500 mio. kr. til fornyelse af lokalbanerne
1.11.2019 13:16:51 CET | Region Hovedstaden | Pressemeddelelse
Lokalbanerne i Nordsjælland er en vigtig kollektiv trafikåre, som hver dag transporterer mange mennesker til arbejde eller i skole. Banerne står i disse år over for særlige udfordringer på grund af slid, og de trænger til at blive fornyet. Derfor glæder det formand for regionsrådet Sophie Hæstorp Andersen (S), at et bredt flertal med budgettet for 2020 er enige om at bruge 500 mio. kr. til fornyelse af lokalbanerne i de kommende år:
”Hovedstadsregionen skal være en ansvarsfuld, grøn og innovativ metropol med høj vækst og livskvalitet i en verden i hastig forandring. Det skal være nemt at komme rundt i regionen med grønne og moderne kollektive transportmuligheder. Derfor er jeg rigtigt glad for, at vi tager et fælles ansvar for at modernisere lokalbanerne. Skinner, broer og signalanlæg skal renoveres, overkørsler skal sikres, og der skal nye tog til Nærumbanen. Det arbejde kan vi nu sætte i gang,” siger Sophie Hæstorp Andersen (S).
Formand for regionens trafikudvalg Jens Mandrup (SF) er også glad for investeringerne i lokalbanerne og peger desuden på, at der også bliver sat kraftigt ind på at styrke en sammenhængende og kollektiv trafik - fx med penge til analyser og anlæg, der skal give gode betingelser for at kombinere cykel med tog og bus. Informationen ved de regionale bussers stoppesteder blive også styrket ved at investere i countdown-moduler, der fortæller, hvornår den næste bus kommer.
”Med penge til busfremkommelighed, bedre trafikinformation og forbedret sammenhæng mellem de forskellige transportformer har vi også på busområdet besluttet tiltag, der vil række langt ind i fremtiden og give borgerne en god og sammenhængende kollektiv trafik,” siger Jens Mandrup (SF).
Genanvendelse af byggemateriale
I budgettet for 2020 har politikerne også afsat 1,4 mio. kr. til at øge den cirkulære økonomi indenfor arbejdet med råstoffer og byggematerialer:
”Vi arbejder målrettet for at skabe en grøn region. Som bygherre af store byggerier og indkøber af kæmpe mængder byggematerialer kan vi bidrage til et mere ansvarligt forbrug og produktion ved at begrænse vores ressourceforbrug og sikre højere grad af genanvendelse. Det er en lille investering, som kan sætte et markant grønt aftryk,” siger formand for miljø- og klimaudvalget Kim Rockhill (S).
Flere unge skal have de rigtige uddannelseskompetencer
Politikerne har en ambition om at give regionens unge de bedste uddannelser og kompetencer til at skabe sig et godt liv. Både for de unges skyld og for at sikre, at regionens virksomheder har den rette arbejdskraft. Formand for regionens forsknings-, innovations- og uddannelsesudvalg, Lars Gaardhøj (S), er derfor tilfreds med, at et bredt flertal er enige om at afsætte 4 mio. kr. årligt de næste fire år til at understøtte, at flere unge i grundskolen vælger en uddannelse indenfor teknologi, industri og naturvidenskab – de såkaldte STEM-uddannelser.
”Vi skal sikre, at de unge har de kompetencer, der er brug for i fremtiden. Der kommer særligt til at mangle personer med tekniske og digitale kompetencer i fremtiden. Derfor er jeg meget tilfreds med, at vi i de kommende fire år har afsat midler til at styrke det regionale samarbejde om uddannelsesindsatser, der er rettet imod at øge de unges interesse for og søgning til de såkaldte STEM uddannelser,” Siger Lars Gaardhøj (S).
Fakta
- Alle partier undtagen Dansk Folkeparti blev torsdag 24. oktober enige om budgettet for 2020 for Region Hovedstaden. Budgetaftalen indeholder både budgettet for sundhedsområdet og for det regionale udviklingsområde.
- Læs pressemeddelelsen om budgettet på sundhedsområdet.
- Læs Region Hovedstadens budgetaftale for 2020.
Yderlige info
- Regionsrådsformand Sophie Hæstorp Andersen (S): Via regionens pressevagt på 70209588
- Formand for trafikudvalget i Region Hovedstaden Jens Mandrup (SF): 31348898
- Formand for miljø- og klimaudvalget Kim Rockhill (S): 24412593
- Formand for regionens forsknings-, innovations- og uddannelsesudvalg, Lars Gaardhøj (S): 28922598
Information om Region Hovedstaden
Følg pressemeddelelser fra Region Hovedstaden
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Region Hovedstaden
Forskning i medfødt hjerneskade hos nyfødte, børn og unge får historisk løft26.3.2026 06:00:00 CET | Pressemeddelelse
Elsass Fonden donerer 77 millioner kroner til forskning i medfødt hjerneskade hos nyfødte, børn og unge. En donation som skal løfte behandlingen i Danmark og internationalt.
Moderne og trygge rammer til patienter i psykiatrien på Bispebjerg Hospital20.3.2026 15:35:05 CET | Pressemeddelelse
Større hensyn til patienternes behov, mere plads og bedre muligheder for aktiviteter. Det er nogle af de fordele, som 126 patienter får glæde af, når sidste etape af byggeriet af Region Hovedstadens største psykiatriske center på Bispebjerg Hospital slår dørene op den 15. april.
Vejen til høj patienttilfredshed kan også gå gennem skærmen18.3.2026 06:00:00 CET | Pressemeddelelse
Tilfredsheden blandt Region Hovedstadens patienter er langt overvejende positive. Det viser den årlige status på patienttilfredsheden på landets hospitaler og sygehuse. Tilbud om digital konsultation skal spare patienterne tid og besvær – og øge tilfredsheden yderligere
Regioner presser EU: Byggeriet skal fylde mere i ny lov om cirkulær økonomi12.3.2026 08:00:00 CET | Pressemeddelelse
EU er i gang med at forberede sin nye regulering af cirkulær økonomi, Circular Economy Act, der skal styrke markedet for genanvendte materialer og mindske Europas afhængighed af nye råstoffer. Nu opfordrer Region Hovedstaden og en række europæiske metropolregioner EU til, at byggeriet får en langt mere central og forpligtende rolle i loven.
Snus, stress og for meget skærm: Ny rapport klarlægger borgernes sundhed i Region Hovedstaden5.3.2026 07:00:00 CET | Pressemeddelelse
Selvom færre tænder en cigaret, så er der flere, som bruger nikotinposer. Flere føler sig stressede, og mange fortæller om dårlig og for lidt søvn. Sundhedsprofilen tegner et billede af helbred og sundhed i Region Hovedstaden og viser igen, at sundheden er ulige fordelt.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum
