Eva - Danmarks Evalueringsinstitut

Voksnes uddannelsesvejledning falder imellem flere stole

Del
Hvem gør hvad, hvornår og hvordan, når kortuddannede og ufaglærte voksne skal vejledes om uddannelse? En ny kortlægning fra Danmarks Evalueringsinstitut (EVA) tegner et meget broget billede af uddannelsesvejledningens organisering og rammer på VUC, erhvervsskoler og AMU-centre.

Der eksisterer ikke et samlet vejledningstilbud til kortuddannende og ufaglærte voksne over 25 år. Der findes derimod mange og ikke altid lige koordinerende vejledningstilbud. Det viser en ny kortlægning fra EVA af uddannelsesvejledning til voksne.

 

Visuelt overblik: sådan organiserer VUC og de erhvervsrettede uddannelsesinstitutioner vejledning

Klik dig rundt i tallene bag undersøgelsen her.

Undersøgelsens resultater skal ses i lyset af, at der i dag ikke er krav om, at de enkelte uddannelsesinstitutioner skal tilbyde de voksne vejledning forud for start på uddannelse:

”Flere institutioner tilbyder ifølge vores undersøgelse vejledning inden start på uddannelse, men opgaven bliver løftet forskelligt alt efter institutionernes prioriteringer”, forklarer specialkonsulent hos EVA Vicki Facius.

Samarbejdet med jobcentrene rummer store potentialer

Vejledning kan ifølge tidligere EVA undersøgelser spille en afgørende rolle for realiseringen af den politiske ambition om, at flere ufaglærte skal blive faglærte. Det er særlig vigtigt i forhold til de ufaglærte ledige, som i højere grad er motiveret til at tage en uddannelse. 85 % af de adspurgte uddannelsesinstitutioner finder, at der er behov for tættere samarbejde med jobcentrene for at sikre borgerne bedre vejledning og støtte.

”De ledige kan i dag opleve skulle flere steder hen for at få vejledning om uddannelse. Det kan blive meget forvirrende – især hvis man får forskellig information de forskellige steder. Det fremmer næppe lysten til uddannelse. Mange parter løfter en del af opgaven; uddannelsesinstitutioner, VEU-centre, a-kasse, fagforeninger og jobcentre – men det er ikke entydigt, hvilke aktører der har ansvaret for at løfte opgaven om at vejlede voksne om uddannelse. Der er altså mange, der kan gribe bolden, men ingen ved, hvem der skal skyde den i mål,” siger Vicki Facius.

Hent rapporten

Du kan downloade rapporten ”Uddannelsesvejledning til voksne – vejledningens organisering, rammer og retning på VUC´er og de erhvervsrettede uddannelsesinstitutioner” her

Om undersøgelsen

Rapporten er baseret på et bredt datagrundlag:

  • En spørgeskemaundersøgelse blandt samtlige VUC’er og erhvervsrettede uddannelsesinstitutioner (totalundersøgelse)
  • En interviewundersøgelse blandt ledelsesrepræsentanter, vejledere, VEU-konsulenter, VEU-centerchefer, jobcentermedarbejdere og borgere, der har modtaget vejledning.
  • Besøg på tre uddannelsesinstitutioner med interessant praksis for voksenvejledning, inkl. fokusgruppeinterview og individuelle interview
  •  

Nøgleord

Kontakter

Information om Eva - Danmarks Evalueringsinstitut

Eva - Danmarks Evalueringsinstitut
Eva - Danmarks Evalueringsinstitut
Tidemansvej 1
4300 Holbæk

35 55 01 01http://www.eva.dk/

EVA - analyser, redskaber og udvikling, der styrker uddannelser og dagtilbud.

 

Følg pressemeddelelser fra Eva - Danmarks Evalueringsinstitut

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra Eva - Danmarks Evalueringsinstitut

Flere ansatte i daginstitutionerne – stadig en tredjedel medhjælpere uden pædagogisk uddannelse29.1.2025 13:24:17 CET | Pressemeddelelse

Ny analyse viser, at daginstitutionerne har fået mere pædagogisk personale. En del er medhjælpere, der ser ud til at komme direkte fra gymnasiet. Derfor bør kommunerne styrke indsatserne for at opkvalificere medhjælperne sideløbende med, at de fortsat arbejder for at tiltrække mere uddannet pædagogisk personale, siger Dina Theis Madsen, chef for enheden for dagtilbud på EVA.

Ny undersøgelse: Forældre ønsker mere dialog med pædagogisk personale25.9.2024 07:00:00 CEST | Pressemeddelelse

Leger Sigurd altid alene, når han er på legepladsen? Og er det en udfordring for Carla, at hun ikke har et større ordforråd? En god dialog om barnet er afgørende for et velfungerende forældresamarbejde. Sådan siger både ledere og forældre i daginstitutioner i ny undersøgelse fra EVA, der samtidigt peger på betydningen af at tænke mulighederne for en god dialog grundigt igennem.

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum
World GlobeA line styled icon from Orion Icon Library.HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye