46 % tager en hjemmearbejdsdag, selvom de er syge
I en rundspørge blandt HK’s medlemmer svarer 46 %, at de har arbejdet hjemme, selvom de var ramt af sygdom. Det bekymrer HK-næstformand Mads Samsing, som opfordrer arbejdsgiverne til at sende et tydeligt signal til medarbejderne om ikke at lave sygedage om til hjemmearbejdsdage.
I Sundhedsstyrelsens befolkningsundersøgelse fra oktober 2022 kan man læse, at omkring halvdelen af danskerne er mødt på job eller studie med symptomer på sygdom i løbet af det seneste år. Det har fået fagforeningen HK til i en rundspørge at undersøge, hvordan det forholder sig med deres medlemmer.
Og tallene er nedslående. 61% af HK'erne svarer, at de indenfor det seneste år er taget på arbejde med symptomer på sygdom. Samtidig svarer 46 % af HK'erne i rundspørgen, at de indenfor det seneste år har arbejdet hjemme, selv om de egentlig var syge. Og det vækker bekymring hos HK's næstformand Mads Samsing:
- Det kan give fin mening at tage en hjemmearbejdsdag for at mindske risikoen for smitte på arbejdspladsen. Men vi skal ikke derhen, hvor man føler sig presset til at arbejde hjemme, selvom sygesengen kalder. Den glidebane skal vi holde os væk fra.
Problemet er, at det kan være nemmere sagt end gjort, uddyber næstformanden:
- Opgaver forsvinder ikke på magisk vis, bare fordi man bliver ramt af sygdom. Og vi kan se i vores rundspørge, at mange frygter at komme langt bagud med deres opgaver eller at lægge ekstra pres på kollegerne, hvis de melder sig syge. Det understreger, hvor vigtigt det er, at ledelsen både er klar i mælet om, at det er legitimt at melde sig syg og hjælper med at prioritere og fordele opgaver, når man pludselig er en spiller mindre på banen.
HK's rundspørge er baseret på 1.183 besvarelser i et spørgeskema udsendt via nyhedsbrev i sidste uge af november 2022.
Sundhedsstyrelsens befolkningsundersøgelse er foretaget blandt 1.528 danskere og udkom oktober 2022.
Nøgleord
Kontakter
Tina Mellergaard JensenPressechefHK Danmark
Tlf:42722378tina.mellergaard@hk.dkVedhæftede filer
Information om HK Danmark
Følg pressemeddelelser fra HK Danmark
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra HK Danmark
Forslaget om afskaffelse af Store Bededag er endt i lovsjusk2.2.2023 07:21:37 CET | Pressemeddelelse
I dag skal Folketinget førstebehandle lovforslaget om afskaffelse af Store Bededag, men forskellen mellem udkastet og det fremsatte lovforslag er nærmest ikke til at få øje på. Det bekymrer formand for HK, Anja C. Jensen. Hun peger på, at høringer er meget lidt værd, hvis man ikke engang her har tænkt sig at lytte.
Afskaffelsen af Store Bededag er en politisk farce, men ingen griner12.1.2023 20:24:52 CET | Pressemeddelelse
Regeringens lovforslag om afskaffelse af Store Bededag vil udhule helt almindelige menneskers løn og tage tid væk fra familien. Samtidig vil det for de offentligt ansatte betyde færre kolleger til at løse samfundsopgaverne i et i forvejen trængt system.
Regeringen vil mindske barrierer for fritidsjob, men der er fejl i 84 % af unges ansættelsesforhold22.12.2022 06:59:00 CET | Pressemeddelelse
I regeringsgrundlaget lægger SVM-regeringen op til, at unge mennesker skal have bedre mulighed for at tage et fritidsjob. Men en ny rapport fra Jobpatruljen viser, at arbejdsgiverne allerede nu har svært ved at overholde selv basale regler omkring de unges ansættelsesforhold.
Danmark har fået et regeringsgrundlag med vinterdæk14.12.2022 12:07:19 CET | Pressemeddelelse
I HK er man glade for at se et regeringsgrundlag, der slår ring om den danske model og med markante prioriteringer på arnepension, dagpenge, børn og unge, erhvervsuddannelser og klima. ”Det er en regering, der ser ud til at være klar til at sætte de rigtige dæk på bilen på vej ind i en økonomisk vinter,” siger Anja C. Jensen, formand for HK. Dog vækker bebudede besparelser på offentlig administration bekymring.
Ny analyse: 6 ud af 10 går på arbejde, selv om de er syge4.12.2022 13:35:00 CET | Pressemeddelelse
I en rundspørge blandt HK’s medlemmer svarer 61%, at de er mødt på job trods symptomer på sygdom. Sammenholdt med tal fra Sundhedsstyrelsen tegner det i en ny analyse et billede af, at for mange møder på arbejde trods sygdom. Det bør mane til eftertanke blandt arbejdsgiverne, mener HK-næstformand Mads Samsing.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum