Lambi

Lambi går viral med uldent videostunt

Del
Var du blandt de tusindvis af københavnere, der fik den bløde fornemmelse i bagenden?

I forrige uge vågnede københavnerne op til et noget opsigtsvækkende syn. Utallige cykler i indre by var pludseligt blevet ombetrukket med hvidt lammeuld, og måske endnu mere opsigtsvækkende var »gerningsmanden« et kæmpe stort lam på en ladcykel. 

I en video på Facebook har toiletpapirsproducenten Lambi imidlertid afsløret, at det var dem, der i nattens mulm og mørke havde fiflet med de mange tusinde cykler i indre by. Lambi fejrer nemlig i disse uger 50-års jubilæum, og i stedet for at sprede bløde vibes gennem traditionelle avis- og TV-reklamer, går det hvide lam i stedet direkte efter københavnernes bagender - og dét har givet pote på Facebook: 

»Vores oprindelige intention var at give de cykelglade danskere en god overraskelse, og så kom vi på, at det kunne være sjovt at lave en video, der formidlede vores happening på en anderledes måde. Nu har videoen fået over 200 likes, 100 delinger/kommentarer og flere end 40.000 views på Facebook, så det er en flot modtagelse, vi er godt tilfredse med«, fortæller Heini Mikkonen, brand manager for Lambi i Norge og Danmark. 

Guerilla går hånd-i-hånd med de sociale medier. 

Fænomenet hedder guerilla marketing, og var for blot 10 år siden et stort set ukendt fænomen i Danmark. De seneste år har strategien dog vundet markant terræn, fortæller ekspert: 

»I takt med at næsten alle virksomheder i dag er til stede på de sociale medier, har guerilla marketing i dén grad vundet indpas herhjemme, da de sociale medier muliggør, at virksomhederne kan komme bredt ud med en given happening« fortæller Thomas Vig, der er skribent hos Guerillamarketing.dk

På Lambis hovedkontor er man ovenud begejstret for kampagnen: 

»Vi har fået ovenud positiv respons på vores guerilla-kampagne, og vores danske kontor har fået mange henvendelser fra forbrugere, der gerne vil have fingrene i et uldent sadelbetræk, når nu vi går koldere tider i møde«, slutter Heini Mikkonen.

Kontaktdetaljer:

Heini Mikkonen

Brand manager for Lambi i Norge og Danmark

heini.mikkonen@metsagroup.com

Billeder

Information om Lambi

Lambi
Lambi



Følg pressemeddelelser fra Lambi

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

World GlobeA line styled icon from Orion Icon Library.HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye