5 populære og 5 ”upcoming” destinationer fra Billund Lufthavn
Danskerne kan ikke få nok af sommerferie, og der er masser af muligheder fra Billund Lufthavn. Der er 120 direkte destinationer og mere end 540 destinationer med kun ét stop, så der er rig mulighed for at komme ud at rejse. Men når sommeren rammer, er det oftest de samme charterdestinationer, der ligger i toppen.
Top fem af charterafgange fra Billund Lufthavn er Kreta, Rhodos, Mallorca, Antalya og Burgas, og pakkerejser hertil kan købes ved charterbureauerne, som f.eks. Bravo Tours, Apollo, Spies, Primo Tours, Sunweb, TUI og mange flere.
Derudover er der stadig mange rejsende, der også planlægger deres strandferie selv – især til Antalya og Mallorca. Til Antalya i Tyrkiet er der 11 ugentlige afgange fordelt på SunExpress, Pegasus og Corendon fra Billund Lufthavn. Til Mallorca er der 9 ugentlige afgange fra Billund Lufthavn fordelt på Ryanair, Vueling og Corendon.
– Hvis vi udelukkende ser på ”stranddestinationerne” er det altid de samme destinationer, der er de mest populære. Både Mallorca og Antalya er i toppen, for her er der både mange ugentlige afgange med rutefly, men der er også mange pakkerejser med charterbureauer, fortæller Jesper Klausholm, marketingchef i Billund Lufthavn og fortsætter:
– Hvis man udelukkende kigger på pakkerejser, sender charterbureauerne uden sammenligning flest rejsende til Kreta – herunder Chania og Heraklion. Når man kigger på ruteflyene ligger Malaga også i toppen af populære stranddestinationer. Og det er alle skønne destinationer. Vi er selv ét stederne minimum én gang årligt.
Fem populære ”upcoming” rejsemål
Destinationskortet er stort fra Billund Lufthavn, og i 2021 og 2022 er der blevet tilføjet 38 nye ruter. Senest har Ryanair annonceret en forbindelse mellem Billund og Birmingham. Men der er også en lang række spændende destinationer, som mange danskere endnu ikke har fået øjnene op for.
Ibiza er kendt for det pulserende natteliv, men mange danske rejsende har stadig oplevelsen der til gode. Ryanair flyver til Ibiza, de flyver også til Bari i Syditalien, som ligger lige ud til Adriaterhavet, som klart får en anbefaling med på vejen. Ifølge Jesper Klausholm må man heller ikke se bort fra de østeuropæiske destinationer, som bliver mere og mere populære, men oftest som et citybreak.
– Ryanair og Wizz Air åbner op for dele af verden, som man ikke havde forestillet sig, at man skulle besøge. Foruden de kendte destinationer er eksempelvis Ibiza, som er kendt, men ikke særlig besøgt af danskere. Og det syditalienske er også klart et besøg værd via Bari, siger Jesper Klausholm inden han fremhæver storbyferier i Østeuropa:
– Der er til gengæld flere og flere, som også tager på et citybreak – altså en storbyferie – i sommerferien, og her må man ikke overse Østeuropa, hvor Tirana i Albanien,Tallinn i Estland og Gdansk i Polen er yderst attraktive, men de er stadig ikke særlig besøgt af danskerne. De tre destinationer skal helt klart stå på ens rejseliste.
Få det fulde destinationsoverblik fra Billund Lufthavn på https://www.bll.dk/destinationer/
Faktaboks: 4 gode råd til rejsende:
- Få et mentalt billede af travlheden omkring din afgang på farvekoderne på BLL.dk under ’afgange’
- Vær sikker på, at dit pas er gyldigt
- Vær bevidst om, hvad du skal have op af din håndbagage i security
- Lav online check-in hjemmefra
Kontakter
Mads Bisp AgersnapPR Manager
Tlf:30165877mbp@bll.dkBilleder
Information om Billund Lufthavn
Følg pressemeddelelser fra Billund Lufthavn
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Billund Lufthavn
Nu åbner ti ”portaler” til Vestdanmark i Billund Lufthavn8.4.2024 08:32:00 CEST | Pressemeddelelse
Ankomstområdet i Billund Lufthavn har været under ”kærlig” behandling – fremover bliver de rejsende mødt af udsmykning, som fortæller hver deres stærke historie om seværdigheder i Vestdanmark
Årets sidste vintermåned slutter stærkt2.4.2024 11:51:04 CEST | Pressemeddelelse
Påsken gav vanlig høj rejseaktivitet og trak marts i plus målt mod marts 2023 – luftfragten noterede en fremgang på godt 13 procent
Billund Lufthavn og Danish Export Academy indgår samarbejde20.3.2024 09:59:23 CET | Pressemeddelelse
Med et fælles mål om at styrke dansk eksport og danske eksportører, har Billund Lufthavn og Danish Export Academy indgået et samarbejde
Netværksselskaberne vækster tocifret i Billund Lufthavn – det samme gør luftfragt1.3.2024 11:57:36 CET | Pressemeddelelse
Markant fremgang på luftfragt i forhold til sidste år, fortsat vækst i erhvervsrejser og deltagelse i Skandinaviens største feriemesse. Sådan var årets sidste vintermåned i Vestdanmarks internationale lufthavn.
Danskerne tager på ski og storbytur7.2.2024 08:52:52 CET | Pressemeddelelse
Der er udsigt til en travl vinterferie i Billund Lufthavn, og særligt fra torsdag til søndag i uge seks forventer Vestdanmarks internationale lufthavn høj rejseaktivitet. Nogle af årets mest populære destinationer er London og Oslo.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum