Danske Vandværker råber vagt i gevær

”Det skulle være så godt, men kan ende rigtig skidt, hvis ikke politikerne træder i karakter, for de risikerer, at embedsværket giver dem baghjul i lovarbejdet. Det fremgår af lovforslaget til ny regulering af vandsektoren, at vandværkerne ikke vil få administrative lettelser, som teksten er nu – snarere tværtimod. Og det er stik imod de politiske intentioner i forliget og kan betyde en ekstra regning til de forbrugerejede vandværker”, fastslår Ole Wiil, som er landsformand for Danske Vandværker.

Ultimo april i år troede politikerne, da de indgik forlig om ny vandsektorlov, at det ville blive nemmere for de forbrugerejede vandværker. Men det bliver det ikke iflg. det lovforslag, som netop har været i høring. En historisk chance for at få stoppet embedsmændenes makværk er ved at glide ud af politikernes hænder.

”Vi har sagt det før, nu siger vi det igen. De forbrugerejede vandværker skal ikke – og har aldrig skullet være det – være en del af vandsektorloven. De er billige og effektive, og det er ikke dér, man finder besparelser og effektiviseringer”, understreger Ole Wiil.

”Vi accepterer selvfølgelig loven, som trådte i kraft i 2010, men har siden kæmpet for at begrænse skaderne. Da vi i foråret læste forligsteksten, var vi ret godt tilfredse. Endelig så det ud til, at mange af vores medlemmer kunne slippe for et bureaukratisk monster, de har båret rundt på siden, loven trådte i kraft i 2010. Helt anderledes forholder det sig imidlertid nu, hvor lovforslaget har været i høring”, siger direktør for Danske Vandværker, Allan Weirup og fortsætter: 

”Ideen var jo, at vandværkerne skulle få administrative lettelser i forbindelse med den nye lov, så jeg er dybt skuffet over de meldinger, vi får fra embedsmandsværket. For det ser ud til, at de ikke helt har forstået de politiske intentioner bag lovændringen”, fastslår Allan Weirup.

Danske Vandværkers mærkesager i forbindelse med revision af vandsektorloven:

Mindre bureaukrati

I forliget står der, at de vandværker, som producerer mellem 200.000 og 800.000 kubikmeter drikkevand om året, blot skal indsende deres årsregnskab til Forsyningssekretariatet. Imidlertid er dette i lovforslaget blevet til, at Forsyningssekretariatet selv kan komme til at definere datakravene. Hvis den nye lovgivning skal munde ud i mindre bureaukrati, er dette et kardinalpunkt for de små og mellemstore vandselskaber. Det må præciseres i reglerne, at et årsregnskab er dokumentation nok.

Alle skal spare det samme

Et andet stort problem i lovforslaget er, at det lægger op til, at alle vandværker skal spare det samme. Det er ikke fair og rimeligt, da det må være logisk, at når man i forvejen har drevet en effektivt vandsektor gennem 100 år, sådan som de forbrugerejede vandværker har gjort, så er det ret begrænset, hvor man kan effektivisere yderligere. Forsyningssekretariatet har jo i forvejen alle oplysninger, da vandværkerne har indberettet oplysningerne til dem, og burde kunne lave individuelle krav uden problemer. Sagt på godt dansk, så bør man tage fedtet dér, hvor det sidder.

Prisloft/Indtægtsramme

Af hensyn til vandværkernes økonomiske planlægning bør det i den nye lov præciseres, at prisloftet for vandværker, som producerer mere end 800.000 kubikmeter, gælder i en fireårig periode.  

Danske Vandværker er brancheorganisation for landets forbrugerejede vandværker, som tilsammen forsyner ca. halvdelen af danskerne med vand. Hertil kommer en række kommunalt ejede vandforsyninger samt vandbranchens leverandører.

Danske Vandværker er den eneste brancheforening, der alene koncentrerer sig om den danske drikkevandsforsyning.