42.210 kr. mere til mænd: Lønforskellen stiger på HK Privats område
Der er stadig et godt stykke vej til ligeløn for HK’ere på det private arbejdsmarked – og i 2019 tog udviklingen endda et skridt tilbage.
Det viser tal fra den nye lønstatistik, der bygger på lønindberetninger fra 44 % af HK Privats erhvervsaktive medlemmer.
I 2019 tjente mænd i gennemsnit 10,2 % mere end kvinder, det er 0,3 procentpoint mere end året før, hvor den lå på 9,9 %. Det svarer til en årlig lønforskel på 42.210 kroner i 2019.
I 2009 var lønforskellen mellem mandlige og kvindelig HK Privatansatte 13,7 %, og fem år efter var den faldet til 10,1%, men de seneste fem år har udviklingen altså stået mere eller mindre stille.
- Det er jo et håndfast bevis på, at uanset hvor mange der påstår det modsatte, så har vi ikke reel ligestilling endnu. Hvis bare det hele tiden gik den rigtige vej, så ville vi kunne sige, okay, vi skal nok nå derhen på et tidspunkt, selvom der måske går 100 år, men at det nu ligefrem går den gale vej, er jo helt sort, siger Anja C. Jensen, næstformand i HK Privat.
Anja C. Jensen opfordrer derfor til en mere åben diskussion om løn. Et skridt på vejen er ifølge næstformanden at gøre det lovpligtigt for alle virksomheder at opgøre deres lønstatistik i køn, så det bliver tydeligt, hvor der sker en forskelsbehandling, og der kan sættes ind de rigtige steder.
- Vi er nødt til at tvinge øjnene hen på de kvindelige medarbejdere og talenter. Det skal jeg som knap 50-årig dagligt øve mig i, men vi er også nødt til at hjælpe virksomhederne til det – og det skal staten være med til. Der er det her et helt oplagt og let sted at sætte ind, siger hun.
Hun nævner desuden kvoter i ledelse som et andet værktøj, det ville være modigt for arbejdsgiverne at gribe til.
- Vi skal ikke være stive og stejle og pege fingre af mændene, men vi er nødt til at lave nogle strukturændringer, så vi kan få ændret kulturen i forhold til, hvordan vi ser og anerkender kvinders kompetencer, succeser og sejre, siger hun.
Et mandligt HK Privat medlem tjente i gennemsnit 37.901 kroner om måneden i 2019, mens kvinderne tjente 34.391 kroner. Kilde: HK Privats lønstatistik. |
Nøgleord
Kontakter
Anja C. Jensen, næstformand HK Privat: 60183331
Information om HK Privat
HK Privat er den største sektor i HK Danmark med cirka 110.000 medlemmer.
Følg pressemeddelelser fra HK Privat
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra HK Privat
Biografstrejke afblæst: HK og BIG BIO indgår overenskomst1.5.2024 07:00:00 CEST | Pressemeddelelse
I sidste øjeblik er det lykkedes HK og BIG BIO i Herlev at indgå en overenskomst. Dermed bliver biografen ikke ramt af en strejke fra 1. maj.
HK forbereder strejke mod populær biograf25.4.2024 07:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Efter et ønske fra medarbejderne i BIG BIO i Herlev har HK Privat igennem længere tid forsøgt at forhandle en overenskomst på plads for de ansatte i biografen. Efter to konfliktvarsler og en afvisning fra biografen peger det dog i retning af strejke.
Lønhop på vej til HK'ere i den grønne sektor28.2.2024 10:25:13 CET | Pressemeddelelse
HK Privat og Gartneri-, Land- og Skovbrugets Arbejdsgivere (GLS-A) har indgået en ny toårig overenskomst. Med den følger blandt andet mere på lønsedlen og et rygstød til tillidsrepræsentanter i den lokale løndannelse.
HK Privat efter historisk ligelønssag på Novonesis: Ligelønsloven har spillet fallit9.2.2024 13:19:47 CET | Pressemeddelelse
I en sjældent stor sag om uligeløn er HK Privat blevet underkendt i, at laboranter hos Novonesis udfører arbejde af samme værdi som teknikerne i virksomheden.
Privatansatte HK’ere henter højeste lønstigninger i 15 år – men målet er ikke nået endnu30.1.2024 06:00:00 CET | Pressemeddelelse
Forårets lønforhandlinger bliver afgørende, hvis reallønnen skal genoprettes for medlemmerne af HK Privat. Flere ting peger dog på et godt forhandlingsudgangspunkt.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum