GreenMind A/S

5 milliarder mobiltelefoner forventes skrottet i år. De skal fornyes og genanvendes, lyder det fra elektronikvirksomheden GreenMind

Del
Over 5 milliarder mobiltelefoner ventes at blive skrottet i løbet af 2022. Det fremgår af ny rapport fra organisationen WEEE Forum. Men der er ingen grund til, at de brugte mobiltelefoner skal ende som elektronikaffald, lyder det fra virksomheden GreenMind, som er specialister i at forlænge levetiden på elektronik.
Foto: GreenMind
Foto: GreenMind

Ud af 16 milliarder mobiltelefoner på verdensplan vil 5,3 milliarder blive gemt væk eller skrottet som affald i 2022. Kun en brøkdel af disse vil, ifølge rapporten, blive afleveret til genanvendelse eller afskaffet på ansvarlig vis. I stedet ender mange af disse mobiltelefoner i folks skuffer, hvor de ligger og samler støv. Det er en ærgerlig tendens mener Tina Høgsted Svanberg, CEO i virksomheden GreenMind, som køber, istandsætter og sælger brugt elektronik.

”Vi skal have bugt med al den skuffeelektronik, som ligger og samler støv i folks hjem, og som i stedet kan fornyes og få et længere liv. Genanvendelse er det bedste vi kan gøre for miljøet, fordi det sikrer både optimal udnyttelse af et produkts levetid samt at brugbare ressourcer ikke går til spilde. Cirkulær økonomi er altafgørende for en mere bæredygtig fremtid”, siger Tina Høgsted Svanberg, CEO i GreenMind.

Rapporten fra WEEE Forum retter netop fokus på den såkaldte skuffeelektronik. Ifølge rapporten har den gennemsnitlige europæiske familie ophobet 5 kilo udtjente elektroniske produkter per person.

”Folk har en tendens til at glemme, at disse umiddelbart ubetydelige produkter har stor værdi, og når det hele gøres op, så drejer det sig om enorme mængder globalt”, lyder det fra Pascal Leroy, direktør for WEEE Forum.

Blandt de produkter, som oftest gemmes i skufferne, ligger mobiltelefoner i top 5, ligesom også computere og tablets ofte gemmes. Netop disse produktkategorier er GreenMind specialister i at istandsætte og forlænge levetiden på.

Fakta om WEE Forum

  • WEEE Forum repræsenterer 46 forskellige organisationer verden over, som har til formål at håndtere producentansvaret for udtjent elektronik.
  • Siden WEEE Forums grundlæggelse i 2002 har medlemsorganisationerne indsamlet mere end 28,5 tons elektronikaffald til genanvendelse og korrekt affaldshåndtering.
  • Smartphones er blandt de elektroniske produkter, som bekymrer organisationen mest, fordi mange mobiltelefoner indeholder værdifuldt materiale som guld, sølv og kobber. Genbruges disse materialer ikke, skal de findes på ny i miner i lande som Kina og Congo.

Fakta om GreenMind

  • GreenMind er Danmarks største uafhængige leverandør af brugt elektronik med primær fokus på smartphones, tablets og computere. GreenMind har 13 fysiske butikker i Danmark samt en onlinebutik.
  • GreenMind er en sammenlægning af virksomhederne GreenMind og Blue City, der i 2021 fusionerede med ønsket om at skabe en fælles virksomhed med fokus på genanvendelse, reparation og et mere bæredygtigt forbrug.
  • Omkring 80% af det samlede CO2-aftryk for en telefon kommer fra produktionen. Der er derfor store CO2-besparelser ved at forlænge levetiden på elektronik.

Nøgleord

Billeder

Foto: GreenMind
Foto: GreenMind
Download

Links

Information om GreenMind A/S

GreenMind A/S
GreenMind A/S
Brudelysvej 23
2880 Bagsværd

http://www.greenmind.dk

 

GreenMind er Danmarks største uafhængige leverandør af brugt elektronik med primær fokus på smartphones, tablets og computere. GreenMind har 13 fysiske butikker fordelt over hele landet, samt en webshop, hvor virksomheden sælger fornyet elektronik til både forbrugere og virksomheder.

GreenMind har lang erfaring med reparationer af elektronik og har foretaget over 400.000 reparationer siden 2009.

GreenMind er en sammenlægning af virksomhederne GreenMind og BlueCity, der i 2022 fusionerede med ønsket om at skabe en fælles virksomhed med fokus på genanvendelse, reparation og et mere bæredygtigt forbrug.

Læs mere om GreenMind i vores årsrapport her.

Følg pressemeddelelser fra GreenMind A/S

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra GreenMind A/S

Danskernes syn på genbrugsgaver har ændret sig5.12.2022 09:28:14 CET | Pressemeddelelse

Hver fjerde dansker har givet en brugt gave det seneste år. Samtidig har 6 ud af 10 danskere faktisk lyst til at pakke genbrug ud, når de har fødselsdag eller fejrer jul. Det viser Den Blå Avis’ genbrugsindeks 2022, som kortlægger danskernes genbrugsøkonomi- og vaner. Det er en markant stigning siden DBA stillede spørgsmålet første gang i 2017, hvor kun 46% af danskerne gerne ville modtage en genbrugsgave. Danskernes syn på genbrugsgaver har således ændret sig radikalt i løbet af de seneste år. Det er en tendens, man ser på med glæde hos GreenMind, der er Danmarks største leverandør af fornyet elektronik.

Ikonisk Vesterbrolokation genåbner med salg af fornyet elektronik14.11.2022 10:58:27 CET | Presseinvitation

Det ikoniske knudepunkt mellem Værnedamsvej, Vesterbrogade og Frederiksberg Allé – Vesterbrogade 84 – har gennem tiden huset forskellige virksomheder. Senest elektronikbutikken Blue City. Lørdag den 19. november genåbnes butikken som en GreenMind-butik efter Blue Citys fusion med GreenMind. Genåbningen markeres med gode tilbud, konkurrencer og ikke mindst gratis kaffe og særlige early bird-tilbud for de morgenfriske.

HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye