Dacapo a/s

Generationsskifte hos Dacapo A/S – nye tiltag – 20 års jubilæum

Del
Efter 20 år hos Dacapo giver den sidste tilbageværende blandt Dacapos grundlæggere, Lone Thellesen, stafetten videre.

Selskabets bestyrelsesformand gennem de seneste 9 år, Lars Bonderup Bjørn, er tiltrådt som adm. direktør for selskabet og er indtrådt i ejerkredsen som hovedejer. Medarbejderne ejer resten af selskabet. Lone Thellesen fortsætter i selskabet som chefkonsulent.

Dacapo slog for alvor sit navn fast, da selskabet i tæt samarbejde med Ledernes Hovedorganisation og LO lancerede forestillingen ”Forandring fryder” for 20 år siden, og var banebrydende med at anvende forskellige former for teater til at sætte dialog i gang. Dacapo havde og har fortsat øje for, at der i det uformelle rum sker noget, der forandrer mennesker og organisationer, og at ledelse også udøves i de uformelle relationer. Med sit afsæt i kunstnerisk kommunikation står Dacapo i dag som en af markedets stærkeste konsulentvirksomheder inden for forandringsledelse og organisationsudvikling. Dacapo har tilmed et forskningsbaseret afsæt og flere års samarbejde med universiteter i både ind og udland bag sig. Kunderne tæller store globale koncerner, staten, kommuner, uddannelsesinstitutioner, virksomheder og foreninger.

Dacapos ny adm. direktør, Lars Bonderup Bjørn, er i en bredere offentlighed kendt som formand for blandt andet Aalborg Universitet, Center for Kultur & Udvikling, Nissens Kølerfabrik, RC Beton og In2House. Lars har baggrund som direktør for MAN Diesel og Aalborg Industries, og han har siden 2007 drevet sit ejet selskab, Thaleia med fokus på forandringsledelse, kriseledelse og fusioner. 

Dacapos medarbejdere og ejerkreds er i øvrigt fortsat Mette Møller Aamand, Claus Have, Nanna Kaarsberg, Per Lykke Hansen, Jennie Nielsen, Elena Strøbech, Jess Ebdrup, Lone Thellesen og Titi Astono. Herudover tæller Dacapo et større antal skuespillere, dramatikere og konsulenter, der er tilknyttet Dacapo på freelance basis.

Dacapo leverer i dag både skræddersyede løsninger og faste koncepter til kunder i ind- og udland.

Dacapo har arbejdet i Danmark, England, Holland, USA, Brasilien, Kina og Singapore.

Læs mere på dacapo.as 

Dacapo A/S

1995: Grundlagt som den erhvervsdrivende fond Dacapo Teatret.

2007: Omdannet til medarbejderejet aktieselskab

2015: Indgår i Thaleia koncernen. Medarbejderne ejer fortsat 43% af kapitalen.

1995-2015: Adm. direktør Lone Thellesen

2015-?: Adm. direktør Lars Bonderup Bjørn

Produkt: Dacapo kombinerer teater- og konsulentmetoder med en kompleksitetsteoretisk tilgang.

Arbejdsområder: Organisationsudvikling, fusioner, forandringsledelse, innovation, organisationskultur

Lars Bonderup Bjørn

f. 1969

Cand.oecon

Ph.d. (usikkerhed i sociale relationer)

1997-2003: Direktør forretningsudvikling Aalborg Industries

2004-2006: Direktør MAN Diesel

2007 - ?: Direktør Thaleia

2015: Adm. direktør Dacapo A/S og Musik- og Kulturrejser

Bestyrelsesformand Aalborg Universitet

Bestyrelsesformand Nissens Kølerfabrik

Bestyrelsesformand RC Beton

Bestyrelsesformand In2House

Bestyrelsesformand Center for Kultur og Udvikling

Bestyrelsesformand RUM arkitekter

Bestyrelsesformand Jydske Commodities

Bestyrelsesformand Nage

Bestyrelsesforman BadBoysBadGirls

Bestyrelsesmedlem Nordjyske Medier

Bestyrelsesmedlem Vestergaard Marine Service

Bestyrelsesmedlem Nordsøen Forskerpark

Bestyrelsesmedlem Nordsøen Oceanarium

Billeder

Information om Dacapo a/s

Dacapo a/s
Dacapo a/s
Kongensgade 66
5000 Odense C

66 147 146http://www.dacapo.as

Dacapo kombinerer teater- og konsulentmetoder med en kompleksitetsteoretisk tilgang. Dynamiske relationer mellem mennesker er centrale i al organisationsudvikling. Det er udgangspunktet for vores arbejde. Vi bringer ledere i dialog med medarbejdere. Faggrupper i dialog med hinanden. Borgere i dialog med det offentlige. Og fusionerede organisationer i tale med hinanden. Ved hjælp af bl.a. interaktivt teater gør vi hverdagens dilemmaer og besværligheder til brændstof for udviklings- og forandringsprocesser – og relaterer det til jeres mål og strategier.

Følg pressemeddelelser fra Dacapo a/s

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

World GlobeA line styled icon from Orion Icon Library.HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye