40 hunde og hvalpe reddet af Dyreværnet
20.5.2021 11:37:00 CEST | Dyreværnet | Pressemeddelelse
24 collier levede under dårlige kår
Det var et opkald fra en af Dyreværnets samarbejdspartnere, foreningen ”Alle Dyrs Ret”, der fik Dyreværnet til at køre ud til en adresse i Nordjylland. Opkaldet lød på, at der var hunde og hvalpe, som ikke havde det godt, hvilket fik udrykningstjenesten til at handle øjeblikkeligt på sagen. Ved ankomst blev der fundet 24 collier og collieblandinger, og der er mistanke om, at flere af tæverne er drægtige. Alle hundene var ekstremt dehydrerede, underernærende og misligholdt. Da der var behov for akut dyrlægehjælp til de mest medtagne dyr, blev flere straks kørt til vagtdyrlæge. Samtlige hunde og hvalpe er nu overdraget til Dyreværnet, der omgående fik bragt alle snuderne til organisationens internater i henholdsvis Kolding og Rødovre ved København. Her skal de igennem omfattende dyrlægeundersøgelser.
Hundene har fortjent et godt liv
- Det er forfærdeligt at se, hvor dårligt mange af collierne har haft det, siger Dyreværnets direktør, Rikke Christensen-Lee. Lige nu er vi ved at foretage mere detaljerede undersøgelser af alle hunde og hvalpe.
- Vi har taget røntgen, blodprøver og behandlet en del af dem for voldsom blærebetændelse, og vores bekymringer på den lange bane er, at nogle af dem lider af en alvorlig øjenlidelse. Planen er derfor at få en specialist i hjertescanninger og en øjenspecialist til at undersøge hundene hurtigst muligt. For de her hunde har fortjent at få det bedst mulige liv, fortæller Rikke.
En kun 6-årig hund var næsten blind, havde meget dårligt hjerte, sammenvoksede ryghvirvler og stærke smerter og er derfor allerede aflivet.
Endnu en sag med 16 hunde
Ud over den omfattende sag med collierne, ville skæbnen, at Dyreværnet få dage efter fik overdraget 16 gravhunde fra ejer fra Lolland. De syv voksne gravhunde og ni hvalpe var i bedre stand end collierne, men der er ingen tvivl om, at det er en enorm opgave, når så mange hunde pludselig har behov for hjælp:
- Vi gør alt, hvad vi kan, for at pleje, passe og behandle de mange hunde, vi nu har ansvaret for. De har i den grad fortjent et bedre liv. Samtidig er det en enorm omkostning for vores forening, når vi pludselig står med SÅ mange hunde, der skal passes og plejes. Vi klynker ikke, men lige nu har vi behov for al den hjælp, vi kan få, lyder det fra Rikke Christensen-Lee.
I sagen fra Nordjylland var én af tæverne, Luna, nedkommet med seks hvalpe samme dag, som Dyreværnet fjernede alle hundene. Både Luna og hvalpe blev anbragt hos én af Dyreværnets plejefamilier, mens alle de øvrige hunde befinder sig på foreningens to internater.
Sagen fra Nordjylland er gennemført i tæt samarbejde med Dansk Kennel Klub og foreningen Alle Dyrs Ret.
Nøgleord
Kontakter
For yderligere information kontakt venligst Dyreværnets direktør, Rikke Christensen-Lee på tlf. 93 39 20 50.
Billeder
Links
Information om Dyreværnet
Dyreværnet, der er stiftet i 1898, er en af Danmarks ældste dyreværnsforeninger. Med internat i Rødovre ved København samt i Kolding, tre dyreambulancer og de to mobile non-profit dyreklinikker, Frynseklinikkerne, hjælper foreningen hvert år tusindvis af kæledyr til en bedre tilværelse.Foreningen skaffer hvert år hjem til tusindvis af kæledyr, primært hunde og katte. men også kaniner og andre smådyr bortadopteres fra de to internater.
Følg pressemeddelelser fra Dyreværnet
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Dyreværnet
600 kæledyr har indtil videre fået nye hjem gennem Dyreværnet6.7.2026 07:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Hvert år hjælper Dyreværnet ca. 10.000 kæledyr gennem vores udryknings- og internataktiviteter. Det er ikke alle dyr, der har brug for omplacering, men det har ca. 600 dyr altså haft i første halvdel af 2026, og vi forventer et lignende antal i anden halvdel.
Dyreværnet er med på Vorbasse Marked for første gang29.6.2026 08:42:15 CEST | Aktuelt
Dyreværnet fik sidste år eget dyreinternat i Kolding, og tidligere i år erhvervede vi endnu et dyreinternat – i Aalborg. Med den øgede tilstedeværelse i Jylland ønsker vi også at blive mere synlige i Vestdanmark generelt, udbrede budskabet om Dyreværnets arbejde og indgå flere dialoger med befolkningen om dyrevelfærd.
12 gravhunde indleveret til Dyreværnet22.6.2026 07:00:00 CEST | Nyhed
I sidste uge tog vi i mod 12 gravhunde fra en ejer, som selv valgte at overdrage hundene til Dyreværnet.
12 katte og én kanin hentet på Lolland i ulykkelig sag15.6.2026 07:00:00 CEST | Pressemeddelelse
For nylig hentede vi ni killinger, tre voksne katte og en enkelt kanin på Lolland. Dyrene blev alle frivilligt overdraget i forbindelse med ulykkelige familieomstændigheder.
Har hunden mistet sin popularitet?4.6.2026 15:30:00 CEST | Pressemeddelelse
Kigger man på registreringstallene fra Dansk Hunderegister er der noget, der tyder på, at appetitten på at anskaffe sig en familiehund er dalet relativt kraftigt. I Dyreværnet oplever vi også et faldende antal hunde.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum