3F: Nyttigt kriseberedskab
31.8.2020 13:46:59 CEST | 3F | Pressemeddelelse
- Det er meget positivt, at regeringen lægger op til et stærkt kriseberedskab i finanslovsforslaget for 2021, siger 3Fs forbundsformand Per Christensen.
- Dansk økonomi og beskæftigelse har fået et alvorligt tilbageslag i første halvår i år, og der er fortsat stor usikkerhed om udviklingen i den kommende tid, ikke mindst på eksportmarkederne.
- Derfor er det godt og vigtigt med en post på godt ni mia. kr. til at genstarte dansk økonomi og bekæmpe arbejdsløsheden.
Per Christensen understreger, at initiativer til at stimulere økonomien også bør omfatte en særlig økonomisk håndsrækning til de ledige:
- De mange tusinde kolleger, som allerede har mistet deres arbejde, er også hårdt ramt økonomisk pga. udhulingen af dagpengedækningen.
- I den netop indgåede trepartsaftale om arbejdsfordeling er det maksimale dagpengeniveau hævet til 120 procent. Hvis vores vigtige flexicurity skal fungere, så skal dagpengedækningen forbedres.
- En særlig økonomisk håndsrækning til de ledige vil derfor både falde på et særdeles tørt sted og blive omsat til forbrug, som vil holde hånden under beskæftigelsen i butikker mv.
Regeringens kriseberedskab kan ifølge 3Fs formand også med fordel understøtte bl.a. den grønne omstilling:
- Især de små og mellemstore virksomheder har brug for et løft i erhvervsinvesteringerne. Regeringens finanslovsudspil indebærer initiativer, der skal sikre risikovillig kapital til vækstvirksomheder og iværksættere.
- Her kan kriseberedskabet på de godt ni mia. kr. også yde et vigtigt supplement. Støtte til innovation, grøn omstilling og efteruddannelse af medarbejderne kan både bidrage til en genstart af dansk økonomi på kortere sigt, men samtidig sikre, at virksomheder og medarbejdere står stærkest muligt, når de internationale økonomiske forhold igen er blevet normaliseret, siger Per Christensen.
- Det vil også supplere de grønne vækstinitiativer, som allerede er besluttet gennem bl.a. klimaaftalen, boligaftalen og forhøjelsen af anlægsloftet i kommuner og regioner.
Kontakter
For yderligere information, kontakt 3F's pressetelefon på 8892 8892.
Information om 3F
Følg pressemeddelelser fra 3F
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra 3F
3F: Ny stor sejr for almindelige lønmodtagere12.9.2026 06:33:11 CEST | Pressemeddelelse
Vi står over for en voldsom og uacceptabel social ulighed i danskernes levetid, derfor er det afgørende, at regeringen nu styrker Ret til Tidlig Pension, lyder det fra 3F.
3F: God ordning om udenlandsk arbejdskraft3.9.2026 06:15:00 CEST | Pressemeddelelse
Ny ordning gør det lettere for danske virksomheder med en overenskomst at rekruttere internationale medarbejdere fra udvalgte tredjelande.
3F: Nu må arbejdsgiverne vise ansvar24.8.2026 09:09:58 CEST | Pressemeddelelse
3F vil bruge pisk og gulerod-modellen endnu mere, så arbejdsgivere, der indgår lange uddannelsesaftaler, bliver favoriseret.
3F: Nyttejob bør erstattes af uddannelse og opkvalificering9.7.2026 16:43:04 CEST | Pressemeddelelse
3F frygter, at nyttejobs fortrænger ordinære 3F-job, hvor medarbejderne arbejder på almindelige vilkår og er dækket af overenskomst.
Sekretariatschef fundet til nyt brancheforum mellem DI og 3F8.6.2026 06:59:00 CEST | Pressemeddelelse
Marie Voldby trådte den 1. juni til som sekretariatsleder i det nyoprettede brancheforum mellem DI Byggeri og 3F’s Byggegruppe. Her skal hun stå i spidsen for arbejdet med at finde fælles løsninger til at bekæmpe kriminalitet i byggebranchen.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum
