3F

3F til regeringen: Husk de korte uddannelser

27.5.2021 12:43:58 CEST | 3F | Pressemeddelelse

Del
Jo tættere et uddannelsestilbud er på en 3F’er, jo større er sandsynligheden for, at han eller hun tager uddannelse.

3F hilser regeringens nye uddannelsesudspil velkomment.

”Uddannelser kan i høj grad være med til at binde Danmark sammen, og derfor er det fint, at regeringen nu flytter uddannelsestilbud ud i provinsen,” siger Søren Heisel, der er forbundssekretær i 3F.

”Men jeg vil kraftigt opfordre regeringen til også at overveje, hvordan der kan laves tilsvarende initiativer for de uddannelsestilbud, som kortuddannede og faglærte benytter sig af. Vi ved, at afstanden til et uddannelsestilbud betyder utroligt meget for, om en ufaglært eller faglært vælger at dygtiggøre sig, som der er behov for i fremtiden. Derfor er denne øvelse mindst lige så vigtig omkring arbejdsmarkedsuddannelserne og på AMU-området, som den er omkring universitetsuddannelser og professionsuddannelser,” siger Søren Heisel.

Søren Heisel mener, at konsekvensen af de senere års udvikling og ikke mindst tidligere regeringers udsultning af uddannelsesområdet, har betydet, at især kortuddannede og faglærte ofte ikke kan få relevant efter- og videreuddannelse i lokalområdet.

”Det er helt afgørende, at vi fremover har uddannelserne over hele landet, uden at det går ud over det faglige niveau. Der er både et geografisk og et fagligt hensyn forstået sådan, at jo tættere uddannelsesudbud er på 3F’ere, jo større er sandsynligheden for, at de tager uddannelse. Omvendt skal udbuddet også have en acceptabel kvalitet. Desværre er uddannelsernes økonomi i dag skruet sådan sammen, at det ikke er attraktivt for skolerne at gøre en ekstra indsats for at tilbyde uddannelse til kortuddannede og faglærte i et større geografisk område. Vi bliver derfor nødt til at få kigget systemet efter i sømmene for at sikre, at f.eks. 3F’erne ikke skal rejse land og rige rundt for at få f.eks. erhvervsuddannelser, certifikatkurser og anden nødvendig opkvalificering,” siger Søren Heisel.

Nøgleord

Kontakter

For yderligere information, kontakt 3F's pressetelefon på 88 92 88 92.

Information om 3F

3F
3F
Kampmannsgade 4
1790 København V

70 300 300http://www.3f.dk/

Følg pressemeddelelser fra 3F

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra 3F

Brems boligpriserne. Styrk mobiliteten & statskassen15.5.2026 08:33:49 CEST | Pressemeddelelse

3F’s forbundsformand opfordrer politikerne til at bremse de voldsomme boligprisstigninger omkring de største byer, da det bl.a. tvinger lavtlønnede danskere til at bo i stadig længere afstand fra de økonomiske og jobmæssige vækstcentre. ”Længere transporttid og større transportomkostninger til jobbet og en dårligere balance mellem arbejds- og familieliv gør det mindre attraktivt for vores medlemmer at søge ledige jobs hos virksomheder i og omkring de største byer,” siger Henning Overgaard. Sammenhængen mellem bolig- og arbejdsmarkedet er bl.a. påvist af OECD, som peger på, at de er tæt forbundne kar. Boligpriserne påvirker således lønmodtagernes mobilitet og fleksibilitet (https://bit.ly/4wv6Px2). 3F’s formand offentliggør i den forbindelse en række boligpolitiske forslag, der bl.a. kan bremse prisstigningerne i de dyreste boligområder og modvirke et mere begrænset arbejdsudbud for virksomheder i de samme områder (https://bit.ly/3RG6PKw). Samtidig er forslagene socialt afbalancerede, o

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum
World GlobeA line styled icon from Orion Icon Library.HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye