50 mio. kr. skal skabe mere grøn og bæredygtig turisme og flere tværgående samarbejder
Dansk turisme og den danske oplevelsesøkonomi er hårdt ramt af COVID-19. I omegnen af 40.000 jobs risikerer at forsvinde i 2020 som følge af den lavere omsætning i dansk turisme. Selvom nogle dele af dansk turisme havde en god sommer i 2020, er krisen langt fra forbi, og der er stor usikkerhed om fremtiden.
Regeringens kompensationsordninger hjælper mange virksomheder igennem den mest akutte krise, herunder mange turismevirksomheder, men der er også behov for langsigtet investering i danske turismedestinationer, så de i fremtiden er attraktive for turisterne. Derfor bidrager Danmarks Erhvervsfremmebestyrelse nu med en pulje på 50 mio. kr. for lokale og tværgående turismeprojekter, der kan skabe grønne og bæredygtige oplevelser for turisterne fra 2021.
Jakob Riis, formand for Danmarks Erhvervsfremmebestyrelse, siger:
”Turisme- og oplevelsesøkonomien er hårdt ramt, og mange virksomheder kæmper stadig for overlevelse. Pandemien skaber en ”new normal”, som kommer til at præge turismeerhvervet fremover. Det er disse varige forandringer, der fx opleves i turisternes stigende efterspørgsel på grønne og bæredygtige oplevelser, som vi gerne vil hjælpe erhvervet med at omstille sig til.”
Samarbejde på tværs er vigtigt
Med den nye pulje vil bestyrelsen lægge særlig vægt på projekter, der har øje for den grønne omstilling og bæredygtig turisme. Desuden ønsker bestyrelsen at fremme projekter, hvor ansøgere samarbejder på tværs.
Dorte Krak, administrerende direktør i Arp-Hansen Hotel Group og medlem af Danmarks Erhvervsfremmebestyrelse:
”Vi vil skubbe på de mange tværgående projekter og samarbejdsrelationer, der er opstået under COVID-19-pandemien. Midlerne skal understøtte nytænkning, genopretning og de nye samarbejder, vi har set inden for værdikæder og på tværs af normale samarbejdsrelationer.”
På Vestkysten er der gode erfaringer med at arbejde sammen på tværs. Det skete fx, da destinationsselskaberne Destination Vesterhavet, Destination Nordvestkysten, Destination Sydvestjylland og det nationale turismeudviklingsselskab Dansk Kyst- og Naturturisme før sommerferien gik sammen om et projekt, der skal genstarte Danmarks vestkyst fra Vadehavet til Løkken efter COVID-19-pandemien.
Og det er vigtigt, at man i et tværgående samarbejde har øjnene rettet mod fremtiden, understreger Lisbeth Valther, bestyrelsesformand og konstitueret direktør i Destination Vesterhavet:
”Vi skal have gang i omsætningen, blandt andet ved at tilbyde vores gæster unikke oplevelser og spændende indkøbsmuligheder, og det kræver, at vi udvikler nye oplevelser, produkter og koncepter. Turisterne efterspørger allerede nu digital inspiration samt grønne og bæredygtige oplevelser, og når de skal udvikles, er det en stor fordel for os at arbejde sammen, da udfordringerne er ens langs Vestkysten.”
Danmarks Erhvervsfremmebestyrelse har i 2019 og 2020 støttet 57 turismeprojekter med ca. 120 mio. kr. fra de decentrale erhvervsfremmemidler.
Fakta om indsatsen og tidsplan
Danmarks Erhvervsfremmebestyrelse har på sit møde den 5. november 2020 afsat op til 50 mio. kr. fra de decentrale erhvervsfremmemidler til lokale og tværgående turismeprojekter i 2021:
- 40 mio. kr. er afsat til destinationsudviklingspuljen, der kun kan ansøges af destinationsselskaber.
- 10 mio. kr. er afsat til øvrige lokale og tværgående turismeprojekter, herunder bl.a. destinationsudvikling i ø-kommuner.
Der kan søges inden for alle seks strategiske fokusområder i Erhvervsfremme i Danmark 2020-2023. Ansøgningsfristen er 29. januar 2021 kl. 12.00. Danmarks Erhvervsfremmebestyrelse ventes at behandle ansøgninger på sit møde den 21. april 2021, hvorefter ansøgere får besked om tilsagn eller afslag.
Bestyrelsen har i 2020 taget flere initiativer for at hjælpe turisme- og oplevelsesøkonomien – blandt andet de to landsdækkende COVID-19-indsatser Genstart Dansk Turisme 2020 og Kick-start Dansk Turisme 2020 samt udmøntningen af puljen for lokale og tværgående turismeprojekter.
Desuden har Omstillingspuljen, der blev søsat med 100 mio. kr. af Danmarks Erhvervsfremmebestyrelse i oktober og nu har åbnet for ansøgninger, et særligt fokus på turisme- og oplevelsesøkonomi.
Puljen er netop blevet forhøjet med 15 mio. kr. til COVID-19-relateret kompetenceudvikling i turisme- og oplevelseserhvervet, og den administreres af Erhvervshus Hovedstaden i et konsortium med de øvrige erhvervshuse og en række turismeaktører.
Læs mere om indsatsen på Danmarks Erhvervsfremmebestyrelses hjemmeside.
Kontakt
Hvis du ønsker at vide mere om turismeinitiativerne og den aktuelle pulje til lokale og tværgående turismeprojekter i 2021, kan du kontakte følgende i sekretariatet for Danmarks Erhvervsfremmebestyrelse:
- Teamleder Kirstine Halken på 35 29 17 56 og kirhal@erst.dk
- Specialkonsulent Niklas Dalsjø på 35 29 10 90 og nikdal@erst.dk
Nøgleord
Information om Danmarks Erhvervsfremmebestyrelse
Vejlsøvej 29
8600 Silkeborg
3529 1700https://erhvervsfremmebestyrelsen.dk/
Danmarks Erhvervsfremmebestyrelse skal bidrage til at styrke udviklingen i dansk erhvervsliv. Det sker ved at fremme en sammenhængende, efterspørgselsdrevet og lokalt forankret erhvervsfremme- og turismeindsats for virksomheder på tværs af hele Danmark.
Danmarks Erhvervsfremmebestyrelse igangsætter og finansierer decentrale erhvervsfremmeindsatser, der tager højde for forskelle i de regionale og lokale erhvervsmæssige udfordringer, muligheder og prioriteter.
Følg pressemeddelelser fra Danmarks Erhvervsfremmebestyrelse
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Danmarks Erhvervsfremmebestyrelse
Velfærdsteknologiske SMV’er får bedre muligheder for at skalere8.1.2026 11:18:39 CET | Pressemeddelelse
Velfærdsteknologi kan være med til at løse nogle af de store samfundsudfordringer, der præger velfærdsområdet, men det kræver skalering af den teknologi, der findes. Det skal en ny investering på 29 mio. kr. gennem Virksomhedsudvikling Danmark hjælpe på vej – og der er nu åbent for at søge om pengene.
”Jeg gik fra at være produktfokuseret iværksætter til at lande investeringer og skalere”18.12.2025 15:49:29 CET | Pressemeddelelse
Hun havde helt styr på finansiel rådgivning, men manglede viden om opstart af virksomhed. Grundlægger i AI-virksomheden Dreamplan, Stine Kalmer Jørgensen, fik vejledning og udviklet kompetencer gennem tilbud, der nu leveres af Virksomhedsudvikling Danmark. Det hjalp hende med at rejse kapital og udvide medarbejderstaben med 12 ansatte. I dag er de 30 medarbejdere, platformen er solgt til flere finansielle aktører og har rundet over 1 mio. brugere.
Millioner til cirkulære løsninger i SMV’er skal skabe bæredygtig vækst2.12.2025 13:41:57 CET | Pressemeddelelse
Danmarks Erhvervsfremmebestyrelse investerer over 92 mio. kr. i cirkulære løsninger i små og mellemstore virksomheder, så de kan øge konkurrenceevnen ved at udnytte deres ressourcer endnu mere effektivt. Der er nu åben for ansøgninger til at få midler.
Nyt innovationsløft skal ruste sjællandske virksomheder til fremtidens udfordringer26.11.2025 17:04:01 CET | Pressemeddelelse
Små og mellemstore virksomheder i Region Sjælland får nu bedre muligheder for at udvikle nye produkter og services, da Danmarks Erhvervsfremmebestyrelse åbner for ansøgninger til innovation i SMV’er. 83 mio. kr. skal styrke sjællandske virksomheders samarbejde om innovation og test af løsninger til fremtidens markeder.
Trecifret millioninvestering til erhvervsfyrtårne forstærker danske styrkepositioner21.11.2025 10:43:57 CET | Pressemeddelelse
Danmarks Erhvervsfremmebestyrelse står bag en ny markant investering i at udvikle udvalgte erhvervspotentialer til nye markedsmæssige styrkepositioner, der styrker danske SMV’ers produktivitet. Indsatsen er målrettet innovation, testfaciliteter og kvalificeret arbejdskraft.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum