Skru ned for duften og forebyg parfumeallergi
2.11.2015 06:00:00 CET | Astma-Allergi Danmark | Pressemeddelelse
Parfume er overalt og kan være svær at styre udenom. Men parfume er en af de hyppigste årsager til allergi i form af kontakteksem, og cirka 200.000 danskere døjer med det. Derfor sætter Astma-Allergi Danmark igen i år fokus på parfume i hverdagen med kampagnen Parfumefri Zone for at gøre både voksne og unge opmærksomme på allergirisikoen ved at bruge produkter med parfume.
- På en almindelig dag møder vi potentielt rigtig meget parfume – meget mere, end vi måske umiddelbart tænker over, og det betyder, at vores samlede parfumeforbrug ryger i vejret. Vi vil gerne have folk til at reflektere over, hvilken shampoo eller solcreme der finder vej til indkøbskurven, og hvad der får lov at stå på hylderne derhjemme. Det er vigtigt, fordi de valg, man træffer til daglig, har afgørende betydning for risikoen for at udvikle allergi, siger Astma-Allergi Danmarks vicedirektør Anne Holm Hansen.
Giv parfumeforbruget et eftersyn
Med Parfumefri Zone-kampagnen opfordrer Astma-Allergi Danmark danskerne til at give både deres eget og børnenes parfumeforbrug et eftersyn og sætte duften til debat. For alle kan få parfumeallergi – og når man først har fået det, slipper man ikke af med det igen. Heldigvis kan man nemt ændre på, hvor meget man udsættes for parfume, uden at man behøver omlægge hele sin livsstil. Man kan nemlig komme langt ved at udskifte bare nogle af sine parfumerede produkter med parfumefri alternativer. Og her kan Astma-Allergi Danmark give en hjælpende hånd.
- Udvalget af produkter kan være en jungle for forbrugerne, og vi vil gerne gøre det let for dem at vælge parfumefrit og træffe nogle velbegrundede valg. Derfor har vi i Astma-Allergi Danmark udviklet en række forskellige redskaber, så man nemt kan gøre en indsats for at minimere allergirisikoen for sig selv og sin familie, fortæller Anne Holm Hansen.
Et af redskaberne, som kan hjælpe danskerne med at undgå allergifremkaldende stoffer, er det digitale leksikon Kemilex. Med det ved hånden er det nemt at blive klogere på produkternes indholdsstoffer og deres egenskaber. Derudover kan man med fordel gå efter produkter med Astma-Allergi Danmarks allergimærke Den Blå Krans. De er nemlig altid parfumefri, og dermed er man sikker på at minimere risikoen for at udvikle allergi.
Husk også at se efter parfumefri zoner i Føtex og Bilka i uge 45 og 46, og læs mere om parfumeallergi på www.parfumefrizone.dk
Yderligere information:
Anne Holm Hansen, vicedirektør i Astma-Allergi Danmark
Tlf. 43 43 59 11 / info@astma-allergi.dk
Nøgleord
Kontakter
Anne Holm Hansen, vicedirektør i Astma-Allergi Danmark
Tlf. 43 43 59 11
Mail: info@astma-allergi.dk
Billeder

Vedhæftede filer
Information om Astma-Allergi Danmark
Følg pressemeddelelser fra Astma-Allergi Danmark
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Astma-Allergi Danmark
Nu starter birkepollen-sæsonen27.3.2026 08:07:04 CET | Pressemeddelelse
Nu begynder en af årets værste pollenplager: Birkepollensæsonen. Sæsonen starter tidligt og kan blive intens for de 500.000 danskere med birkepollenallergi. Heldigvis kan de i år få hjælp fra nyt digitalt værktøj.
Pollensæsonen for elm er begyndt24.3.2026 09:14:52 CET | Pressemeddelelse
Elmepollensæsonen er over os, og Astma-Allergi Danmark udsender fra i dag Dagens Pollental og Pollenvarsling for elm. I år kan landets 1 million pollenallergikere få hjælp af ny app til en bedre hverdag og behandling igennem sæsonen.
Nu begynder pollensæsonen 20262.3.2026 09:15:52 CET | Pressemeddelelse
Årets pollensæson er i gang. Det er en uønsket forårsbebuder for landets 1 million danskere med pollenallergi. Astma-Allergi Danmark lancerer derfor en ny tjeneste, der kan hjælpe dig gennem sæsonen.
Vinterkulden er hård for astmatikere12.2.2026 11:00:00 CET | Pressemeddelelse
Januar var den koldeste måned i 16 år, og meget tyder på, at den hårde vinterkulde fortsætter længe endnu. For mange af de over 400.000 danskere, som lever med astma, medvirker den kolde luft til astmasymptomer med åndenød, hoste og besværet vejrtrækning. Samtidig er sæsonens mange luftvejsinfektioner også med til at øge risikoen for forværring af astma.
84 procent af deodoranter indeholder allergifremkaldende stoffer8.9.2025 09:37:19 CEST | Pressemeddelelse
De fleste af os starter dagen med deodorant. Men den tynde hud i armhulen er særligt sårbar over for allergifremkaldende stoffer. En ny undersøgelse fra Astma-Allergi Danmark afslører, at 42 ud af 50 deodoranter på det danske marked indeholder allergifremkaldende stoffer, der kan føre til kronisk hudallergi – en lidelse, som man aldrig slipper af med igen.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum
