
Greve Kommune vælger Visma
De kommende tre år er det konsulentvirksomheden Visma, der skal sørge for, at Greve Kommunes 3.700 ansatte får løn hver måned. Eller rettere sagt at deres lønsedler bliver behandlet, og at lønnen udbetales korrekt og til tiden.
Det stod klart efter et offentligt udbud, som byrådet behandlede resultatet af på sit seneste møde. Her blev det besluttet, at opgaven med at håndtere lønadministrationen efter 10 år overdrages fra KMD BPO til Visma, der er specialiseret i håndtering af løn-, HR- og regnskabsopgaver både for private virksomheder og for den offentlige sektor.
- I Greve Kommune lægger vi vægt på at løse vores opgaver på den bedst mulige måde til gavn for borgere, virksomheder og medarbejdere. Det betyder på den ene side, at vi gør det på den økonomisk set mest rentable måde, samtidig med at kvaliteten på løsningen af opgaverne skal være i top. Med vores kontrakt med Visma mener vi, at begge kriterier er opfyldt, og vi glæder os til det kommende samarbejde, siger kommunaldirektør Allan Vendelbo, der efter byrådets beslutning netop har skrevet under på kontrakten sammen med Vismas administrerende direktør June Mejlgaard Jensen.
Fremtidssikret løsning
- Hos Visma er vi særdeles stolte over at have vundet udbuddet vedrørende Greve Kommune. Vi glæder os til at bruge vores kompetencer og erfaring som leverandør til det offentlige marked til at levere en effektiv og fremtidssikret lønproduktion, fastslår June Mejlgaard Jensen, som sammen med senior manager Dorte Frigast har udgjort forhandlingsteamet i forbindelse med udbuddet i Greve Kommune.
- Lønopgaven for Greve Kommune vil blive varetaget af konsulenter, der allerede arbejder på opgaven for den nuværende leverandør og af Vismas egne konsulenter, der har et stort kendskab til lønbehandling på det offentlige område, fortæller Dorte Frigast, der er ansvarlig for tilsvarende opgaver i andre kommuner.
Greve Kommunes lønadministration har sammen med selve IT-lønsystemet været outsourcet til KMD siden 2005. I nuværende udbud er lønadministration udskilt fra udbud om lønsystem, og det blev altså Visma, som med flere end 600 medarbejdere i Danmark skal løse opgaven for Greve Kommune fremover.
Med Vismas brede kendskab til lønbehandling og fokus på effektivisering af administrative processer har virksomheden stor erfaring inden for områder, hvor de direkte omkostninger kan reduceres. I Greve Kommune kan det eksempelvis være ved, at ledere i kommunens institutioner bruger mindre tid på lønadministration, og at kommunen opnår nogle mere smidige arbejdsgange, men andre muligheder kan også vise sig.
Opgaven for Greve Kommune starter formelt den 1. december 2015 og løber foreløbig i tre år med mulighed for en to-årig forlængelse.
Nøgleord
Kontakter
June Mejlgaard JensenAdm. direktør
Tlf:40110296june.mejlgaard.jensen@visma.comLars EberhardtSenior Manager
Tlf:20148311lars.eberhardt@visma.comAllan VendelboKommunaldirektør
Tlf:24 40 83 43ave@greve.dkDorte FrigastSenior manager
Tlf:24 86 81 47dorte.frigast@visma.comBilleder
Links
Information om Visma Services Danmark A/S
Følg pressemeddelelser fra Visma Services Danmark A/S
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Visma Services Danmark A/S
Nordiske Visma køber danske PBJ7.5.2015 12:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Den nordiske IT- og konsulentkoncern er på opkøbstogt. Især virksomheder med systemer til effektivisering og procesoptimering er i søgelyset for væksten. Danske PBJ A/S, der står bag det markeds¬ledende Epos-system, er netop købt af Visma, som dermed styrker sin position inden for HR- og lønløsninger på det danske marked
Hvordan skaber vi vækst i Danmark?12.3.2015 06:30:00 CET | Pressemeddelelse
Erhvervspolitisk stormøde i Herlev byder på en sjælden lejlighed til at få sidste nyt fra nogle af landets bedste analytikere - og en stribe bud på Danmarks fremtid fra et panel af kendte politikere