Det Kongelige Teater

50-års jubilæum i Den Kongelige Ballet

Del

I morgen aften fejrer karakterdanser Eva Kloborg 50-års jubilæum i balletforestillingen "Romeo og Julie" på Gamle Scene. I en branche, hvor dansere normalt går på pension som 40-årige, er det noget af en præstation.

Eva Kloborg startede på Det Kongelige Teaters Balletskole i 1957 og blev korpsdanser i 1966. Siden 1992 har hun været karakterdanser. Det vil sige, at hun er fortsat med at danse karakterroller, efter hun holdt op med at danse på tåspids. Foruden at danse, har Eva Kloborg været instruktør og lærerer i det berømte, danske Bournonville-repetoiret både herhjemme på Den Kongelige Ballet og ved Kungliga Balletten i Stockholm. Hun iscenesætter også August Bournonvilles balletter over det meste af verden. Eva Kloborg er desuden mor til Sebastian Kloborg, der er korpsdanser i Den Kongelige Ballet.

50-års jubilæet fejres ved en jubilæumsforestilling af John Neumeiers Romeo og Julie i morgen aften, lørdag den 19. marts kl. 20. Eva Kloborg danser rollen som Julies amme.

Om Eva Kloborg

Titel
Karakterdanser

Født 
1948

Nationalitet 
Dansk

Uddannelse 
Det Kongelige Teaters Balletskole

På Det Kongelige Teater 
Vigtigste partier: Eva Kloborg har danset en lang række solistpartier, bl.a. debut i Apollon Musagetes som Kalliope i 1966. Derudover: Aureole, Chopiniana, Den Koleriske i Fire Temperamenter, Pas de Sept i Et Folkesagn, Teresina i Napoli samt Pas de Six, Elisa og Victorine i Konservatoriet, Andrea og Louise i Livjægerne på Amager, Pas de deux i Kermessen i Brügge, Effy i Sylfiden, Pas de Deux fra Blomsterfesten i Genzano, Snedronningen i Nøddeknækkeren, Lady Capulet i Romeo og Julie, 1.sats i Symfoni i C, Seranade, Morens pavane, Pigen i Den Forunderlige Mandarin, Opus 1, Palmyra i Abdallah.

Vigtigste partier som karakterdanser: Pianisten i Enetime, Dronning i Svanesøen, Dronning og Cacabosse i Tornerose, Stedmoder i Askepot, Bertha i Giselle, Veronica i Napoli, Madge og Anna i Sylfiden, Fru Kirstine samt Muri i Et Folkesagn, Madame Larina i Onegin, Madame i Manon, Fejrede 40 års jubilæum i Den Kongelige Ballet i 2007 som Veronica i Napoli

Kreationer 
Balletinstruktør og lærer i Den Kongelige Svenske Ballet (1995-1999)
Balletinstruktør og lærer i Bournonville repertoiret i Den Kongelige Ballet (1990-2008) 
Har derudover produceret Bournonville-balletter verden rundt.

Priser og legater 
Har modtaget flere legater bla. Vibeke Rørvigs Mindelegat samt Statoils Hæderslegat.

Eva Kloborg er Ridder af Dannebrog.

Kontakter

Billeder

Information om Det Kongelige Teater

Det Kongelige Teater
Det Kongelige Teater
Postboks 2185
1017 København K

33 69 69 33http://kglteater.dk/

Følg pressemeddelelser fra Det Kongelige Teater

Ved at skrive dig op her, vil du modtage pressemeddelelser på mail når de udsendes. Indtast din mail og følg instruktionerne. Det er ligeså let at melde sig fra igen.

Flere pressemeddelelser fra Det Kongelige Teater

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter, og finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum