50 år gammel maskine præsenteres på messe for værktøj og ny teknologi
Gamle maskiner kan renoveres, så deres levetid fordobles. Tre virksomheder inden for produktion og renovering af værktøjsmaskiner præsenterer en 50 år gammel maskine på fagmesse for værktøjsmaskiner.
Med den rigtige viden og de rigtige fysiske rammer kan gamle planslibemaskiner renoveres, så deres levetid fordobles. Det fortæller direktør og medejer i Bast & Co A/S, én af Europas største virksomheder indenfor reparation og vedligehold af bearbejdningsmaskiner. Fra 28. februar til 3. marts 2017 præsenterer Bast & Co A/S sammen med søstervirksomhederne BastCnc.dk og Jakobsen Planslibemaskiner deres nyrenoverede planslibemaskine Retro Line 12 i Odense Congress Center.
– Vi vil vise, hvad man med de rigtige kompetencer kan gøre med en meget gammel maskine. Retro Line 12 er fra 1967, altså 50 år gammel, men det er en god, stabil maskine, som kan holde de næste mange år, siger direktør og medejer i Bast & Co A/S, Jens Hansen.
Repræsenterer alle tre selskaber
Jakobsen planslibemaskinen, Retro Line 12, er blevet totalrenoveret i løbet af vinteren. BastCnc.dk har udstyret maskinen med PLC-styring, og Bast & Co har stået for selve renoveringen i deres fælles værksted i Vejle. På den måde repræsenterer maskinen både Bast & Co, BastCnc.dk og Jakobsen Planslibemaskiner. Selskaberne skiller sig ud som nogle af de få i Danmark, der tilbyder både renovering og installation af PLC-styringer og CNC-styringer.
– Nogle renoverer, nogle sætter styringer på, men vi gør begge dele. Vi har opbygget vores kompetencer siden 1993 og har mange dygtige teknikere, så vi har den know-how, der skal til. Vi har desuden ressourcerne i form af et værksted på 3000 kvadratmeter, lyder det fra Jens Hansen.
Retro Line 12 er for de tre selskaber startskuddet til at renovere flere maskiner med PLC-styringer. Selskaberne kan udføre service på og reparation af værkstedsmaskiner fra deres værksted i Vejle, og de tilbyder samtidig fuld service i flere andre lande, blandt andet Tyskland, Norge og Polen.
Oplev Retro Line 12 på stand A1122 til messen VTM 2017. VTM 2017 er Danmarks eneste fagmesse for værkstøjsmaskiner til blandt andet metalbearbejdning, industriel automation, robotteknologi og 3D print. Den finder sted 28. februar til 3. marts 2017 i Odense Congress Center.
Nøgleord
Kontakter
Jens Hansen
CEO, Bast & Co. A/S
(+45) 28 44 19 81
jens@bastogco.dk
Billeder
Vedhæftede filer
Links
Information om Bast og Co.
Jakobsen Planslibemaskiner ApS er en af Danmarks ældste maskinproducenter. Virksomheden kan tilbyde alle kompetencer som reparation, produktion og vedligehold af planslibemaskiner samt salg af originale reservedele. www.jakobsen-dk.dk.Bast & Co A/S er specialiseret inden for reparation, renovering og vedligehold af produktions- og værktøjsmaskiner. Fra afdelinger i Vejle og Allerød betjenes kunder over hele verden. På Bast & Co’s 3.000 kvadratmeter værksted råder man over Nordeuropas største vangesliber samt en alsidig stab af specialuddannede, erfarne teknikere med stor geometrisk og måleteknisk forståelse. www.bastogco.dk. BastCnc.dk er specialiseret inden for reparation, renovering og vedligehold af CNC-styrede produktions- og værktøjsmaskiner. www.bastcnc.dk.
Følg pressemeddelelser fra Bast og Co.
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Bast og Co.
Bæredygtighed og godt købmandskab – gamle industrimaskiner får nyt liv22.10.2019 09:00:00 CEST | Pressemeddelelse
I stedet for at skrotte gamle industrimaskiner kan det være et fornuftigt økonomisk og bæredygtigt valg at opdatere og renovere en eksisterende maskine, og det sker oftere i dag. Blandt andet hos Cogitec A/S.
Bast & Co. A/S fejrer 25 års jubilæum med en maskinarbejder ved roret1.8.2018 05:45:00 CEST | Pressemeddelelse
Maskinfabrikken Bast & Co. A/S, der også driver Jakobsen Planslibemaskiner ApS og BastCnc.dk ApS, kan den 2. august 2018 fejre 25 års jubilæum efter lige så mange års støt fremgang. Ved roret er nu Jens Hansen, der var firmastifter Helge Basts første ansatte.
Vejlevirksomhed rejser verden rundt: Nichekompetencer efterspurgt i udlandet31.5.2018 12:51:39 CEST | Pressemeddelelse
I 25 år har Bast & Co i Vejle serviceret produktions- og værktøjsmaskiner i ind- og udland, og det skaber vækstmuligheder i 2018. I udlandet er efterspørgslen på virksomhedens erfaring på nicheområdet stigende.
Jakobsen præsenterer ny serie: Simple maskiner er fremtiden16.5.2018 14:16:30 CEST | Pressemeddelelse
New Line hedder den nye produktlinje fra Jakobsen Planslibere Producenten har søgt inspiration i ældre, solide værkstøjmaskiner med simple funktioner, som kunderne nødigt vil give afkald på.
Nyansættelser: Bast & Co ruster sig til øget efterspørgsel18.1.2018 12:43:00 CET | Pressemeddelelse
Genbrug og upcycling af maskiner er muligheder, som der for alvor er kommet fokus på i industrien. Det mærker den danske virksomhed Bast & Co, der styrker medarbejderstaben.
Upcycling: Produktionsmaskiner genopstår med nye funktioner6.11.2017 06:47:00 CET | Pressemeddelelse
Der er ingen grund til at smide gamle maskiner ud, når de har udtjent deres pligt. Bast & CO tilbyder at ombygge produktionsmaskiner til nye og relevante funktioner
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum