500 nye statsborgere trykkede hånd i København

Et håndtryk her, et håndtryk der og så lige næsten 500 mer’.
Danmarks største kommunale grundlovsceremoni løb tirsdag af stablen på Københavns Rådhus, og det var med masser af flag, selfies, entusiasme og masser af håndtryk.
”Jeg er stolt af den begejstring og opbakning, vi så i løbet af dagen. Der har været meget diskussion om det håndtryk, de nye statsborgere skulle give, men alle dem jeg gav hånd til har været glade, imødekommende og fuld af begejstring over deres nye statsborgerskab, ” siger beskæftigelses- og integrationsborgmester Cecilia Lonning-Skovgaard (V).
Borgmester: Forsvar de danske værdier
Borgmesteren lagde i sin tale til de nye statsborgere vægt på, at statsborgerskabet både er et valg og en forpligtelse til at forsvare de danske værdier såsom ligestilling, religionsfrihed, demokrati og personlig frihed.
”Det danske samfund er bygget på nogle stærke og ukrænkelige værdier, som gør os til et åbent land fuld af muligheder for alle. De værdier forventer jeg selvfølgelig, at de nye statsborgere vil gå ud og forsvare. Vi skal sikre, at alle har ret til at være, den de er,” siger Cecilia Lonning-Skovgaard.
50 pct. etiopier og 100 pct. dansker
Grundlovsceremonien i København foregik i to hold - et om formiddagen og et om eftermiddagen. Og ved den afsluttende ceremoni deltog også udlændinge- og integrationsminister Mattias Tesfaye.
I sin tale fortalte han blandt andet om sin egen baggrund fra Etiopien.
”Jeg plejer at sige, at jeg er 50 pct. etiopier og 100 pct. dansker. Og dem der har fulgt med i matematikundervisningen vil sige, at det kan ikke lade sig gøre. Men nationalfølelsen er ikke matematik. Det kan sagtens lade sig gøre. For min egen danskhed står ikke i modsætning til min fars rødder fra Etiopien. Tværtimod så supplerer det hinanden. Det gør mig til den, jeg er i dag,” sagde udlændinge og integrationsminister Mattias Tefaye til de nye statsborgere.
Udover et håndtryk blev grundlovsceremonien også markeret ved, at Sankt Annæ Gymnasiums Kammerkor sang ”Der er et yndigt land” og ”Det er i dag et vejr”.
Nøgleord
Kontakter
Yderligere oplysninger: Beskæftigelses- og integrationsborgmester, Cecilia Lonning-Skovgaard (V): Pressechef Claus Bøggild, 22 82 84 37/ jw9k@bif.kk.dk
Billeder



Information om Københavns Kommune Beskæftigelses- og Integrationsforvaltningen
Følg pressemeddelelser fra Københavns Kommune Beskæftigelses- og Integrationsforvaltningen
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Københavns Kommune Beskæftigelses- og Integrationsforvaltningen
Københavns Kommune markerer årsdagen for invasionen af Ukraine22.2.2023 06:06:00 CET | Pressemeddelelse
Den 24. februar er det et år siden, Rusland invaderede Ukraine. Det markeres med en højtidelighed på Københavns Rådhus. Til højtideligheden deltager blandt andet statsminister Mette Frederiksen og fungerende forsvarsminister Troels Lund Poulsen. Pressen er velkommen ved tilmelding.
PRESSEINVITATION 24. februar: Statsministeren og den ukrainske ambassadør deltager ved markering af årsdagen for Ruslands invasion af Ukraine på Københavns Rådhus20.2.2023 15:21:58 CET | Pressemeddelelse
Fredag den 24. februar kl. 14.00-15.00 markeres Ruslands invasion af Ukraine på Københavns Rådhus med deltagelse fra blandt andet statsminister Mette Frederiksen og den ukrainske ambassadør Mykhailo Vydoinyk.
Otte ud af ti borgere er tilfredse med deres forløb i jobcentrene16.2.2023 07:27:56 CET | Pressemeddelelse
En ny VIVE-rapport, der undersøger borgernes tilfredshed med Jobcenter København, viser, at ca. 79% er positive omkring deres forløb i jobcentret.
Københavnske elever indtager Rådhuset med dilemmaspil2.2.2023 13:00:00 CET | Pressemeddelelse
Mere end 300 elever fra københavnske folkeskoler besøger fredag den 3. februar Københavns Rådhus, hvor de bliver budt på brobyggerspil og rådhuspandekager. Indsatsen er en del af kommunens arbejde med at bekæmpe racisme og diskrimination.
PRESSEINVITATION: Flygtede ukrainske kvinder får hjælp til at starte egne virksomheder9.1.2023 08:10:00 CET | Pressemeddelelse
Mandag den 9. januar kl. 16-19 afholdes der et stort lanceringsarrangement på Københavns Rådhus for et uddannelsesprogram, der skal hjælpe flygtede ukrainere i Danmark med at blive iværksættere. Blandt mange gæstende talere til arrangementet kan nævnes den danske EU-kommissær Margrethe Vestager samt den ukrainske ambassadør Mykhailo Vydoinyk. Også erhvervslivet er repræsenteret med indlæg fra bl.a. Google, Danske Bank og Zalando.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum