3F: Vigtigt med håndsrækning til kriseramte erhverv
28.8.2020 14:53:08 CEST | 3F | Pressemeddelelse
- Det er særdeles positivt, at regeringen med støtte fra et bredt flertal har indgået aftale om en håndsrækning til de virksomheder, kulturinstitutioner og idrætsforeninger, der fortsat er ramt af restriktioner som følge af COVID-19, siger 3Fs formand Per Christensen.
Aftalen er landet i kølvandet på regeringens udmelding om, at det er tid at udfase de hidtidige hjælpepakker.
En række af 3Fs medlemmer arbejder i tilknytning til de brancher, der fortsat vil være hårdt ramt af restriktioner. Her håber Per Christensen, at aftalen kan give et vigtigt bidrag til at holde hånden under beskæftigelsen.
- Det er også afgørende, at nogle af de mest kriseramte virksomheder benytter mulighederne for støtte til innovation, omstilling og efteruddannelse, så både virksomheder og medarbejdere står stærkest muligt, når markedsforholdene igen normaliseres, siger Per Christensen.
Han understreger, at krisen langt fra er overstået i de øvrige dele af samfundet, som ikke bliver omfattet af den nye aftale.
Derfor er der fortsat behov for at sikre de lønmodtagere, der risikerer at miste deres arbejde – fx inden for industrien, lufthavne mv. Og det er vigtigt at fastholde fokus på de tusindvis af danskere, der allerede har oplevet at miste deres arbejde, påpeger Per Christensen:
- Vi skal have fuld fokus på at skabe gode og trygge løsninger for de mennesker, der bliver ledige. Her bør politikerne især have fokus på dagpengene og på at sikre gode uddannelsesmuligheder til de ledige.
Kontakter
For yderligere information, kontakt 3F's pressetelefon på 88 92 88 92.
Information om 3F
Følg pressemeddelelser fra 3F
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra 3F
Stor fond har spillet fallit efter den har fejlet i 10 år1.10.2026 12:00:09 CEST | Pressemeddelelse
Arbejdsmarkedets Fond for Udstationerede (AFU-fonden) skulle sikre udenlandske arbejdstagere deres løn og skærpe virksomhedernes ansvar for deres underleverandører. Efter 10 år har fonden spillet fallit og ikke levet op til formålet. Hvis ordningen ikke forbedres markant, bør Danmark indføre et egentligt kædeansvar i byggeriet.
3F: Husk landbrugets medarbejdere!30.9.2026 17:04:26 CEST | Pressemeddelelse
I dag er kommissoriet for og deltagerne i grisefirparten offentliggjort. Formand for 3F’s Grønne Gruppe, Allan Busk, hilser begge dele velkommen: ”Det er kompetente folk, som skal i gang med de her drøftelser, og vi er enige i den sammensætning, som er præsenteret.” Allan Busk kommer dog i lyset af den offentlige debat om dansk landbrugs fremtid med en klar opfordring til politikerne, kommentatorer og andre interessenter:
3F: Ny stor sejr for almindelige lønmodtagere12.9.2026 06:33:11 CEST | Pressemeddelelse
Vi står over for en voldsom og uacceptabel social ulighed i danskernes levetid, derfor er det afgørende, at regeringen nu styrker Ret til Tidlig Pension, lyder det fra 3F.
3F: God ordning om udenlandsk arbejdskraft3.9.2026 06:15:00 CEST | Pressemeddelelse
Ny ordning gør det lettere for danske virksomheder med en overenskomst at rekruttere internationale medarbejdere fra udvalgte tredjelande.
3F: Nu må arbejdsgiverne vise ansvar24.8.2026 09:09:58 CEST | Pressemeddelelse
3F vil bruge pisk og gulerod-modellen endnu mere, så arbejdsgivere, der indgår lange uddannelsesaftaler, bliver favoriseret.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum
