4 veje til en bedre læringskultur i gymnasiet
Når lærere giver gymnasieelever karakterer, står de ofte alene med opgaven, og de kan sjældent støtte sig til fælles retningslinjer for karaktergivning.
Ny undersøgelse fra Danmarks Evalueringsinstitut (EVA) viser, at gymnasiet mangler en fælles praksis for karaktergivning. Det gør eleverne usikre på, hvad de egentlig bliver bedømt på, og hvad de skal gøre for at rykke sig fagligt. Hvordan styrker gymnasiet samspillet mellem karakterer og læring?
”Karakterer og læring kan gå hånd i hånd, men det kræver, at gymnasiet sætter rammen for en god læringskultur. Vi kan i undersøgelsen se, at karakterer fungerer som pejlemærke for eleverne, men karakterer skal følges af anden feedback for at bidrage til elevernes læring,” siger Camilla Hutters, områdechef for ungdomsuddannelse på EVA. Hun står sammen med Sarah Richardt Schoop bag undersøgelsen.
Med den nye gymnasiereform er der netop lagt op til, at der bliver mere vægt på fremadrettet evaluering. Det betyder, at eleverne ikke alene modtager en karakter som evaluering på en opgave, men også får klare anvisninger på, hvordan eleven kan forbedre sig.
Bedre samspil mellem læring og karaktergivning
Undersøgelsen Karaktergivning i gymnasiet bygger på kvalitative interview med lærere og elever og på en spørgeskemaundersøgelse med rektorer. Med afsæt i undersøgelsen peger Camilla Hutters og Sarah Richardt Schoop på 4 veje til at styrke læringskulturen på gymnasierne.
1.Tydeliggør bedømmelseskriterier
Eleverne i undersøgelsen peger på, at det er vigtigt, at lærerne synliggør, hvad eleverne bliver bedømt på og hvornår. Når lærerne tydeliggør de faglige mål, så sker det tit ved en gennemgang i starten af et forløb, men det er ikke nok til, at bedømmelsesgrundlaget bliver klart for eleverne. Der er behov for, at lærerne gør mere for at omsætte og konkretisere de faglige mål for og med eleverne, og at lærerne vender tilbage til målene i løbet af året. Bedømmelseskriterierne er især uklare for eleverne ved mundtlig bedømmelse.
EVA anbefaler, at lærerne sætter fokus på synlig bedømmelse. Tydelige bedømmelseskriterier vil bidrage til, at karakterer i højere grad kan fungere som et retvisende pejlemærke for eleverne. Lærerne kan arbejde med at synliggøre den faglige bedømmelse ved at oversætte fagets læringsmål i dialog med eleverne og inddrage eleverne i bedømmelsesprocessen, fx ved at lade dem bedømme egne eller anonyme opgaver. Det bidrager til at synliggøre læring for eleverne, når læreren sammen med eleverne sætter ord på målene for, hvad eleverne skal lære, og hvornår de har lært det.
2. Adskil øverum og prøverum
Det er vigtigt for eleverne, at der er forskel på, hvornår de ”øver sig”, og hvornår de bliver bedømt i undervisningen. En metode til at tydeliggøre bedømmelseskriterier over for eleverne er en klarere adskillelse af, hvornår eleverne befinder sig i et øverum, og hvornår de befinder sig i et prøverum. Det kan samtidig være med til at understrege over for eleverne, at undervisningen overvejende er et læringsrum, og derved skabe et mere trygt læringsmiljø, hvor eleverne i højere grad tør deltage, stille spørgsmål og fejle for på den måde at blive klogere.
3. Brug flere feedbackformer
Der er behov for at videreudvikle brugen af andre feedbackformer end karakterer på gymnasierne og systematisk samle viden om, hvordan forskellige feedbackformer virker i forhold til hinanden. Lærerne i undersøgelsen fortæller, at karakterer ofte kommer til at udgøre omdrejningspunktet, når lærere og elever skal drøfte elevens læring, selvom karakterer ikke nødvendigvis giver det bedste afsæt for en formativ snak om, hvordan eleverne kan udvikle sig.
EVA anbefaler derfor, at karakterer ikke står alene, når det handler om at understøtte elevernes læring, men får følgeskab af formativ feedback. Feedbacken skal ikke kun have form som ”karaktersamtaler” og centrere sig om tal, men skal snarere give plads til refleksioner om, hvad eleverne skal lære, hvordan de skal lære det, og hvordan deres progression er. Det er vigtigt, at lærere og elever arbejder med at udvikle et fælles sprog omkring læring og andre feedbackformer, så lærere og elever kan tale om elevernes videre læring, uden at det koncentrerer sig om karakterer.
EVA’s spørgeskemaundersøgelse blandt rektorerne viser 28 % af gymnasierne har igangværende forsøg med karakterer, som ofte omhandler at nedtone karakterer i den daglige skolegang og udvide brugen af andre feedbackformer. En del af gymnasierne er altså sporet ind på, at det kan være vigtigt at udvikle de måder, der gives karakterer på.
4. Skab plads til fælles drøftelse af praksis
Undersøgelsen viser, at der fra ledelsens side sjældent er rammesat fælles drøftelser af karaktergivning. 41 % af rektorerne svarer, at de i mindre grad eller slet ikke drøfter karakterer med lærerne. Hvis rektorerne drøfter karakterer med lærerne, handler det som oftest om afgivne karakterer fremfor det at give karakterer.
Når lærerne diskuterer karaktergivning med hinanden, foregår det ofte i uformelle sammenhæng, for eksempel over frokostbordet. Lærerne efterspørger fælles drøftelser af praksis for karaktergivning og peger på, at fælles be-dømmelsessituationer med kollegaer rykker.
EVA anbefaler, at rektorer sætter systematisk fokus på det at give karakterer – frem for blot de afgivne karakterer – og at rektorerne skaber tid og rum til, at lærerne kan have fælles drøftelser om karaktergivning.
Undersøgelsen Karaktergivning i gymnasiet bygger på data fra tre forskellige datakilder: 30 kvalitative interviews, 15 af dem med lærere og 15 med elever, seks fokusgruppeinterviews, tre af dem med lærere og tre med elever, samt en spørgeskemaundersøgelse blandt rektorerne på de treårige gymnasiale uddannelser stx, htx og hhx.
Konkret. Fx kan der være helt konkrete angivelser af, hvad eleven har gjort godt og rigtigt, og konkrete eksempler på, hvad eleven skal gøre bedre.
Faglig. Det er bedre, at feedbacken sætter ord på og eksemplificerer, hvad eleven kan og ikke kan fagligt, end at der gives feedback på elevens aktivitetsniveau,
Individuel. Feedback på fælles udfordringer for klassen kan med fordel gives fælles til klassen.
Fremadrettet. Feedback skal ikke kun fortælle eleven, hvad der er godt og dårligt, men også hvordan eleven kan blive bedre.
Omsættelig. Det er godt at blive tvunget til at forholde sig til feedbacken og omsætte den.
Opfølgende. Eleverne synes, det er lærerigt at få mulighed for at arbejde med den samme opgave efter feedbacken og genaflevere den og derefter få en opfølgning på, hvordan de har brugt feedbacken.
Rettidig. Feedback skal komme hurtigst muligt i forhold til det, den retter sig mod.
Nøgleord
Kontakter
Emilie Welcher-UlholmKommunikationskonsulent
Tlf:9356 4364ewu@eva.dkInformation om Eva - Danmarks Evalueringsinstitut
Danmarks Evalueringsinstitut (EVA) gør uddannelser og dagtilbud bedre - gennem evalueringer, analyser og redskaber, som bidrager til at udvikle kvalitet. Vores viden bruges på alle niveauer - fra institutioner og skoler til kommuner og ministerier.
Følg pressemeddelelser fra Eva - Danmarks Evalueringsinstitut
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Eva - Danmarks Evalueringsinstitut
Ældre studerende vil ikke flytte efter uddannelse15.3.2024 05:30:00 CET | Pressemeddelelse
Studerende, der er 26 år eller ældre, og som angiver, at uddannelsens geografiske placering var vigtig eller meget vigtig for deres studievalg, er mere tilbøjelige til at vælge uddannelse tæt på deres bopæl, mens yngre studerende vægter det sociale liv i byen højt, når de skal vælge uddannelse.
Spændende job og faglige interesser trækker, når unge vælger studie12.3.2024 09:17:18 CET | Pressemeddelelse
Det er muligheden for at få et spændende job og følge en faglig interesse, der vægter højest, når unge vælger en videregående uddannelse. Dette er blandt de centrale fund fra EVAs undersøgelser, som præsenteres i et nyt faktaark, hvor vi har samlet de vigtigste pointer om unges studievalg.
Studerendes motivation falder i løbet af første år på studiet1.2.2024 08:00:00 CET | Pressemeddelelse
Studerende har en høj motivation for at studere inden første dag på uddannelsen, men i løbet af det første år på studiet falder den med 17 procent. Faldet er størst blandt efterkommere og studerende med lave snit fra gymnasiet. Det er vigtigt at imødegå, da lavere studiemotivation øger risikoen for frafald.
Erhvervsuddannelserne er populære især blandt hf- og hhx-studenterne25.1.2024 08:00:00 CET | Pressemeddelelse
Erhvervsuddannelserne er populære blandt især hf- og hhx-studenterne. Hver fjerde hf’er og hver femte hhx’er søger ind på en erhvervsskole få år efter gymnasiet. Kombination af gymnasiet og erhvervsuddannelse udfylder et behov hos nogle studerende, men der kan være grund til at styrke vejledningen.
Grøn omstilling påvirker unges valg af studie og karriere4.10.2023 05:00:00 CEST | Pressemeddelelse
For 15 % af alle studerende var ønsket om at arbejde med grøn omstilling vigtigt for deres studievalg, og omkring hver fjerde vil arbejde med grøn omstilling, når de er færdiguddannede. Det viser en ny undersøgelse fra EVA.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum