42,6 mio. kr. skal styrke innovationen i danske virksomheder

Der er stort potentiale i at arbejde med innovation for den enkelte virksomhed. Alligevel viser nye tal fra Danmarks Erhvervsfremmebestyrelses virksomhedspanel, at hele 34 pct. af de adspurgte SMV’er endnu ikke er i gang med innovation. Og det til trods for, at næsten halvdelen vurderer, at innovation er nødvendig for at styrke deres konkurrencekraft.
Derfor styrker Danmarks Erhvervsfremmebestyrelse nu fem succesfulde innovationsprojekter, så endnu flere virksomheder kan få innovation ind i forretningen.
De 42,6 mio. kr. går til fem igangværende projekter, der er forankret hos tre af Danmarks landsdækkende erhvervsklynger. Støtten kommer fra EU’s Regionalfond og de decentrale erhvervsfremmemidler.
Sundheds- og velfærdsteknologi for hele landets virksomheder
Knap 16 mio. kr. af den samlede bevilling fra bestyrelsen går til at udvide to ambitiøse innovationsprojekter, der hjælper virksomheder med at udvikle nye løsninger og services til sundheds- og velfærdsområdet.
Projekterne ”MTIC circular co-creation” og ”Sundhedsteknologisk serviceprogram” får med den ekstra bevilling mulighed for at tage flere virksomheder ind i forløb på tværs af hele landet. Fremover vil begge projekter desuden blive administreret af den landsdækkende sundhedsklynge Life Science Cluster.
Erhvervsminister Simon Kollerup siger:
”Både i Danmark og ude i verden bliver folk ældre og ældre. Det stiller større krav til pleje og behandling. Her kan velfærdsteknologier spille en stor rolle i fremtiden. Derfor skal vi sikre, at de innovative løsninger når deres fulde potentiale – til gavn for både beskæftigelse, den enkelte borger og medarbejderne.”
Grøn innovation i offshorebranchen
I projektet ”Innovationssamarbejder i offshoreklyngen” får Danmarks Energiklynge Energy Cluster Denmark med en ekstra bevilling mulighed for at hjælpe endnu flere virksomheder i gang med innovation inden for grøn energi.
Jakob Riis, formand for Danmarks Erhvervsfremmebestyrelse, hilser de grønne innovationsprojekter velkommen:
”Grøn vækst er fremtiden, og hvis vi skal bevare den førerposition, danske virksomheder har på flere områder, er et vedvarende fokus på at støtte innovationsprocesser i de små og mellemstore virksomheder afgørende. Derfor bakker vi i bestyrelsen op om projekter, hvor virksomheder inden for den grønne energisektor styrker deres innovationsarbejde.”
Fakta om tillægsbevillingerne
De fem innovationsprojekter modtager i alt 42,6 mio. kr. Heraf kommer 24,6 mio. kr. kommer fra EU’s Regionalfond og 18 mio. kr. fra de decentrale erhvervsfremmemidler.
- Innovationssamarbejder i offshoreklyngen (Energy Cluster): 5,7 mio. kr. fra EU’s Regionalfond og 8,1 mio. kr. i decentrale erhvervsfremmemidler.
- Innovationsdistrikt Sjælland (Coro Co-lab Roskilde + strategisk samarbejde med Energy Cluster): 5,9 mio. kr. fra EU’s Regionalfond og 1,1 mio. kr. i decentrale erhvervsfremmemidler.
- Sundhedsteknologisk Serviceprogram (Life Science Innovation North + Life Science Cluster): 5,5 mio. kr. fra EU’s Regionalfond og 6,5 mio. kr. i decentrale erhvervsfremmemidler.
- MTIC circular co-creation (MED Tech Innovation Consortium + Life Science Cluster): 2,5 mio. kr. fra EU’s Regionalfond og 1.3 mio. kr. i decentrale erhvervsfremmemidler.
- Future Food & Bioressource Innovation (FBCD A/S): 5 mio. kr. kr. fra EU’s Regionalfond og 1 mio. kr. i decentrale erhvervsfremmemidler.
Se tillægsbevillingerne til de fem projekter
Læs mere om projekterne i projektdatabasen på Danmarks Erhvervsfremmebestyrelses hjemmeside
Nøgleord
Kontakter
Kontakt os, hvis du vil vide mere om de fem innovationsprojekter:
Rikke Thøfner Angel, rikang@erst.dk og 35 29 17 89
Billeder

Information om Danmarks Erhvervsfremmebestyrelse
Vejlsøvej 29
8600 Silkeborg
3529 1700https://erhvervsfremmebestyrelsen.dk/
Danmarks Erhvervsfremmebestyrelse skal bidrage til at styrke udviklingen i dansk erhvervsliv. Det sker ved at fremme en sammenhængende, efterspørgselsdrevet og lokalt forankret erhvervsfremme- og turismeindsats for virksomheder på tværs af hele Danmark.
Danmarks Erhvervsfremmebestyrelse igangsætter og finansierer decentrale erhvervsfremmeindsatser, der tager højde for forskelle i de regionale og lokale erhvervsmæssige udfordringer, muligheder og prioriteter.
Følg pressemeddelelser fra Danmarks Erhvervsfremmebestyrelse
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Danmarks Erhvervsfremmebestyrelse
Velfærdsteknologiske SMV’er får bedre muligheder for at skalere8.1.2026 11:18:39 CET | Pressemeddelelse
Velfærdsteknologi kan være med til at løse nogle af de store samfundsudfordringer, der præger velfærdsområdet, men det kræver skalering af den teknologi, der findes. Det skal en ny investering på 29 mio. kr. gennem Virksomhedsudvikling Danmark hjælpe på vej – og der er nu åbent for at søge om pengene.
”Jeg gik fra at være produktfokuseret iværksætter til at lande investeringer og skalere”18.12.2025 15:49:29 CET | Pressemeddelelse
Hun havde helt styr på finansiel rådgivning, men manglede viden om opstart af virksomhed. Grundlægger i AI-virksomheden Dreamplan, Stine Kalmer Jørgensen, fik vejledning og udviklet kompetencer gennem tilbud, der nu leveres af Virksomhedsudvikling Danmark. Det hjalp hende med at rejse kapital og udvide medarbejderstaben med 12 ansatte. I dag er de 30 medarbejdere, platformen er solgt til flere finansielle aktører og har rundet over 1 mio. brugere.
Millioner til cirkulære løsninger i SMV’er skal skabe bæredygtig vækst2.12.2025 13:41:57 CET | Pressemeddelelse
Danmarks Erhvervsfremmebestyrelse investerer over 92 mio. kr. i cirkulære løsninger i små og mellemstore virksomheder, så de kan øge konkurrenceevnen ved at udnytte deres ressourcer endnu mere effektivt. Der er nu åben for ansøgninger til at få midler.
Nyt innovationsløft skal ruste sjællandske virksomheder til fremtidens udfordringer26.11.2025 17:04:01 CET | Pressemeddelelse
Små og mellemstore virksomheder i Region Sjælland får nu bedre muligheder for at udvikle nye produkter og services, da Danmarks Erhvervsfremmebestyrelse åbner for ansøgninger til innovation i SMV’er. 83 mio. kr. skal styrke sjællandske virksomheders samarbejde om innovation og test af løsninger til fremtidens markeder.
Trecifret millioninvestering til erhvervsfyrtårne forstærker danske styrkepositioner21.11.2025 10:43:57 CET | Pressemeddelelse
Danmarks Erhvervsfremmebestyrelse står bag en ny markant investering i at udvikle udvalgte erhvervspotentialer til nye markedsmæssige styrkepositioner, der styrker danske SMV’ers produktivitet. Indsatsen er målrettet innovation, testfaciliteter og kvalificeret arbejdskraft.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum
