsen sætter i julen fokus på ’Sammen om bedre mad’ med en opfordring til at ’Blive den bedste julevært’ nogensinde – og skabe Den Perfekte Jul - for nogle som har brug for og fortjener en helt særlig juleaften.

”Vi var ikke i tvivl om det, da vi så ansøgningen fra Rie. Her er der virkelig tale om en ildsjæl, der gør et stort og uegennyttigt arbejde for nogle mennesker, der har det svært. Så vi er stolte over, at SuperBrugsen kan hjælpe med, at hun bliver den perfekte julevært og de unge forhåbentlig får en rigtig dejlig juleaften,” siger kommerciel chef Kenneth Melchior, SuperBrugsen.

SuperBrugsens nye juletiltag er blevet et tilløbsstykke. Allerede i løbet af den første uge har 1400 mennesker skrevet på www.julebrugsen.dk , hvordan de gerne vil gøre en helt særlig forskel juleaften for nogen som fortjener det.

SuperBrugsen uddeler og hjælper i alt med fem juleaftener til ”Den perfekte julevært”. Ideen var egentlig at give en tilberedt julemiddag, men Rie har valgt at modtage råvarerne, så hun sammen med de unge selv kan tilberede middagen.

Man kan se, hvordan Rie reagerede, da hun modtog beskeden om, at hun og ”hendes” unge havde vundet: https://youtu.be/RsEQ8wZarAs

Ideen om – og muligheden for - at gøre noget særligt for andre fortsætter på Julebrugsen.dk, hvor der de kommende 4 uger frem til juleaften kåres 4 yderligere gode tiltag.

Yderligere information:

Kommerciel chef Kenneth Melchior, SuperBrugsen, 5221 3256

Information om Coop Danmark A/S

Coop Danmark A/S
Coop Danmark A/S
Roskildevej 65
2620 Albertslund

43864386

Følg pressemeddelelser fra Coop Danmark A/S

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra Coop Danmark A/S

Coop Crew 2.0 - Ny aftale sikrer fortsættelsen af landets største fritidsjobindsats29.4.2025 07:30:00 CEST | Pressemeddelelse

Med støtte fra Den A.P. Møllerske Støttefond har Ungdomsskoleforeningen og Coop siden 2019 ledet og drevet landets største fritidsjobindsats, Coop Crew, hvor over 2.000 unge har deltaget, og cirka 55 % af de unge har fået et fritidsjob. Efter planen ophører den økonomiske støtte fra fonden i 2025, men med en ny aftale mellem Ungdomsskoleforeningen og Coop sikrer parterne, med Coop Crew 2.0, fortsættelsen af den landsdækkende fritidsjobindsats.

Coop Tradings direktør fratræder til fordel for international topstilling25.4.2025 10:00:00 CEST | Pressemeddelelse

Administrerende Direktør i Coop Trading, Michael la Cour, har valgt at takke ja til en ny international rolle i en topstilling for IKEA i Sydøstasien. Med udgangen af august 2025 forlader han derfor direktørrollen i det nordiske indkøbsselskab – og efterlader sig et stærkt team, en tydelig retning og en masse nordisk momentum til det videre arbejde for en ny direktør. Coop Tradings direktør takker af efter stor indsats, som har skabt fokus på styrken ved det nordiske fællesskab og på, hvordan de nordiske private brands – Coop, Xtra og Änglamark – leverer stor værdi på både pris og kvalitet. Direktørens farvel markerer en ny fase i Coop Tradings rejse mod at levere private brands i verdensklasse til de nordiske hjem. ”Vi vil gerne takke Michael la Cour for hans markante bidrag til Coop Trading gennem de seneste år. Han har været drivende i at tage det nordiske samarbejde ind i en ny æra med endnu stærkere fokus på at skabe forbrugernes foretrukne produkter i Norden. Ud over at kæmpe for

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum
World GlobeA line styled icon from Orion Icon Library.HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye