3F-ønsker til "State of the European Union"-tale
14.9.2021 10:25:59 CEST | 3F | Pressemeddelelse
Peter Kaae Holm, der er politisk ansvarlig for 3Fs EU-indsats, ønsker, at Kommissionsformand Ursula von der Leyen i sin ”State of the European Union”-tale i morgen den 15. september lægger vægt på et mere fair europæisk arbejdsmarked:
- Når Kommissionsformanden taler om de store investeringer i den grønne og digitale omstilling håber vi, at hun husker det vigtige behov for også at sikre en socialt bæredygtig omstilling og udvikling.
- 3F har her tre konkrete forslag, der kan bidrage til et mere fair arbejdsmarked, bl.a. ved at vi får bedre værktøjer til indsatsen imod social dumping:
- 1. Vi har brug for et europæisk ID-kort til vandrende arbejdstagere i indsatsen for at håndhæve ordentlige løn- og arbejdsvilkår, eksempelvis når Arbejdstilsynet og fagforeninger er på arbejdspladsbesøg, og så arbejdstagerne kender deres egne rettigheder og vilkår.
- 2. I kampen for bedre vilkår for bl.a. platformsarbejdere vil et bredt og entydigt europæisk arbejdstagerbegreb være effektivt, ligesom platformsarbejdere i udgangspunktet skal regnes som ansatte frem for selvstændige. Hermed undgår vi, at lønmodtagere fejlagtigt klassificeres som selvstændige uden lønmodtagerrettigheder.
- 3. Og så bør Ursula von der Leyen droppe forslaget om en europæisk mindsteløn, som mange lande og arbejdsmarkedsparter, bl.a. i de nordiske lande, er imod. I stedet kigger vi gerne på, hvordan man på anden vis kan understøtte nationale kollektive arbejdsmarkedsmodeller, siger Peter Kaae Holm.
Kontakter
For yderligere information, kontakt 3F's pressetelefon på 8892 8892.
Information om 3F
Følg pressemeddelelser fra 3F
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra 3F
Sekretariatschef fundet til nyt brancheforum mellem DI og 3F8.6.2026 06:59:00 CEST | Pressemeddelelse
Marie Voldby trådte den 1. juni til som sekretariatsleder i det nyoprettede brancheforum mellem DI Byggeri og 3F’s Byggegruppe. Her skal hun stå i spidsen for arbejdet med at finde fælles løsninger til at bekæmpe kriminalitet i byggebranchen.
3F: Regeringen vil levere et meget stærkere arbejdsmarked3.6.2026 16:03:53 CEST | Pressemeddelelse
Det nye regeringsgrundlag rummer en lang række tiltag til fordel for lønmodtagerne. Finansiering må ikke vende den tunge ende nedad.
3F: Stærkt at regeringen løfter tidlig pension2.6.2026 17:16:49 CEST | Pressemeddelelse
Ydelsen bliver hævet med 3.000 kroner om måneden, og den planlagte forhøjelse af aldersgrænse per 1. januar 2027 bliver droppet.
Brems boligpriserne. Styrk mobiliteten & statskassen15.5.2026 08:33:49 CEST | Pressemeddelelse
3F’s forbundsformand opfordrer politikerne til at bremse de voldsomme boligprisstigninger omkring de største byer, da det bl.a. tvinger lavtlønnede danskere til at bo i stadig længere afstand fra de økonomiske og jobmæssige vækstcentre. ”Længere transporttid og større transportomkostninger til jobbet og en dårligere balance mellem arbejds- og familieliv gør det mindre attraktivt for vores medlemmer at søge ledige jobs hos virksomheder i og omkring de største byer,” siger Henning Overgaard. Sammenhængen mellem bolig- og arbejdsmarkedet er bl.a. påvist af OECD, som peger på, at de er tæt forbundne kar. Boligpriserne påvirker således lønmodtagernes mobilitet og fleksibilitet (https://bit.ly/4wv6Px2). 3F’s formand offentliggør i den forbindelse en række boligpolitiske forslag, der bl.a. kan bremse prisstigningerne i de dyreste boligområder og modvirke et mere begrænset arbejdsudbud for virksomheder i de samme områder (https://bit.ly/3RG6PKw). Samtidig er forslagene socialt afbalancerede, o
Lærlingelinjen åbner 4. maj: Byggeriets parter klar med samlet indsats for trivsel og trygge oplæringsmiljøer4.5.2026 06:59:00 CEST | Pressemeddelelse
En ny og uvildig rådgivningslinje åbner for lærlinge i byggeriets uddannelser, hvor de nemt og fortroligt kan få hjælp, hvis de mistrives eller oplever problemer i oplæringen.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum
