50 % holder ikke efterårsferie - selvom hver tredje har brug for det

Del
Mange holder ikke efterårsferie, selvom de trænger til det. Det viser en ny undersøgelse blandt Krifas medlemmer. Erhvervspsykolog kalder det en skræmmende tendens.

Om lidt står den på varm kakao og kvalitetstid med familien for rigtig mange af os. Men selvom den kommende uge er lig med efterårsferie, så er der mange, der ikke trækker stikket.

En ny rundspørge blandt et udvalg af Krifas medlemmer viser, at 49 % skal arbejde i efterårsferien – og hver tredje tager på arbejde med en krop, der skriger på ferie.

35 % svarer nemlig, at selvom de ikke skal holde ferie, har de i høj eller meget høj grad brug for det.

Kan ende med stress

Det er en tendens som Krifas formand, Søren Fibiger Olesen, finder tankevækkende:

”Det viser tydeligt, at vi ikke prioriterer balance nok, selvom vi ved, at det er helt afgørende for arbejdslysten,” siger han og henviser til God Arbejdslyst Indeks 2017, der kortlægger danskernes arbejdslyst.

Også Rasmus Højbæk, der er erhvervspsykolog i Krifa, er bekymret:

”Jeg synes, det er en skræmmende tendens. Hvis man springer over ferien, selvom man har brug for den, kan det ende ud i stress. Det er derfor vigtigt, at du lytter til kroppens signaler og reagerer på dem.”

Dårlig samvittighed over for familien

Det har flere konsekvenser for de adspurgte, at de ikke holder efterårsferie. Næsten hver femte fortæller nemlig, at de føler dårlig samvittighed over for deres familie og venner, når de ikke holder ferie. Det er et problem, lyder det fra Rasmus Højbæk:

”Den dårlige samvittighed risikerer bare at blive endnu en stressfaktor, der skubber til balancen.”

Søren Fibiger Olesen mener, at god balance skal fylde mere på arbejdsmarkedet:

”Vi er simpelthen nødt til at have så fleksibelt et arbejdsmarkedet, at der er plads til balance i hverdagen.”

1024 af Krifas medlemmer har deltaget i rundspørgen.

Nøgleord

Kontakter

Erhvervspsykolog, Rasmus Højbæk, tlf.: 72277227
Krifas formand, Søren Fibiger Olesen, tlf.: 25444008
Spørgsmål til undersøgelsen: Anne Rahbek, tlf.: 28681209

Billeder

Information om Krifa

Krifa
Krifa
Klokhøjen 4
8200 Aarhus N

http://www.krifa.dk

Krifa er en tværfaglig organisation for danske lønmodtagere og har mere end 185.000 medlemmer. Krifa arbejder hver dag for at fremme arbejdslysten blandt medlemmer, medarbejdere og i samfundet generelt – og det er integreret i alt, hvad organisationen gør. Krifa arbejder mod at blive en moderne arbejdslivsbevægelse ved at se det enkelte medlem og udfordre den klassiske opfattelse af en fagforening og a-kasse.

Følg pressemeddelelser fra Krifa

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra Krifa

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum
HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye