3F: Taktisk finanslovsudspil
30.8.2018 11:41:29 CEST | 3F | Pressemeddelelse
3Fs formand Per Christensen er oprigtig nervøs over regeringens udspil til finanslov for 2019:
- Regeringen synes mere optaget af et taktisk spil frem mod folketingsvalget, end af at løse udfordringerne på arbejdsmarkedet for virksomhederne og lønmodtagerne.
- Finanslovsforslaget leverer absolut intet på de felter, der er afgørende for 3Fs medlemmer: En målrettet satsning på erhvervs- og efteruddannelser, imod social dumping og for et bedre arbejdsmiljø samt et økonomisk løft på dagpengene.
- Tværtimod ser myndighedsindsatsen imod social dumping ud til næste år at være underfinansieret med over 100 mio. kr., hvis man med et stigende antal udlændinge skal sikre samme effektive niveau som i 2015. Det er absurd, da indsatsen dokumenteret betaler sig for de offentlige kasser – udover, at man helt elementært sikrer fair konkurrencevilkår for danske virksomheder og forsvarer danske løn- og arbejdsvilkår for lønmodtagerne.
- Indsatsen for et bedre arbejdsmiljø står også i skarp modsætning til de politiske vedtagelser om en stadigt stigende pensionsalder. Finansministeriets egne tal om, at op imod hver fjerde fremover må se frem til at skulle trække sig tilbage på førtidspension pga. nedslidning mv. kalder på en langt mere ambitiøs indsats med flere tilsynsbesøg, flere påbud og markant flere ulykkesundersøgelser.
- VLAK lægger også skuffende op til fortsatte grønthøster-besparelser på erhvervs- og AMU-skoler, der kun i et vist omfang kompenseres, selv om erhvervslivet efterlyser medarbejdere med de rette kvalifikationer; ikke mindst mange, mange flere faglærte i de kommende år.
- I forhold til de ledige må mange års gentagne forringelser af dagpengedækningen høre op; senest et langvarigt opholdskrav, som helt uanstændigt skal gennemtrumfes med tilbagevirkende kraft. Regeringen må erkende behovet for at øge dækningsgraden gennem et løft i den maksimale dagpengesats.
- Hvis regeringens udspil til finanslov står til troende, vidner det mere om evnen til at føre vælgerne bag lyset med mange pæne ord, end om konkret politisk vilje til at sætte handling og finansiering bag en indsats til gavn for lønmodtagerne.
Nøgleord
Kontakter
For yderligere kommentarer kontant 3Fs pressetelefon: 8892 8892
Information om 3F
Følg pressemeddelelser fra 3F
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra 3F
Kriminelle scorer kassen på arbejdsmarkedet: Nu skal der sættes hårdt ind14.10.2026 08:51:26 CEST | Pressemeddelelse
Der er behov for, at myndighederne sætter hårdt ind for at bekæmpe kriminalitet på det europæiske arbejdsmarked. Sådan lyder budskabet fra 3F og Det Europæiske Bygnings- og Træarbejderforbund.
3F: Gode takter i finansloven9.10.2026 12:00:53 CEST | Pressemeddelelse
Det er godt at regeringen vil forbedre Tidlig (Arne) pensionen og positivt, at regeringen genindfører Store Bededag og lægger op til forbedringer på en række velfærdsområder.
Stor fond har spillet fallit efter den har fejlet i 10 år1.10.2026 12:00:09 CEST | Pressemeddelelse
Arbejdsmarkedets Fond for Udstationerede (AFU-fonden) skulle sikre udenlandske arbejdstagere deres løn og skærpe virksomhedernes ansvar for deres underleverandører. Efter 10 år har fonden spillet fallit og ikke levet op til formålet. Hvis ordningen ikke forbedres markant, bør Danmark indføre et egentligt kædeansvar i byggeriet.
3F: Husk landbrugets medarbejdere!30.9.2026 17:04:26 CEST | Pressemeddelelse
I dag er kommissoriet for og deltagerne i grisefirparten offentliggjort. Formand for 3F’s Grønne Gruppe, Allan Busk, hilser begge dele velkommen: ”Det er kompetente folk, som skal i gang med de her drøftelser, og vi er enige i den sammensætning, som er præsenteret.” Allan Busk kommer dog i lyset af den offentlige debat om dansk landbrugs fremtid med en klar opfordring til politikerne, kommentatorer og andre interessenter:
3F: Ny stor sejr for almindelige lønmodtagere12.9.2026 06:33:11 CEST | Pressemeddelelse
Vi står over for en voldsom og uacceptabel social ulighed i danskernes levetid, derfor er det afgørende, at regeringen nu styrker Ret til Tidlig Pension, lyder det fra 3F.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum
