ALECTIA A/S

Innovationscentret INNOVEST er blevet indviet: Det er kulminationen på over 10 års arbejde.

Del
Hvordan skaber man vækst uden for de store byer i Danmark? Det er et af tidens helt hotte emner, og i Ringkøbing-Skjern Kommune har de måske fundet løsningen. I fredags blev INNOVEST indviet, og med sine 14.000 m2 skal bygningen i fremtiden være et væksthus, der rummer både uddannelse, erhverv og plads til innovation.

Indvielsen af INNOVEST er resultatet af mere end 10 års vedholdende bestræbelser på at etablere et af Danmarks mest imponerende innovationscentre. De første spæde ideer til INNOVEST fødtes i det hedengangne Skjern Kommune tilbage i 2004, hvor drømmen var at opføre et innovationscenter for vidensudveksling i et 50 m højt byggeri ved Dommergården i Skjern. Siden da har tovtrækkerier om diverse miljømæssige hensyn til de nationale interesser i Skjern-å-dalen bremset projektet af flere omgange, men i fredags kunne de stolte bygherrer indvie den imponerende bygning, der i fremtiden vil summe af kreativitet og initiativ.

En stærk inspirator igennem hele forløbet

ALECTIA har som bygherrerådgiver for den erhvervsdrivende fond Ringkøbing Fjord Innovationscenter og Ringkøbing-Skjern Forsyning A/S – som i fremtiden vil have til huse i byggeriet – været med til at planlægge og sikre opførelsen af det nye omdrejningspunkt for vækst og innovation i Vestjylland.

ALECTIA har været med til programmering og planlægning af byggeriet og har sammen med bygherrerne haft en vision om, at byggeriet skulle byde på det bedste inden for arkitektur, arbejdsmiljø og energiforbrug:

”Det har været spændende rejse – især fordi der i arbejdsgruppen har været bred enighed om at sætte overliggeren højt” fortæller Peter Ejsing, salgs- og markedschef i ALECTIA, og fortsætter: ”Allerede tidligt i forløbet introducerede vi fx ideen om at gøre INNOVEST til det første DGNB GULD-certificerede kontorbyggeri i Danmark – og bygherrerne viste straks stor interesse for ideen. Om et par måneder har vi det endelige resultat af certificeringen og de foreløbige bedømmelser peger på GULD. Og dermed bliver vi forhåbentligt det første GULD-certificerede projekt i Jylland”.

Et innovativt væksthus

Det nye INNOVEST bringer mere med sig end forhåbningerne om flotte energicertificeringer – det er opført med vækst i lokalområdet for øje. INNOVEST skal være samlingspunkt for det etablerede erhvervsliv, uddannelsesmiljøet og iværksættere, som sammen kan skabe vækst og forretningsudvikling. INNOVEST skal ud over medarbejderne fra en håndfuld virksomheder derfor rumme uddannelser inden for fx produktion, ledelse, kommunikation og erhvervsøkonomi samt faciliteter for iværksættere:

”Når man besøger INNOVEST, er man ikke i tvivl om, at synliggørelse og innovation har været temaet for byggeriet. Tiltrækning og fastholdelse af dygtige medarbejdere er en udfordring for lokalområdet, og én af løsningerne er at skabe moderne og innovative arbejdsmiljøer i rammerne af spændende og nutidig arkitektur”, slutter Peter Ejsing.

Der er ingen tvivl om, at kommuner og virksomheder i Vestjylland gør et kæmpe stykke arbejde for at skabe vækst i området – og INNOVEST er blot ét af mange projekter, der er igangsat for at skabe et stærkt grundlag for fremtidens Vestjylland. Det bliver interessant at se, hvilken betydning et væksthus som dette får for lokalområdet.

 

Faktaboks:

Bygherrerådgiver - ALECTIA

Idéudvikler - Bo Christensen

Arkitekt og totalrådgiver - Årstiderne Arkitekter A/S, Herning

Ingeniør - MOE A/S, Aarhus/Søren Jensen A/S, Herning

Hovedentreprenør - Hansen & Larsen A/S, Skjern

Nøgleord

Kontakter

Slags- og markedschef i ALECTIA, Peter Ejsing, tlf. 40 179 536, peej@alectia.com

Billeder

Information om ALECTIA A/S

ALECTIA A/S
ALECTIA A/S
Teknikerbyen 34
2830 Virum

88 191 000http://www.alectia.com/
Med mere end 100 års historie er ALECTIA en af Danmarks førende rådgivningsvirksomheder. Vores varemærke er rådgivning, der bygger på ingeniørfaglig viden og en knivskarp forståelse af kundens forretning. I det spændingsfelt tilbyder vi bæredygtige og tværfaglige løsninger, der skaber varig værdi for vores kunder – både i Danmark og resten af verden. Vi er specialiseret i en række brancher og sektorer og løser opgaver inden for byggeri og anlæg, hospitaler, farmaceutisk industri, bryggerier, mejerier, fødevarer, arbejdsmiljø samt vand, energi og miljø. Læs mere på www.alectia.com

Følg pressemeddelelser fra ALECTIA A/S

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra ALECTIA A/S

ALECTIA skal være med til at skabe bedre boligforhold i Aarhus19.1.2017 13:52:24 CET | Pressemeddelelse

Brabrand Boligforening er én af landets største boligforeninger med i alt 5.500 lejeboliger fordelt på 24 afdelinger. ALECTIA har netop vundet en rammeaftale på ingeniørrådgivning, der skal være med til at skabe flere og bedre lejeboliger i og omkring Aarhus. Boligforeningen har årligt afsat 110 mio. kr. til nybyggeri og 250 mio. til renovering. Da rammeaftalen løber over fire år, betyder det, at der er tale om en samlet anlægssum på ca. 1,5 mia. i denne periode.

World GlobeA line styled icon from Orion Icon Library.HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye