Konservativ kandidat bortauktionerer Kurt Westergaard-valgplakat for 16.500 kroner

Del
87 timer før valgstederne åbner, skrabede Pernille Vermund ialt 18.515 kroner sammen til to godgørende formål: 16.500 kroner til kræftramte børn, og 2.015 kroner til voldsramte kvinder.
Akvarel, Kurt Westergaard
Akvarel, Kurt Westergaard

Pengene stammer fra bortauktioneringen af to valgplakater, som den kontroversielle Muhammed-tegner Kurt Westergaard og den ligeledes kontroversielle og islamkritiske kunstner Firoozeh Bazrafkan tegnede og malede til en auktion, Pernille Vermund organiserede med afslutning søndag aften kl 18.00.

Firoozeh Bazrafkans sjove tegning gik for 2.015 kroner, der nu tilfalder voldsramte kvinder. Kurt Westergaards akvarel blev solgt for meget imponerende 16.500 kroner, der tilfalder kræftramte børn.

Pernille Vermund er meget stolt over resultatet. 18.500 kroner er langt mere end, hvad hun forventede, at akvarellen og tegningen ville indbringe. "Jeg er oprigtigt glad for begge plakater, som på en finurlig vis - som jeg slet ikke selv havde kunnet udtrykke - tilsammen siger meget om, hvem jeg er og hvad jeg står for," siger Pernille Vermund. "På den ene side er jeg en ægte konservativ, hvilket jeg selv fortolker ind i Kurt Westergaards akvarel. På den anden side er jeg også en rebelsk Pippi Langstrømpe-type (som nogle af mine venner og familien påstår), hvilket nok kan ses i Firoozeh Bazrafkans tegning. Der er både negre' og fulde svenskere, og den slags harmløse men normflyttende ytringer er helt sikkert en del af min facon."

"Politisk set får Kurt Westergaard sagt det godt. 'Konservatisme er ikke slet, hvis der dermed menes, at det skal bevares, som har stået sin prøve' og 'For Guds og Dronningens og Fædrelandets skyld... Leve debatklimaet i klimadebatten' siger begge meget om mit konservative og realitetsbetonede ståsted. Jeg skulle tænke lidt over dem før jeg fandt ud af, at de faktisk udtrykker alt det, jeg i grunden står for".

"Firoozeh Bazrafkans tegning opfatter jeg som lige så dyb som Kurt Westergaards akvarel, men mindre poetisk og til gengæld frækkere og mere pågående. Hvilket er en mere privat side af mig, som også er godt set. Jeg er konservativ, men jeg sætter stor pris på, at tingene siges direkte," siger Pernille Vermund.

"Kig op, de små negere er i fuld galop.
Kig ned, der sidder en ged.
Kig ej til venstre, for der sidder alle de fulde svensker.
PS: Geden stemmer på Pernille Vermund"

står der på plakaten. "Igen må jeg sige, at jeg virkelig er kommet til at elske den plakat. Ordet 'neger' er jo gået hen og blevet tabu, og jeg afskyr tabuer. Selvfølgelig skal vi kunne side 'negre' og 'fulde svenskere', og jeg elsker selv folk, der tør overskrider grænserne. Pippi var forresten svensker, og hendes far negerkonge. Er det ikke herligt? Den tekst er SÅ meget mig, jo mere jeg tænker over den,"siger Pernille Vermund. "Begge plakater får på hver sin måde tankerne frem hos beskueren."

Ideen til at bede de to kunstnere tegne hver sin valgplakat var de masser af penisser, djævlehorn, hagekors, overskæg og andre tilføjelser, folkeviddet giver valgplakater i hele landet. 

"Tegningerne på valgplakaterne er i dén grad provokerende og en lille smule fordummende. Hærværket er ulovligt, men selve tegningerne er jo lovlige som en del af vores ytringsfrihed. Det skal selvfølgelig altid være en frihed, vi har i det danske samfund, men jeg tænkte, om vi ikke for en gangs skyld kunne bruge vores ytringsfrihed på en mere begavet måde," siger Pernille Vermund.

Og det gjorde altså Kurt Westergaard og Firoozeh Bazrafkan. "Jeg håber, at valgplakaterne kan starte en positiv debat om, hvordan vi kan bruge vores ytringsfrihed til at presse vores grænser for, hvordan vi tænker og ytrer os - men på en mere dannet måde end dumt hærværk og en statsministerkandidat med Hitler-overskæg og sæd i mundvigen, som måske er lovligt, men i min verden er både usmageligt og latterligt," siger Pernille Vermund med henvisning til Omar Marzouks indspark i valgkampen, hvor Lars Løkke Rasmussen (V) blev afbildet som Adolf Hitler. "Dét brød jeg mig meget lidt om," afslutter Pernille Vermund.

Auktionens afslutning blev markeret på Pernille Vermunds Facebook-side med en af hendes populære og sjove satiriske valgkampstegneserier, hvor de to kunstere hver får en digtet kommentar til det flotte resultat. Og det samme gør Uwe Max Jensen, der også er kendt for sine skøre ideer - selv om han aldrig var en del af projektet.

Yderligere oplysninger Pernille Vermund, tlf 2612 3579, pvg@vermundgere.dk

Billeder

Akvarel, Kurt Westergaard
Akvarel, Kurt Westergaard
Download
Tegning, Firoozeh Bazrafkan
Tegning, Firoozeh Bazrafkan
Download
Download

Information om Pernille Vermund

Pernille Vermund



World GlobeA line styled icon from Orion Icon Library.HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye