43 danske atleter skal jagte medaljer ved europæisk ungdoms-OL
22.7.2022 10:49:37 CEST | Danmarks Idrætsforbund | Pressemeddelelse
Den kommende uge mødes Europas største idrætstalenter til Europas største multisportsevent med 48 deltagende lande. Det er 16. gang begivenheden afholdes, og Danmark stiller med hele 43 atleter i seks idrætsgrene: håndbold, badminton, tennis, svømning, gymnastik og judo. Med deltagelsen tager de unge atleter, der alle er mellem 15 og 18 år, hul på deres første olympiske event nogensinde.
”Vi stiller med et utrolig højt niveau og har derfor høje forventninger til det danske hold. Men selvom der er fuld fokus på de sportslige præstationer og ædle metaller, så bliver erfaringen fra en olympisk begivenhed som det her guld værd for de unge atleter. For de skal lære at præstere og holde fokus med alt det der foregår udenfor sportshallerne med åbnings- og afslutningsceremoni, dopingkontrol, medier osv. Det skal de kunne, hvis de drømmer om at vinde OL-medaljer i fremtiden”, siger Chef de Mission for den danske delegation, Jonas Vestergaard Jensen.
Flere danske OL-deltagere begyndte deres olympiske færd ved EYOF, som begivenheden officielt kaldes. Eksempelvis var hækkeløber Sara Slott Petersen og håndboldspiller Emil Jakobsen med ved EYOF i henholdsvis 2003 i Paris og 2015 i Tblisi. De har begge sidenhen vundet sølv ved OL. I 2017 vandt tennisspiller Clara Tauson guld ved EYOF i Gyor.
Stolte fanebærere
Ligesom ved de "voksnes" OL, så starter de olympiske lege i Slovakiet med en storslået åbningsceremoni. Til indmarchen skal Dannebrog bæres ind af udvalgte fanebærere, og her har Chef de Mission, Jonas Vestergaard Jensen, i samarbejde med de sportsligt ansvarlige valgt håndboldspiller Isabella Mathorne fra Malling og badmintonspiller Salomon Adam Thomasen fra Hinnerup.
”Det er to meget dedikerede atleter, som i den grad ikke er bange for at gå forrest. Begge atleter vokser ud af to stærke og bæredygtige talentudviklingsmiljøer, og de repræsenterer det vi i dansk talentudvikling mener er vigtigt: dedikation, positive bidrag til egen og andres udvikling, gode rollemodeller og højt præstationsmæssigt niveau”, fortæller Jonas Vestergaard Jensen om valget.Om udtagelsen siger 16-årige Isabella Mathorne selv:
”Det er en meget stor ære at få lov til at repræsentere den danske trup som fanebærer. Det føles som et stort skulderklap for alt det hårde arbejde, man har gjort på håndboldbanen. Så jeg blev rigtig glad, da jeg fik et opkald fra Jonas på vej på ferie”.
Den anden fanebærer, Salomon Adam Thomasen, blev overrasket over udtagelsen, men ser frem til åbningsceremonien og resten af ungdoms-OL:
”Jeg vidste ikke, at jeg var blevet nomineret til at være fanebærer, så jeg blev meget overrasket. Men det er noget, jeg ser frem til. Generelt glæder jeg mig til at deltage ved et multisportsevents. Det bliver fedt at se de andre danskere i aktion – og måske også lidt basketball også”, lyder det fra den 15-årige badmintonspiller.
Holdet
Det danske hold ved europæisk ungdoms-OL i Branská Bystrica er:
Judo:
- Altay Erson Er
- Morgan Aagaard Errboe
Tennis:
- Emanuel Grau
- Cecilie Fridthjof
Gymnastik:
- Sara Bergmann Jacobsen
- Natalie Reiphurt Jensen
- Hannah Takeuchi Lassen
Badminton:
- Salomon Adam Thomasen
- Maria Højlund Tommerup
Svømning:
- Nicholas Castella
- Martine Damborg
- Frida Caroline Knudsen
- Sofie Ravn Herche
Håndbold:
- Kristian Schmidt Panduro
- Tobias Kragh Jacobsen
- William Dalby
- Aksel Lau Bendtsen
- Sebastian Haubro Petersen
- Denis Krak
- Silas Overby
- Simon Klarskov Larsen
- Frederik Kvistgaard Bak
- Markus Bormlund Bugge
- Philip Møller Hansen
- Lukas Kingsley Emdorf
- Rasmus Dahl Lyngsø
- Kasper Teglgaard Pedersen
- Jonas Dehn Nielsen
- Line Emilie Blom Jantzen
- Isabella Mathorne
- Alma-Olivia Ubbe
- Tilde Stokholm
- Mathilde Guldager Østergaard
- Dicte S. Andersen
- Martha Nickelsen
- Smilla Hede
- Astrid Leslie
- Emmelie R. Andersen
- Anne Sofie Thorbøll
- Agnete Cecilie Brendholdt
- Signe Vendelbo Andersen
- Agnes Hvidsteen
- Nanna Skovmose Vinther
Kort om ungdoms-OL i Branská Bystrica
European Youth Olympic Festival (EYOF) afholdes hvert andet år i en sommer- og vinterudgave. I år afvikles sommerudgaven (der blev rykket fra 2021 grundet coronapandemien) i den slovakiske by Branská Bystrica, der har over 80.000 indbyggere.
Næsten 3600 deltagere fra 48 lande er med, og Danmark deltager i seks sportsgrene; håndbold, badminton, tennis, svømning, gymnastik og judo. I alt drager 43 danske sportstalenter afsted til Slovakiet, hvor den olympiske ild tændes ved åbningsceremonien d. 24. juli og slukkes igen d. 30. juli.
Nøgleord
Kontakter
For yderligere info kontakt:
Anne Wolf, kommunikationskonsulent i DIF, awo@dif.dk / 20 49 49 35.
Billeder
Links
Information om Danmarks Idrætsforbund
DIF blev stiftet tilbage i 1896 og er interesseorganisation for foreningsidrætten i Danmark. Gennem årene er der kommet flere og flere specialforbund til, så DIF-familien i dag består af 62 forbund, ca. 9.000 idrætsforeninger og knap 2 millioner medlemmer. DIF er samtidig national olympisk komité i Danmark.

Følg pressemeddelelser fra Danmarks Idrætsforbund
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Danmarks Idrætsforbund
Åben for indstillinger: Kender du Danmarks bedste holdkammerat?22.9.2026 07:30:00 CEST | Pressemeddelelse
A.P. Møller Fonden og DIF’s Årets Holdkammerat bliver kåret til Sport 2026 i Herning i januar. Der er nu åbnet for, at både holdkammerater, trænere, frivillige, forældre eller andre kan indstille til prisen.
Sporten samles i særlig hyldest: Her hyldes danske veteraner den kommende måned18.9.2026 07:30:00 CEST | Pressemeddelelse
Den næste måned hyldes Danmarks tidligere udsendte og deres pårørende på sportens største scener, når der afvikles Veteran Match. En hyldest, der til 57 ligakampe vil frembringe stærke følelser hos både veteraner, pårørende og publikum.
DIF: Bevægelse og indlæring hænger tæt sammen11.9.2026 13:57:23 CEST | Pressemeddelelse
Nye dårlige målinger i PISA-undersøgelsen giver god grund til at samles og knække koden til bedre indlæring. DIF, Danmarks Idrætsforbund, deler gerne ud af al den indsamlede viden, der viser, at hvis bevægelse er en naturlig del af undervisningen bliver trivsel og indlæring bedre.
Vigtig info om akkreditering til OL i Los Angeles 20282.9.2026 11:12:39 CEST | Pressemeddelelse
Det er nu muligt for skrivende journalister, (still)fotografer og ikke-rettighedshavende tv- og radiostationer at ansøge om at blive akkrediteret til at dække OL i Los Angeles. Muligheden for at søge om akkreditering lukker allerede 23. oktober 2026 og åbner ikke igen.
Nyt mødested gør det nemt at opleve naturen tæt på Roskilde26.8.2026 16:27:13 CEST | Pressemeddelelse
Et godt udgangspunkt for oplevelser i den bynære natur er den nye friluftsgarage ved Sankt Hans i Roskilde. Her kan foreninger, skoler og familier mødes, klæde om og spise madpakken.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum

