Coop Danmark A/S

500.000 kr. fra Irma til Mødrehjælpen

Del

Kunstdåse af Julie Nord skaber stor donation fra Irma til gravide, forældre og børn, der har det svært

Kunderne i Irma har været så begejstrede for den seneste udgave af de traditionsrige kunstdåser, at det har resulteret i et overskud på 500.000 kr.

Pengene har Irma besluttet at donere til Mødrehjælpen, der hjælper gravide, forældre og børn i svære livssituationer.

2014-dåsen og den tilhørende indkøbspose var skabt af den anerkendte danske kunstner, Julie Nord.

”Jeg er meget glad for at salget af min Irmadåse har givet Mødrehjælpen et pænt beløb! De gør et super vigtigt og prisværdigt arbejde med at støtte udsatte kvinder og børnefamilier i deres nærområder! ” siger Julie Nord.

I Mødrehjælpen siger Mads Roke Clausen, direktør i Mødrehjælpen:

”Jeg er taknemmelig og glad over, at Mødrehjælpen er modtager af overskuddet fra salg af Irmas kunstdåse. De 500.000 kr. vil blive omsat til konkret rådgivning og hjælp til børnefamilier og gravide i svære livssituationer.”

”Kunstdåserne er en af de stærke traditioner i Irma, som vi ved, at mange af vore kunder værdsætter. Vi er stolte over, at vi kan videreføre den med nogle af vore tids absolut bedste billedkunstnere – og samtidig støtte det vigtige arbejde, som Mødrehjælpen står for,” siger kædedirektør Jesper Uggerhøj, Irma.

Om en uge afslører Irma, hvem der står bag den næste kunstdåse, som frigives til salg den 22. november.

Det var Per Arnoldi, der stod for den første dåse for over 40 år siden. Siden har bl.a. Henry Heerup, Carl-Henning Pedersen, Tal R og John Kørner skabt kunstdåser for Irma.https://irma.dk/om-irma/irma-og-kunsten/irmas-kunstdaaser-2015

Yderligere information: Kædedirektør Jesper Uggerhøj, 2680 0618

Billeder

Information om Coop Danmark A/S

Coop Danmark A/S
Coop Danmark A/S
Roskildevej 65
2620 Albertslund

4386 4468

Følg pressemeddelelser fra Coop Danmark A/S

Ved at skrive dig op her, vil du modtage pressemeddelelser på mail når de udsendes. Indtast din mail og følg instruktionerne. Det er ligeså let at melde sig fra igen.

Flere pressemeddelelser fra Coop Danmark A/S

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter, og finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum