50 unge fik en smagsprøve på gourmetslagterfaget

Del

Massiv mangel på slagterelever i dagligvarekæderne og slagterbutikker er en tikkende bombe under dagligvarehandlen, som pt står med 240 ledige elevpladser. Det har fået Danmarks ledende dagligvarekæder Coop, Dagrofa og Dansk Supermarked Group til at gå sammen med Dansk Industri (DI), Fødevareforbundet NNF, Dansk Erhverv og Danske Slagtermestre om en fælles kampagne, Meat Your Future, der skal give flere unge appetit på at blive slagtere

Torsdag satte slagterbranchen 50 elever fra 10. klasse i stævne i de gamle skærehaller i Kødbyen, København. Eleverne var særligt inviteret fordi de alle er i gang med et særligt 10. klasseforløb målrettet unge, som drømmer om at arbejde i fødevarebranchen.

Til arrangementet blev de potentielle elever delt ind i fire grupper, som hver fik tilknyttet dygtige gourmetslagtere som mentorer. Grupperne gik derefter i køkkenerne, hvor de skulle arbejde sammen om at lave en lækker fire-retters menu, som de skulle spise sammen efterfølgende. Komikeren Simon Jul, der også er uddannet gourmetslagter, var aftenens konferencier og styrede slagets gang med kyndig slagternæve - og gav efterfølgende eleverne feedback på madretterne.

- Jeg elsker gode råvarer og godt håndværk. Det der fascinerer mig er, at se en dygtig slagter forfine kød til de ypperste produkter, som vi gør i min slagterbutik, Spis Min Gris, siger Simon Jul, som i sin afsluttende tale til de potentielle gourmetslagterelever var fuld af lovord over deres engagement og lyst til at folde sig ud i køkkenet.

- Eleverne i folkeskolens ældste klasser er en rigtig vigtig målgruppe at få gjort opmærksom på det spændende fag, da de inden længe står overfor det vigtige valg af uddannelse og fremtidig karrierevej, siger Pia Antonsen, Forbundskonsulent i Fødevareforbundet, NNF.

Hvor politikerne og medierne ellers beretter om, at elevpladser er en mangelvare i dansk erhvervsliv, står danske supermarkedskæder og slagterbutikker i den helt modsatte situation - nemlig med en massiv mangel på elever:

- Lige nu melder hele dagligvarebranchen om 240 ledige elevpladser og det er i den forbindelse et kæmpe problem, at skolerne uddanner alt for få elever til at dække det behov, siger Pia Antonsen.

Som en del af kampagnen ændrer slagteruddannelsen officiel navn fra detailslagter til gourmetslagter, fordi faget har forandret sig fra at være fokuseret på udskæring af hele dyr til fokus på måltidsløsninger og rådgivning af kunderne. En ændring som både beskriver kvaliteten ved faget bedre samtidig med, at det også skal appellere mere til de potentielle kommende elever.

Målsætningen med kampagnen er, at uddanne 300 nye gourmetslagterelever hvert år fra 2018, for at opnå et niveau, der kan leve op til branchens krav til faglært arbejdskraft:

- Vi har et ambitiøst sigte med kampagnen, som indeholder en række involverende aktiviteter, så vi kan få vendt udviklingen. Vi glæder os meget til dialogen med de unge og til at byde flere velkomne på landets slagteruddannelser, slutter Forbundskonsulent Pia Antonsen, Fødevareforbundet NNF.

Se mere her: http://www.meatyourfuture.dk




Kontaktinformation

Forbundskonsulent Pia Antonsen, Fødevareforbundet NNF, 2382 8931

HR Udviklingschef, Morten Lynge Lauridsen, Coop, 5221 3823

HR Senior Manager, Jon Skålerud, Dansk Supermarked Group, 2154 9912

HR Business Manager, Desirée Breel, Dagrofa, 2346 9302

Formand, Leif Wilson, Danske Slagtermestre, 6471 1058

Kontakter

Information om Dansk Supermarked Group

Dansk Supermarked Group
Rosbjergvej 33
8220 Brabrand

87 78 50 00http://dansksupermarked.com/

Dansk Supermarked Group er Danmarks største detailhandelsvirksomhed, der driver kæderne føtex, Bilka, Netto og Salling.

Følg pressemeddelelser fra Dansk Supermarked Group

Skrive dig op her og du vil løbende modtage pressemeddelelser på mail. Indtast din mail, klik på abonner og følg instruktionerne i den udsendte mail.

Flere pressemeddelelser fra Dansk Supermarked Group

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter, og finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum