3F: Positive elementer i regeringens erhvervsskoleudspil
13.9.2018 10:46:15 CEST | 3F | Pressemeddelelse
Flere unge skal være håndværkere og sosu-assistenter, hvis ikke vi skal mangle faglært arbejdskraft i fremtiden. Derfor har regeringen i dag lanceret et udspil rettet mod erhvervsskolerne, hvor der tilføres to milliarder kroner over de næste fire år.
I 3F er man positiv overfor, at regeringen langt hen ad vejen har lyttet til arbejdsmarkedets parter.
- Det er tiltrængt, at regeringen nu afsætter penge til erhvervsuddannelserne. Som det ser ud nu, kommer vi til at mangle 60.000-70.000 faglærte i 2025, og den udvikling kan vi kun vende ved at hæve kvaliteten og gøre det mere attraktivt at tage en erhvervsuddannelse, siger Søren Heisel, forbundssekretær i 3F, og fortsætter:
- Når det er sagt, er det problematisk, at regeringen med den ene hånd tilfører penge, mens de samtidig med den anden hånd beskærer skolerne via omprioriteringsbidraget.
Godt med praktikpladstilsagn
En af indsatserne i udspillet handler om at etablere flere skolehjem. Ifølge 3F vil det styrke erhvervsskolerne.
- Vi ved, at de unge og deres forældre er vilde med efterskoleophold, og flere skolehjem på erhvervsskolerne kan både tilbyde eleverne efterskoleagtige ophold og samtidig betyde, at eleverne sagtens kan vælge en spændende erhvervsuddannelse, som findes langt fra hjemmet, siger Søren Heisel.
Derudover er 3F meget tilfreds med, at regeringen lægger op til at flytte 10. klasse ud på erhvervsskolerne og samtidig styrke de praktiske fag i folkeskolen.
3F finder det interessant, at regeringen lægger op til at give de kommende lærlinge et praktikpladstilsagn.
- Hvis der med praktikpladstilsagn menes, at alle unge på erhvervsuddannelserne skal have mulighed for at gennemføre praktikdelen af deres uddannelse på en virksomhed, så hilser vi i den grad forslaget velkomment. Det er en stærk opfølgning på trepartsaftalen, der også vil skaffe flere praktikpladser, siger Søren Heisel.
3F vil dog også betone, at erhvervsuddannelserne er for mange andre end de helt unge, hvilket udspillet ikke fokuserer på. Ifølge 3F er der brug for, at de mange tusinder af studenter, der ikke bruger deres gymnasieuddannelse til en videregående uddannelse, aktivt bliver vejledt mod erhvervsuddannelserne.
- Samtidig kommer vi til at stå med flere hundrede tusinde af primært ufaglærte, som kan blive ledige pga. digitalisering m.v., og de har ikke kompetencer til andre job. Det er vigtigt, at der er en klar strategi for, at de mange voksne uden tilstrækkelige kompetencer bliver faglærte. Og det skal gå stærkt, siger Søren Heisel.
Nøgleord
Kontakter
For yderligere info, kontakt presserådgiver Caroline Juul Jensen på tlf. 60228976
Information om 3F
Følg pressemeddelelser fra 3F
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra 3F
Kriminelle scorer kassen på arbejdsmarkedet: Nu skal der sættes hårdt ind14.10.2026 08:51:26 CEST | Pressemeddelelse
Der er behov for, at myndighederne sætter hårdt ind for at bekæmpe kriminalitet på det europæiske arbejdsmarked. Sådan lyder budskabet fra 3F og Det Europæiske Bygnings- og Træarbejderforbund.
3F: Gode takter i finansloven9.10.2026 12:00:53 CEST | Pressemeddelelse
Det er godt at regeringen vil forbedre Tidlig (Arne) pensionen og positivt, at regeringen genindfører Store Bededag og lægger op til forbedringer på en række velfærdsområder.
Stor fond har spillet fallit efter den har fejlet i 10 år1.10.2026 12:00:09 CEST | Pressemeddelelse
Arbejdsmarkedets Fond for Udstationerede (AFU-fonden) skulle sikre udenlandske arbejdstagere deres løn og skærpe virksomhedernes ansvar for deres underleverandører. Efter 10 år har fonden spillet fallit og ikke levet op til formålet. Hvis ordningen ikke forbedres markant, bør Danmark indføre et egentligt kædeansvar i byggeriet.
3F: Husk landbrugets medarbejdere!30.9.2026 17:04:26 CEST | Pressemeddelelse
I dag er kommissoriet for og deltagerne i grisefirparten offentliggjort. Formand for 3F’s Grønne Gruppe, Allan Busk, hilser begge dele velkommen: ”Det er kompetente folk, som skal i gang med de her drøftelser, og vi er enige i den sammensætning, som er præsenteret.” Allan Busk kommer dog i lyset af den offentlige debat om dansk landbrugs fremtid med en klar opfordring til politikerne, kommentatorer og andre interessenter:
3F: Ny stor sejr for almindelige lønmodtagere12.9.2026 06:33:11 CEST | Pressemeddelelse
Vi står over for en voldsom og uacceptabel social ulighed i danskernes levetid, derfor er det afgørende, at regeringen nu styrker Ret til Tidlig Pension, lyder det fra 3F.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum
