Anima

50.000 danskere i opråb til Arla!

Del
I mælkeindustrien får kalve kun 12 timer med deres mor. 24 hvis mælken er økologisk. Det er ifølge dyreværnsorganisationen Anima fuldstændigt uacceptabelt, og nu råber organisationen Arla op sammen med flere end 50.000 danskere. “Stop med at fjerne kalve fra deres mor!” Sådan lyder det blandt andet på kæmpe reklameskærme i fire store byer.

Når danskerne bliver bekendt med, at kalve tvangsfjernes fra deres mor kun 12 timer efter fødslen, er det blot 10 procent af dem, som finder det rimeligt. På den baggrund er det ikke overraskende, at Anima nu har indsamlet 50.000 underskrifter mod mælkeindustriens rutinemæssige adskillese af ko og kalv. Nu overbringer Anima budskabet til Arla på vegne af de mange underskrivere.

“Langt de fleste er enige i, at kalve selvfølgelig hører til hos deres mor, og derfor vækker mælkeindustriens rutinemæssige overgreb massiv modvilje hos forbrugerne. Det vil vi gerne have Arla til at indse”, udtaler Mathias Madsen, som er kampagneleder hos Anima.

Derfor taler Anima med store bogstaver på outdoor annoncer i København, Odense, Aarhus og Aalborg. I dag var kampagnemedarbejdere desuden forbi Arlas hovedkontor i Viby for personligt at overbringe budskabet til administrerende direktør, Peder Tuborgh. 

Mælkeindustrien skal forandres grundlæggende
Et stort internationalt forskningsstudie har for nylig vist, at malkekvæg har det markant værre end kødkvæg. Studiet peger især på adskillelsen af ko og kalv som ét af de væsentligste problemer.

Samtidigt viser et nyt norsk studie, at det faktisk kan betale sig, at lade kalven blive hos sin mor, for kalven giver senere mere mælk tilbage, end den drikker.

"Det står mere og mere klart, at den tidlige adskillelse ikke blot er hjerteløs men også hovedløs, og derfor bør mælkeproduktionen gentænkes. Det bør store spillere som Arla stille sig i spidsen for, lyder det fra Mathias Madsen.  

Baggrund
Anima har tidligere udfordret Arla i en helsidesannonce til at lade adskillelsen af ko og kalv blive billeddokumenteret. Da Arla ikke tog imod udfordringen udlovede Anima en dusør på 50.000 kr. til den mælkeproducent, som ville efterkomme Animas ønske om at dokumentere nogle af mælkeindustriens skyggesider. Det var ingen producenter villige til. 

I 2018 viste en YouGov undersøgelse, at to ud af tre danskere ikke ved, at kalven fjernes fra dens mor 12-24 timer efter fødslen. Undersøgelsen viste også, at det kun er 10 procent af danskerne, som finder det rimeligt, når de først er blevet bekendt med den viden.

Her findes et omfattende studie om de dyrevelfærdsmæssige problemer i mælkeproduktion.

Her omtales det norske forskningsprojekt, som påpeger, at det er mest økonomisk rentabelt at lade kalven blive hos sin mor i stedet for at adskille dem, som er den udbredte praksis nu.

Kontakter

Billeder

Information om Anima

Anima
Anima
Tornebuskegade 7, 1. sal
1131 København K

35 10 70 70https://anima.dk/

Anima er en dansk dyreværnsforening, som blev stiftet i 2000. Vi arbejder for, at dyr skal respekteres, ikke mishandles. Dette gælder uanset om det handler om kæledyr, landbrugsdyr, pelsdyr, forsøgsdyr eller dyr i underholdning.

Anima sætter ind, hvor der er et behov og vi arbejder målrettet for at opnå konkrete resultater for dyrene. Vi har fokus på at påvirke både politikere, virksomheder og forbrugere. Animas fornemmeste opgave er at være en stemme for dyrene, da de ikke kan tale for sig selv.

Følg pressemeddelelser fra Anima

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra Anima

Aarhus er snublende nær et forbud mod turbokylling1.2.2024 07:00:00 CET | Pressemeddelelse

I går tilkendegav et bredt flertal i Aarhus Kommunes byråd deres støtte til en indstilling om at forbyde indkøb af turbokyllinger. Forslaget blev stillet af SF og Thure Hastrup og er nu sendt til videre drøftelse hos Magistraten. Beslutningen glæder dyreværnsforeningen Anima: "Jeg er virkelig glad for at Aarhus ser ud til at blive frontløber på denne udvikling. Kyllinger skal ikke pines, og med en ny politik, vil Aarhus sende et klart signal om, at turbokyllinger bare ikke er ok” siger, Thorbjørn Schiønning, kommunikationschef i Anima.

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum
HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye