4,9 mio. kroner til forskning i søvnapnø

I et nyt forskningsprojekt tilknyttet Øre-, Næse-, Hals og Kæbekirurgisk Afdeling på Sjællands Universitetshospital i Køge skal professor Preben Homøe og reservelæge Mads Mose Jensen undersøge, hvordan man kan blive bedre til at finde patienter med søvnapnø - særligt blandt personer med diabetes.

- Patienter med diabetes er i forhøjet risiko for at lide af søvnapnø, men der er ingen systematisk screening af denne gruppe. Det håber vi nu at kunne forbedre, blandt andet ved at teste nye screeningsteknologier og se hvorvidt de kan bruges til at screene store mængder patienter mere effektivt end konventionelle søvnundersøgelser, fortæller Preben Homøe.

I Grønland har der indtil nu ikke været mulighed for hverken undersøgelse eller behandling for søvnapnø.

- Udover at undersøge forekomsten af søvnapnø, sigter vi også efter at indføre både udredning og behandling i det Grønlandske sundhedsvæsen, siger Preben Homøe, der selv står i spidsen for projektet fra Sjællands Universitetshospital i Køge, mens Mads Mose Jensen fra januar skal arbejde på projektet i Grønland.

Under projektet skal de to arbejde tæt sammen med centerdirektør Lise Tarnow fra Steno Diabetes Center Sjælland samt lægefaglig centerleder Michael Lynge Pedersen og professor og overlæge Marit Eika Jørgensen fra Steno Diabetes Center Grønland.

Fakta om søvnapnø
Obstruktiv søvnapnø syndrom (OSAS) er en sygdom, der skyldes, at de øvre luftveje falder helt eller delvis sammen under søvn. Vejrtrækningen genvindes under en kortvarig opvågnen. Under fortsat søvn tillukkes luftvejene igen, og ny apnø opstår.

Obstruktiv søvnapnø er en folkesygdom, som forventes at ramme op mod 5-10% af befolkningen. Det er dog kun cirka 20% af disse, der har fået en diagnose. Forekomsten af søvnapnø er stigende og forventes kun at stige endnu mere de kommende år.

Når man lider af søvnapnø, oplever man ofte dagtræthed og søvnanfald. Apnøerne er oftest af varighed mellem 10-60 sekunder eller længere. Der kan let opstå mere end 400 apnøer pr. nat. Forstyrrelserne af søvnen medfører nedsat søvnkvalitet og udtalt dagtræthed med søvnanfald. Apnøerne medfører fald i iltindhold i blodet og ændringer i hjertets og hjernens blodtryksforhold.

Behandling til obstruktiv søvnapnø er i mange tilfælde CPAP (Continous Positive Airway Pressure – vedvarende overtryk i luftvejene), som via en maske danner overtryk og modvirker apnøperioder. Derudover findes en række andre behandlinger såsom positionstræner og kæbefremførende tandskinner.

Konsekvenserne af søvnapnø er:

• ​Dagtræthed og søvnanfald
• Mentale forstyrrelser
• Sociale, familiære og erhvervsmæssige problemer
• Øget trafikrisiko med ulykker
• Ændringer i natlig hormonproduktion f.eks. nedsat væksthormon
• Hos børn irritabilitet og nedsat vækst
• Øget risiko for hjerte-karsygdomme (forhøjet blodtryk, atrieflimmer og blodprop i hjertet), diabetes og slagtilfælde