Erhvervsministeriet

45 kommuner får tilskud til landsbyfornyelse

Del

En målretning af pulje til landsbyfornyelse betyder, at 45 kommuner til og med 2020 får ca. 55 mio. kr. om året i tilskud til nedrivning og istandsættelse af faldefærdige bygninger i mindre byer og det åbne land.

Erhvervs- og vækstminister Troels Lund Poulsen:

"Med pulje til landsbyfornyelse ønsker vi at give de sværest stillede kommuner bedre mulighed for at skabe attraktive landsbyer, og nedrive de bygninger og ejendomme, som skæmmer i landsbybilledet og som hæmmer tilflytning og borgeres lyst til at bosætte sig i de mindre landsbysamfund. Med ordningen kan kommunerne forhåbentligt fortsætte udviklingen af deres lokalsamfund, så det bliver attraktivt at bosætte sig over alt i hele Danmark."

Kommuner kan fremover opnå tilskud til nedrivning og istandsættelse af bygninger beliggende i landsbyer med under 3.000 indbyggere eller i det åbne land. De 45 kommuner er fundet ud fra en objektiv fordelingsnøgle, som bl.a. afspejler den enkelte kommunes belastning af dårlige huse, befolkningsudvikling og geografiske placering.

Den tidligere ramme på 200 mio. kr. udløber i år. Et bredt politisk flertal besluttede dog med vækstpakken i 2014 at fastholde puljen med ca. 55 mio. kr.  Da ordningen er mindre end tidligere er antallet af ansøgningsberettigede kommuner derfor reduceret fra 70 til 45.

"Regeringen har valgt at fokusere på de kommuner, hvor behovet er størst. Med den nye ordning understøtter vi en mere effektiv udmøntning, hvor kommunerne kan lave en langsigtet indsats for at skabe mere attraktive landsbyer fremover", siger erhvervs- og vækstminister Troels Lund Poulsen.

Tiltaget er en del af regeringens vækstudspil Vækst og udvikling i hele Danmark.

Se listen over tilskudsberettigede kommuner og foreløbigt tilskud nedenfor.


For yderligere kontakt:

Kim Bove, pressechef, mail: kkb@evm.dk, tlf.: 91 33 70 15.

Liste over ansøgningsberettigede kommuner samt foreløbig statslig tildeling 2016:

Kommune

Statslig tildeling

1

Guldborgsund

kr.          3.600.000

2

Lolland

kr.          3.100.000

3

Vordingborg

kr.          2.700.000

4

Langeland

kr.          2.400.000

5

Bornholm

kr.          2.200.000

6

Thisted

kr.          2.100.000

7

Hjørring

kr.          2.100.000

8

Jammerbugt

kr.          1.700.000

9

Kalundborg

kr.          1.600.000

10

Tønder

kr.          1.600.000

11

Odsherred

kr.          1.400.000

12

Næstved

kr.          1.400.000

13

Sønderborg

kr.          1.400.000

14

Ringkøbing-Skjern

kr.          1.400.000

15

Svendborg

kr.          1.400.000

16

Skive

kr.          1.200.000

17

Aabenraa

kr.          1.200.000

18

Vesthimmerland

kr.          1.200.000

19

Ærø

kr.          1.200.000

20

Viborg

kr.          1.200.000

21

Faaborg-Midtfyn

kr.          1.200.000

22

Frederikshavn

kr.          1.100.000

23

Syddjurs

kr.          1.100.000

24

Lemvig

kr.          1.000.000

25

Norddjurs

kr.          1.000.000

26

Samsø

kr.          1.000.000

27

Slagelse

kr.          1.000.000

28

Mariagerfjord

kr.             900.000

29

Varde

kr.             900.000

30

Morsø

kr.             900.000

31

Assens

kr.             800.000

32

Holbæk

kr.             800.000

33

Haderslev

kr.             800.000

34

Aalborg

kr.             700.000

35

Faxe

kr.             700.000

36

Randers

kr.             600.000

37

Nordfyn

kr.             600.000

38

Holstebro

kr.             600.000

39

Silkeborg

kr.             600.000

40

Vejle

kr.             600.000

41

Stevns

kr.             600.000

42

Hedensted

kr.             600.000

43

Struer

kr.             500.000

44

Læsø

kr.             500.000

45

Sorø

kr.             500.000

I alt

kr.      55.700.000

Information om Erhvervsministeriet

Erhvervsministeriet
Erhvervsministeriet
Slotsholmsgade 10-12
1216 København K

33 92 33 50https://www.evm.dk/

Følg pressemeddelelser fra Erhvervsministeriet

Skrive dig op her og du vil løbende modtage pressemeddelelser på mail. Indtast din mail, klik på abonner og følg instruktionerne i den udsendte mail.

Flere pressemeddelelser fra Erhvervsministeriet

Erhvervs- og iværksætteraftale ruster danske virksomheder til fremtiden12.11.2017 17:50pressemeddelelse

Regeringen har sammen med Dansk Folkeparti og Radikale Venstre indgået en politisk aftale om en erhvervs- og iværksætterpakke. Samlet afsættes 14,7 mia. kr. frem til 2025 til at styrke dansk erhvervsliv og skabe en stærk iværksætter- og aktiekultur blandt andet med en aktiesparekonto. Samtidigt kan danskerne blandt andet se frem til lavere afgifter på typiske grænsehandelsfølsomme varer og en lempelse af elvarmeafgiften til gavn for vedvarende energi.

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter, og finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum