3F: Skuffende, at Reformkommissionen vil forringe arbejderens vilkår for uddannelse
Reformkommissionen er galt på den, når de i deres sidste delrapport skriver, at revalidering skal udfases, fordi borgerne kan få uddannelse via andre ordninger. Ordninger med dårligere vilkår.
”Det er skuffende, at kommissionen lægger op til at aflive ydelser, som kommer faglærte og ufaglærte til gavn. Det ville klæde vores samfund, hvis vi i stedet styrkede de tiltag, som giver dem, der slider mest, bedre muligheder for at blive på arbejdsmarkedet,” siger Lene Krabbe Dahl, forbundssekretær i 3F.
”Det er afgørende, at vores medlemmer kan få tilbuddet om revalidering, altså en ny uddannelse, hvis de kommer ud for en ulykke eller bliver syge, så de ikke kan varetage deres nuværende arbejde. Hvis Reformkommissionens forslag bliver indfaset, kan 3F’s medlemmer risikere at skulle gå fra hus og hjem, hvis de skal gå fra et fuldtidsjob til SU, i stedet for den nuværende revalideringsordning,” siger Lene Krabbe Dahl.
Det er ifølge 3F en forfejlet løsning af udfase revalidering. I stedet burde man bruge det endnu mere til gavn for både borgere og samfundsøkonomien.
”Andre steder i beskæftigelsesindsatsen taler man om livslang læring. Hvorfor så ikke øge brugen af revalidering i stedet for at afskaffe den. Vi skal støtte og uddanne syge og tilskadekomne til at komme i fuldtidsarbejde igen, i stedet for at vente på, at de har brug for varig støtte,” siger Lene Krabbe Dahl.
Surt og sødt i kommissionsrapport
Generelt er det både gode og dårlige elementer i Reformkommissionens rapport. Det er blandt andet positivt, at kommissionen lægger op til at frigøre jobcentrene fra proceskrav og give de ledige rettigheder. Derimod er 3F imod en nedlæggelse af seniorjobordningen. En nedlæggelse, der vil smide vores medlemmer over på ydelser med ringere vilkår.
Dertil er der elementer som IGU-ordningen, hvor der er udfordringer, 3F ser frem til at drøfte ved kommende trepartsforhandlinger.
Nøgleord
Kontakter
For yderligere information, kontakt 3F's pressetelefon på 88 92 88 92.
Information om 3F
Følg pressemeddelelser fra 3F
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra 3F
3F: Hemmelige tal overrasker9.5.2023 11:19:41 CEST | Pressemeddelelse
I 2026 er der 5.000 færre personer på tidlige tilbagetrækningsordninger. Et markant fald i personer på efterløn, bør give rum for en styrkelse af Arne-pensionen i en ny trepartsaftale om tilbagetrækning.
3F fortsætter som hovedsponsor for Danmarks bedste fodboldrække8.5.2023 09:35:19 CEST | Pressemeddelelse
Fodbold og 3F passer perfekt sammen. Fællesskabet mellem Danmarks største fagforening og Danmarks største sportsturnering fortsætter yderligere mindst tre år. Navnet "3F Superliga" fortsætter frem til sommeren 2026.
3F: Gode takter i Reformkommissionens forslag3.5.2023 11:05:00 CEST | Pressemeddelelse
En mere praksisrettet folkeskole er en af vejene mod flere faglærte i fremtiden, mener 3F, der ser frem til at drøfte ideerne omkring oprettelsen af en ny toårig ungdomsuddannelse, HPX.
Udtalelse fra 3F om Lizette Risgaards afgang30.4.2023 08:32:33 CEST | Pressemeddelelse
Forbundsformand for 3F Henning Overgaard udtaler: "Det er den rigtige beslutning, der er truffet. Vi skal være et troværdigt fællesskab og vores medlemmer skal kunne stole på, at vi lever op til de krav, vi selv stiller. På grund af de handlinger, som er beskrevet, er tilliden til Lizette Risgaard som formand for FH ikke længere til stede. Derfor er det rigtigt, at hun nu forlader posten. Derudover er det vigtigt for 3F, at de igangsatte undersøgelser gennemføres, så der kan skabes klarhed over, om vi har et system, der kan tage hånd om sager som disse”
3F: Kontanthjælpsmodtagere skal uddannes til jobs25.4.2023 11:48:36 CEST | Pressemeddelelse
Det nytter ikke noget at indføre 37 timers arbejdspligt for kvinder med ikke vestlig baggrund på kontanthjælp, mener 3F, der i stedet vil give kontanthjælpsmodtagerne en kombineret sprog- og erhvervsuddannelse.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum