4 energirigtige anbefalinger
Regeringen har opstillet et ambitiøst mål om, at CO2-udledningen skal reduceres med 70 procent frem mod 2030. Men en reduktion af denne størrelse kommer ifølge brancheorganisationen TEKNIQ Arbejdsgiverne ikke af sig, og der er brug for, at især de tre helt store CO2-syndere – transport, bygninger og landbrug – bidrager.
”Der er behov for konkrete initiativer, som for alvor får danskerne til at deltage aktivt i den grønne omstilling. Det kan for eksempel være installation af en varmepumpe fremfor et oliefyr eller at udskifte dieselbilen med en elbil,” siger Simon O. Rasmussen underdirektør i TEKNIQ Arbejdsgiverne, der repræsenterer 4.300 virksomheder indenfor el, vvs og metal.
TEKNIQ Arbejdsgiverne præsenterer derfor fire konkrete anbefalinger til, hvor regeringen først bør tage fat på den grønne omstilling:
- Fart på elbilerne. Elbilerne er en central del af den grønne omstilling, men de vil blive bremset, hvis ikke de nødvendige ladestandere er på plads. Derfor skal kommunerne lave lokale planer for etablering af ladestandere.
- Gentænk boligjobordningen. Boligjobordningen sigter for bredt, og mange af de opgaver, som er omfattet af ordningen, bidrager ikke til den grønne omstilling. Ordningen bør fokuseres på energi og klima og bør også kunne anvendes til omkostningstunge investeringer som for eksempel ladestandere og varmepumper, hvor arbejdslønnen udgør en relativt begrænset andel. Endelig bør det være muligt at spare ubrugte fradrag op fra år til år.
- Styrk fleksibiliteten i energiforbruget. Fleksibiliteten i energiforbruget bliver vigtig for at kunne udnytte de store mængder sol- og vindmøllestrøm i fremtidens energinet. Den almindelige forbruger skal gives incitament til at gøre en del af sit energiforbrug fleksibelt ved bl.a. at tilpasse tariffer og afgifter. Samtidig bør det sikres, at eksempelvis varmepumper og ladestandere til elbiler, der er velegnede til at levere fleksibilitet, som standard udstyres med den nødvendige styring.
- Lad det offentlige og offentligt støttet byggeri gå forrest. Den offentlige sektor og den almene boligsektor er de største ejendomsejere i Danmark. I kraft af deres størrelse kan de derfor fungere som en driver på området for resten af samfundet. Der er et stort potentiale for at gennemføre rentable energibesparelser, og derfor bør der være krav om, at de energirenoverer tre procent af bygningsmassen årligt, så deres bygninger er energimæssigt tidssvarende.
”Vi håber, regeringen vil lytte til vores anbefalinger i forbindelse med en kommende klimaplan. Det er vigtigt, at energieffektiviseringsindsatsen prioriteres til de områder, som kan bidrage med de største CO2-reduktioner i fremtidens energisystem. Det er godt, ikke bare for klimaet, men også for de danske eksportmarkeder, som vil kunne få gavn af danske spidskompetencer inden for opsætning og eksport af energiudstyr,” siger Simon O. Rasmussen.
Regeringen har for nylig nedsat et udvalg for grøn omstilling. Med det vil der komme en mere koordineret og samtænkt klima- og energipolitik, hvor erhvervsministeren og skatteministeren mere kontinuerligt skal forholde sig til området. Hos TEKNIQ Arbejdsgiverne hilser man da også udvalget velkommen:
”Det er nødvendigt, at energipolitikken både bygger på CO2-reduktioner og på fornuftig økonomi. Her vil energieffektiviseringer spille en stadig større rolle. Den billigste energi er immervæk den, vi ikke bruger,” siger Simon O. Rasmussen.
Nøgleord
Kontakter
Yderligere oplysninger:
Simon O. Rasmussen Underdirektør i TEKNIQ Arbejdsgiverne– mobil: +45 6069 8891
Billeder
Information om TEKNIQ
TEKNIQ Arbejdsgiverne – Industri & Installation repræsenterer 4.300 virksomheder inden for el, vvs og metal med i alt 55.000 medarbejdere og en samlet omsætning på omkring 60 mia. kr.
Følg pressemeddelelser fra TEKNIQ
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra TEKNIQ
Unge strømmer til tekniske uddannelser15.10.2025 11:14:59 CEST | Pressemeddelelse
Elektrikeruddannelsen holder rekordkurs, og antallet af lærlinge på smedeuddannelsen er det højeste i 10 år. Det viser, at unge ser en fremtid med mening og muligheder, vurderer erhvervsorganisationen TEKNIQ.
Flere tabte job viser behov for robuste virksomheder8.10.2025 06:15:00 CEST | Pressemeddelelse
Antallet af tabte fuldtidsjob i smede- og metalindustrien er steget markant det seneste år. Tallene viser, hvor vigtigt det er, at virksomhederne står robust, lyder det fra erhvervsorganisationen TEKNIQ.
TEKNIQ: Danmark skal opruste med mere end våben7.10.2025 13:35:54 CEST | Pressemeddelelse
Danmark skal opruste klogt, så vi både kan beskytte os og bevare vores konkurrencekraft, lyder det fra erhvervsorganisationen TEKNIQ i kølvandet på statsministerens åbningstale.
Varmepumpeindustrien er flyttet ind hos TEKNIQ6.10.2025 15:05:50 CEST | Pressemeddelelse
Varmepumpeindustrien (VPI) har flyttet sit sekretariat til erhvervsorganisationen TEKNIQ. Det styrker både VPI’s medlemmer og TEKNIQs rolle som samlingspunkt for det tekniske erhvervsliv.
Lønstigninger viser høj aktivitet i det tekniske erhvervsliv1.10.2025 08:38:22 CEST | Pressemeddelelse
Lønomkostningerne fortsætter opad i 3. kvartal 2025, viser nye tal. Det er et udtryk for, at der fortsat er høj aktivitet i samfundet, men som også kan komme til at udfordre virksomhederne, understreger TEKNIQ.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum