5 millioner Lotto kroner rigere: ”Folk leder fortsat efter vinderen, men der er kun en håndfuld, som ved, at det er mig!”
I en lille, fynsk by blev der for nyligt solgt en Lotto-kupon, der viste sig at være 5.000.000 kroner værd, og der bliver flittigt gættet på, hvem der mon har vundet pengene… og det kan de blive ved med, hvis det står til vinderen, som gerne vil være anonym.

En ældre, sparsommelig fynbo vandt for nyligt 5.000.000 kroner i Lotto. Han har kun fortalt om den store gevinst til de allernærmeste, og han har ikke tænkt sig, at dem, han ikke har sagt det til, selv skal kunne regne det ud.
”Ha… Det er sjovt at høre, hvad der sådan bliver sagt. Folk leder fortsat efter vinderen, men der er kun en håndfuld, som ved at det er mig,” fortæller fynboen med et stille grin.
Den sparsommelige fynbo indrømmer, at han af og til selv har svært ved at tro på, at det ER ham, der har vundet de mange penge.
”Min kone og jeg fattede det slet ikke, da vi vandt. Det gør vi vel stadig ikke. Jeg kan ikke rigtigt forholde mig til, hvad fem millioner kroner er. Måske, hvis jeg fik dem i hånden?” spekulerer han.
Større julegaver
Han planlægger at holde gevinsten hemmelig ved i første omgang ikke at bruge af dem.
”Vi har allerede en bil, huset er betalt og renoveret… men det kan da være, at der bliver lidt til børnene. Det kan godt være, at julegaverne bliver lidt større i år,” siger han.
Den ældre mand fortæller også, at han måske vil bruge nogle af pengene til en rejse eller to for ham og konen, men derudover har han ikke store planer – udover at fortsætte, som han plejer. Blandt andet ved at spille Lotto, selv om han reelt ikke har brug for at vinde mere.
”Jada. De kender mig jo godt nede hos købmanden, hvor jeg plejer at spille Lotto, og det ville jo være underligt, hvis manden pludselig holder op, ikke? Nej, man skal ikke lige afsløre sig. En skønne dag kommer det nok ud, men jeg tror, at der går et stykke tid, inden nogen opdager, at det er mig,” siger den endnu anonyme fynbo.
Om Lotto:
Lotto startede d. 7. oktober 1989 og trækkes fast hver lørdag aften. Siden 2015 har Lotto haft en Millionærgaranti, der betyder, at der hver uge desuden bliver trukket lod om 2x1 mio. kr. blandt alle spillede rækker. Den højeste gevinst blev vundet i 2008, hvor en heldig spiller fra København vandt 38.564.007 kr.
Billeder
Information om Danske Spil A/S
Følg pressemeddelelser fra Danske Spil A/S
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Danske Spil A/S
Lettet kvinde vinder 1.000.000 kroner: ’Som en hovedpine, der har løftet sig’1.2.2023 08:30:00 CET | Pressemeddelelse
En ung kvinde fra Amager vinder en million kroner i Det Store Jule Lotto og bruger pengene på at genvinde kontrollen over sit eget liv: ”Nu er den private gæld ude af verden. Det er meget befriende,” siger hun.
Kæmpepuljen i Eurojackpot er tilbage: I aften er der hele 657.000.000 kroner til en heldig vinder31.1.2023 08:30:00 CET | Pressemeddelelse
Spændingen stiger i takt med, at førstepræmiepuljen i Eurojackpot vokser. Den har for længst rundet en halv milliard og nærmer sig nu igen sin øvre grænse på 750 millioner kroner. Er det mon snart tid til endnu en rekordstor, dansk gevinst?
To danskere var sølle ET tal fra at vinde over en halv milliard30.1.2023 09:30:22 CET | Pressemeddelelse
Førstepræmiepuljen i Eurojackpot er igen ved at være helt i top: I sidste uge var to danskere tæt på den helt store gevinst, men de måtte begge ’nøjes’ med andenpræmier til henholdsvis lige over og lige under 3 millioner.
’Julemanden’ havde Lotto-million med til kvinde fra København – så ringede hun straks til køkkenfirmaet30.1.2023 08:00:00 CET | Pressemeddelelse
Kvinde fra København vinder 1.000.000 kroner i Lotto – og køber fluks nyt køkken, nyt klædeskab og flere andre ting til hjemmet. ”Jeg er ikke typen, der kun køber et par nye sutsko, det her er jo once in a lifetime!”
En VM-finale mellem Danmark og Frankrig? Ha! – den regnede danskerne da ud for længe siden29.1.2023 13:37:32 CET | Pressemeddelelse
Udviser danskerne Nostradamus-tendenser? Et overvældende antal danskere har hos Danske Spil sat penge på, at netop Frankrig og Danmark skulle mødes i VM-finalen i aften. Og at danskerne vinder kampen.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum