
H.K.H. Kronprinsen bliver VM-protektor
H.K.H. Kronprinsen har sagt ja til at blive protektor for det 22. verdensmesterskab i kvindehåndbold, som spilles i Danmark i december 2015.
I en alder af blot ni år foretog Kronprins Frederik lodtrækningen til herrernes VM i 1978 i Danmark, og siden har Kronprinsen ved en lang række arrangementer beæret dansk håndbold med sin tilstedeværelse – ikke mindst ved mesterskaberne de seneste år.
Sidst de danske håndboldkvinder spillede en slutrunde på hjemmebane, ved EM i 2010, var det med Kronprinsen som protektor, ligesom det var tilfældet ved herrernes EM 2014 i Danmark, og nu tilfalder æren altså endnu engang dansk håndbold.
Det er en stor glæde og en endnu større ære for Dansk Håndbold Forbund som arrangør, at det igen har været muligt at få den fornemme opbakning og blåstempling af et håndboldmesterskab på hjemmebane.
”Det har en helt enormt stor betydning, at vores idrætsinteresserede Kronprins endnu en gang viser sin opbakning til dansk håndbold. For os i Dansk Håndbold Forbund er det ikke alene en stor ære, det indeholder også en afgørende signalværdi – ikke alene over for hele håndbold-Danmark men også for håndboldsporten på internationalt plan,” udtaler DHF’s generalsekretær, Morten Stig Christensen.
Fakta om VM
- VM spilles 5.-20. december
- Danmark spiller alle kampe i Jyske Bank Boxen i Herning
- DHF afholder VM i tæt samarbejde med værtsbyerne og Sport Event Denmark
- Værtsbyerne er Herning, Kolding, Næstved og Frederikshavn
- VM arrangeres under sloganet Heart of Handball
- Billetsalget startede den 11. august
- Køb billet: www.dhf.dk/vmbilletter
- Følg VM på Facebook, Twitter, Instagram og Snapchat: Heart of Handball
Information om Dansk Håndbold Forbund
Følg pressemeddelelser fra Dansk Håndbold Forbund
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Dansk Håndbold Forbund
Folkemødet 2016 – Succesfuld tilstedeværelse for håndbolden26.6.2016 19:53:00 CEST | Pressemeddelelse
”Kys håndbolden!” Sådan sagde Esben Danielsen, direktør for Lokale- og anlægsfonden, ved afslutningen af debatten om foreningslivets vilkår på Folkemødet. Håndbolden blev i den grad kysset på Folkemødet, hvor borgere, politikere og organisationsfolk hver dag blev engageret i debatter om idræt og foreningsliv.
Søndagens debat på Folkemødet: Hvordan er samspillet mellem skolereformen og foreningslivet?19.6.2016 05:30:00 CEST | Pressemeddelelse
Dansk Håndbold afslutter rækken af debatter på Folkemødet 2016 med en workshop med fokus på de muligheder og udfordringer, den nye skolereform har givet foreningsidrætten.
Dagens debat på Folkemødet: Idrætsforeningen anno 2016 – en uddøende race?18.6.2016 05:30:00 CEST | Pressemeddelelse
Folkemødet er på sit højeste, og Dansk Håndbold nyder at lave håndboldaktiviteter for publikum på pladsen. Interessen er stor fra mange forskellige aldersgrupper og typer af mennesker. Det minder os om det, foreningslivet kan - nemlig at samle folk på tværs af alder, indkomst og etnicitet.
Dagens debat på Folkemødet: Er det sundt at dyrke foreningsidræt?17.6.2016 05:30:00 CEST | Pressemeddelelse
Fredag vil Folkemødet stå i sundhedens tegn, hvis man besøger Dansk Håndbolds telt på Kæmpestranden. Vi starter dagen kl. 10.00 med Håndboldfitness, som danner grundlag for dagens debat, hvor vi senere skal diskutere sundhedsaspekterne ved at dyrke motion i en idrætsforening.
Dagens debat på Folkemødet: Kommuner og foreninger – sammen om idrætten eller hvad?16.6.2016 05:30:00 CEST | Pressemeddelelse
Dansk Håndbold er taget på folkemødet for at sætte foreningsliv og idræt til debat i en bred samfundskontekst. Torsdag sætter vi to borgmestre i stævne sammen med Team Danmarks direktør og DGI’s formand. Vi stiller dem spørgsmålet: Hvordan sikres en bæredygtig udvikling i lokalsamfundet parallelt med en kommunal investering i idrætsfaciliteter og elitesatsninger i idrætslivet?