4500 år gamle fingeraftryk afslører udbredt børnearbejde i oldtiden

Fingeraftryk fundet på 4500 år gamle lerkrukker personliggør fortidens mennesker på en usædvanlig håndgribelig og fascinerende måde, men afslører også en mindre flatterende virkelighed.

Mange af fingeraftrykkene (omkring en tredjedel) stammer nemlig fra børn helt ned til 8-10 år – og afslører dermed historiens måske tidligste arkæologiske bevis på børnearbejde i industriel produktion.

”Vi har formentlig fundet det tidligste arkæologiske bevis på industrielt børnearbejde, som foregik for 4.500 år siden i oldtidens Syrien. Det er på mange måder en direkte parallel til børnearbejde under 1800-tallets industrielle revolution og selv frem til i dag, hvor børn i flere lande bruges som industriel arbejdskraft,” siger Stephen Lumsden.

Han er forsker på Nationalmuseet og en del af forskningsholdet bag resultaterne, som er udgivet i det videnskabelige tidsskrift Journal of Anthropological Archaeology. Fingeraftrykkene er fundet på krukker, der stammer fra en stor dansk udgravning i 1930’erne af et boligområde i den syriske by Hama, og som nu indgår i et nyt, internationalt forskningsprojekt støttet af Danmarks Frie Forskningsfond.

Udviklingen i oldtidens Mellemøsten er interessant, fordi det er her, den vestlige civilisation fødes. Landbrug, statsdannelse, urbanisering, skrift, fortællekunst, enorme bystrukturer som paladser og templer – og nu også anvendelse af børnearbejde i industrien – opstår her og bevæger sig med tiden længere mod vest.

I Danmark og resten af Nordeuropa opstår byudvikling først 3000 år senere omkring vikingetiden.

Teknik kendt fra kriminologien

Forskergruppen har anvendt moderne fingeraftryksteknologi, der er velkendt i kriminologien men endnu forholdsvis ukendt i arkæologien. Forskerne har kun fundet få komplette fingeraftryk, der kunne identificere enkeltpersoners individuelle aftryk på forskellige krukker, men til gengæld mange delvise fingeraftryk, som kan bestemme køn og alder.

De afslører, at mange af krukkerne er formet af yngre børn i 8-10-årsalderen – muligvis piger – og højst indtil 15-årsalderen. Det er opsigtsvækkende, for i andre egne er fingeraftryk i keramikproduktion tidligst fra børn i 12-14-årsalderen og helt op til 25 år.

Anvendelsen af den unge arbejdskraft skyldes formentlig den omfattende urbanisering, der foregik i Hama-området, som førte til nye samfundsstrukturer og en stigende efterspørgsel efter keramik. Eller også skulle arbejdskraften fra datidens keramikere bruges i en anden sammenhæng.

”De manglede sandsynligvis arbejdskraft af den ene eller anden grund, som betød at helt små børn – formentlig fra fattige familier eller slaver – blev del af en større pottemagerindustri, som leverede keramik til hele regionen. Der var tale om en meget stor produktion,” siger Stephen Lumsden.

Børn er skjult i arkæologien

Siden tidernes morgen har børn formentlig hjulpet deres forældre på marken eller derhjemme, erkender Stephen Lumsden, men dette er formentlig det tidligste arkæologiske bevis i historien på, at børn udfyldte en selvstændig og betydningsfuld rolle i datidens industrialisering.

I det hele taget er arkæologiske levn fra børn en meget sjælden opdagelse – på nær begravelser af børn.

”Det er meget svært at finde arkæologiske spor efter børn, som generelt er blevet overset i arkæologien. Derfor er det en kæmpe opdagelse at finde så mange og så tydelige spor fra børn, og samtidig at kunne påvise, hvordan de udfyldte en vigtig samfundsfunktion. Det er meget usædvanligt og enormt opsigtsvækkende,” siger Stephen Lumsden.

Børn formede eget legetøj

En del af materialet fra udgravningen i den syriske by Hama er en række miniaturekrukker og -figurer, som arkæologer traditionelt har tolket som kultiske redskaber til eksempelvis tempelbrug. Men her afslører fingeraftrykkene, at de er formet af små børn – helt ned til 7-8-årsalderen. Derfor er der, ifølge forskerne, snarere tale om legetøj.

”Vi tror, at børnene har produceret deres eget legetøj for deres egen fornøjelses skyld. Det er egentlig ret sejt, også set med nutidens øjne,” siger Stephen Lumsden og påpeger, at det også kan have været en måde for børnene at lære pottemagerfaget på, inden de blev sat til at producere krukker på ’samlebånd’.

Uanset viser det børns potentiale, også til at være innovative.

”Siden børnene spillede en væsentlig rolle i produktionen, kan man spekulere i, om de også spillede en rolle i at opfinde nye produkter. For hvorfor skulle det kun være de voksne, der besad den kreative kapacitet til at ’lege’ sig frem til nye opdagelser? Ideen er ikke helt ny, og med denne nye opdagelse er sandsynligheden kun blevet større. Det viser børns potentiale – på godt og ondt – og er relevant selv i dag, hvor børnearbejde er udbredt i forskellige dele af verden.”