Coop samler ind til Syrien
I samarbejde med Røde Kors går Coop nu i gang med en indsamling til fordel for Syrien.
Målet er at indsamle 3 millioner kr. over de kommende godt 14 dage.
Indsamlingen begynder i dag via Coops hjemmesider.
Fra på onsdag den 23. september vil det i samtlige 1200 butikker i Kvickly, SuperBrugsen, Dagli´Brugsen, Fakta og Irma være muligt at købe en stregkode ved kassen - koden koster 50 kr., som går ubeskåret til Røde Kors´ hjælpearbejde blandt de syriske flygtninge.
Indsamlingen løber frem til søndag den 4. oktober, og afsluttes med Røde Kors store landsindsamling, som også vil foregå foran en række af Coops butikker.
”Syrien er vor tids største humanitære katastrofe, og vi er meget berørte af situationen. Det fylder meget i de henvendelser, vi får fra vores kunder. Mange ønsker, at vi gør noget. Vi mener, at denne metode er den bedste til hurtigst muligt at skaffe flest mulige penge til Røde Kors´ vigtige arbejde,” siger ansvarlighedsdirektør Anna Lise Mortensen, Coop.
I forvejen har alle kunder, der afleverer tomme flasker i Kvickly, SuperBrugsen, Dagli´- og LokalBrugsen, mulighed for at donere deres pant helt eller delvist til Røde Kors. Foran en række af Coops butikker, står der tøjcontainere, hvor man kan donere tøj og sko til Røde Kors. Pengene fra tøjindsamling og pant går til Dansk Røde Kors generelle hjælpearbejde, mens den aktuelle indsamling alene går til at hjælpe de syriske flygtninge.
Coop og Røde Kors startede i 2015 et strategisk samarbejde, som blandt andet omfatter pantdonation, ”Smid tøjet” i maj måned, den kommende landsindsamling 4. oktober, samt indsamling til katastrofer.
Røde Kors er en af få humanitære organisationer, som både opererer inde i Syrien og i landene omkring. Pengene fra indsamlingen skal anvendes til basale fornødenheder i de katastroferamte områder i Syrien. Hver måned yder Røde Kors nødhjælp til 2,2 millioner mennesker i Syrien. Det drejer sig om mad og vand, tæpper, hygiejne og ikke mindst tryghed for mennesker der har oplevet tab og traumer.
Yderligere information: Ansvarlighedsdirektør Anne Lise Mortensen, 5221 3450
Information om Coop Danmark A/S
Følg pressemeddelelser fra Coop Danmark A/S
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Coop Danmark A/S
Grundlovsdag fejres med fornyet styrke – og ny kage26.5.2025 07:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Vær med til at fejre demokratiet og fællesskabet med en ny, lækker grundlovskage fra Coop og GRUNDLOVSFESTEN
Coop skifter donationsformål på pantautomater19.5.2025 10:57:45 CEST | Pressemeddelelse
Det er ikke længere muligt at donere flaskepant til Coop Folkeskove i Coops butikker.
Finalister til Produktprisen og Irmaprisen 2025 er fundet15.5.2025 07:30:00 CEST | Pressemeddelelse
70 spændende, lokale produkter fra hele landet er reduceret til 12, der nu skal dyste om Produktprisen 2025 i kategorierne Mad, Konfekture, Drikke og Innovation. Ved smagningen smagte og udvalgte dommerne samtidig fem produkter, der for første gang skal dyste om Coops nye pris, Irmaprisen, og dermed muligheden for en plads på hylderne i udvalgte Coop-butikker.
Coop udskriver valg til ny ungeminister7.5.2025 07:30:00 CEST | Pressemeddelelse
Efter tre år med en stærk stemme for unge i Coop er tiden moden til, at Coops ungeminister, Tobias Simonsen, træder af. Derfor udskriver Coop nu valg til posten som ungeminister, der skal fortsætte indsatsen for at gøre det sjovt, meningsfuldt og udviklende for de over 25.000 ansatte i alderen 13-25 år at arbejde i Coop.
Kvickly Ry lancerer TRYG kassen30.4.2025 11:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Måske den første af sin slags i Danmark: En kasse med ro og tid til snak åbner i Kvickly Ry
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum