
490 energiprojekter gør Danmark klogere
Billigere produktion af brint, masseproduktion af brændselsceller, forbrænding inklusive lagring, vaccinekøleskabe drevet af solceller, mere effektive varmepumper og kogning af pølser med grøn elektricitet.
Sådan lyder overskrifterne på nogle af de 490 forsknings- og udviklingsprojekter, der aktuelt er i gang i regi af Innovationsfonden, EUDP og ELFORSK.
Aktuelt energiforskes der i regi af de tre programmer for godt 3,2 mia. kr. plus en betydelig egenfinansiering. Midlerne er ifølge årspublikationen Energi21, der netop er udkommet med titlen ’Grønnere, billigere, hurtigere’, en del af investeringerne i klimaløsninger, der kan gøre fossile energiteknologier irrelevante.
Med støtte til forskning, udvikling og demonstration bidrager Innovationsfonden, EUDP og ELFORSK til at nå danske klimamål og internationale klimaforpligtelser bl.a. i pagt med Verdensmålene:
- Danmark er pioner i omstillingen fra fossile brændsler til vedvarende energi. Mange CO2-reduktioner kan høstes med den teknologi og den viden, vi har i dag, men der er fortsat meget at hente ved at videreudvikle og ved at indtænke fx digitale løsninger både i forhold til produktion og til forbrug af energi, skriver vicedirektør Annemarie Munk Riis fra Innovationsfonden, bestyrelsesformand Anne Grete Holmsgaard fra EUDP og forsknings- og udviklingsdirektør Jørgen S. Christensen fra ELFORSK/Dansk Energi i en leder i ’Grønnere, billigere, hurtigere’.
I 2020 blev der udmøntet 846 millioner kroner fra de tre programmer, der har fordelt midlerne på knap 150 nye projekter. Udover at projekterne bidrager med internationalt interessante klimaløsninger, understøtter de også udviklingen af små og mellemstore virksomheder (SMV’er).
’Grønnere, billigere, hurtigere’ tegner en række portrætter af disse virksomheder, der er i fuld gang med at skabe arbejdspladser, vækst og eksport.
- Forskning, udvikling, demonstration og innovation af energiteknologier og systemløsninger kan og skal bidrage til at nå klimamålene, hvad enten de er de danske (70 procent færre udledninger i 2030 og klimaneutralitet i 2050), europæiske (minimum 55 procent i 2030) eller globale (1½-2 grader), fastslår Annemarie Munk Riis, Anne Grete Holmsgaard og Jørgen S. Christensen i lederen.
Nøgleord
Kontakter
Birgitte HougaardPressechef
Tlf:35 30 04 78bho@danskenergi.dkLinks
Information om Dansk Energi
Dansk Energi er erhvervs- og interesseorganisation for energiselskaber i Danmark. Sammen leverer vores medlemmer stadigt grønnere strøm til danskerne samtidig med, at de sikrer strøm i stikkontakten 99,99 procent af tiden til konkurrencedygtige priser.
Den danske energiindustri beskæftiger samlet set flere end 56.000 danskere og er med sine milliardtunge investeringer i infrastruktur og teknologi et af Danmarks stærkeste erhverv. Energiindustrien er en grundpille i dansk eksport. I 2016 eksporterede Danmark nemlig energiteknologi for 75,6 mia. kroner, svarende til 11 procent af den samlede vareeksport.
Følg pressemeddelelser fra Dansk Energi
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Dansk Energi
Lars Aagaard stopper som administrerende direktør i Dansk Energi23.3.2022 15:25:12 CET | Pressemeddelelse
Som led i fødslen af Green Power Denmark fratræder Lars Aagaard efter gensidig aftale. Lars Aagaard har i 15 år stået i spidsen for Dansk Energi.
Power-to-X-strategi giver endelig bevægelse fra ord til handling15.3.2022 09:34:45 CET | Pressemeddelelse
Ny aftale om Power-to-X-strategi er første skridt på vej mod en stærk dansk Power-to-X-industri og på at gøre Danmark til foregangsland på området. Aftalen indvarsler historisk udbygning med grøn strøm og anerkender, at investorer i elektrolyse og elektrofuels skal have både klarhed og strategisk ambition, mener Dansk Energi.
Enig med Klimarådet: Mere grøn strøm skal bringe os i klimamål25.2.2022 10:45:38 CET | Pressemeddelelse
Der skal udbygges massivt med vindmøller og solceller til at producere langt mere grøn strøm, hvis Danmark skal nå sine klimamål. Sådan lyder det fra Klimarådet i ny statusrapport, der vurderer udsigten til at komme i klimamål. Dansk Energi giver tommel op.
Viceadministrerende direktør Anders Stouge skal fremover stå i spidsen for DI Byggeri i Dansk Industri25.2.2022 10:02:22 CET | Pressemeddelelse
Anders Stouge har efter 10½ år i Dansk Energi valgt at skifte til ny stilling som branchedirektør for DI Byggeri i Dansk Industri. Anders Stouge kom til Dansk Energi i 2011 fra en stilling som underdirektør i Dansk Industri med ansvar for DI Energi.
Dansk Energi om varmecheckaftale: Godt med klart signal om udfasning af naturgas11.2.2022 10:44:20 CET | Pressemeddelelse
En skærpet tone mod naturgas i opvarmning af huse og løfter om en kommende klar plan for, hvordan Danmark kan skrotte det, er de vigtigste elementer i aftale om varmecheck, mener Dansk Energi, der samtidig anerkender behov for nødhjælp til økonomisk trængte varmekunder.