3F

3F: Ministers forslag om at sænke aktieskatten er topskattelettelser ad bagvejen

Del
Brian Mikkelsens forslag om at sænke aktieskatten sender små 3 mia. kr. afsted til landets 1 procent rigeste, viser analyse fra AE. Det er topskattelettelser ad bagvejen, lyder det fra 3F.

Erhvervs- og vækstminister Brian Mikkelsen foreslår, at den øverste aktieskat sænkes fra 42 procent til 27 procent.

Det giver ifølge beregninger fra AE skattelettelser på ikke mindre end 3,6 mia. kr. Heraf vil 80 procent svarende til 2,8 mia. kr. alene gå til den allerrigeste ene procent af danskerne.

I 3F er forbundsformand Per Christensen fortørnet over forslaget fra den konservative minister:

- Ministerens udmelding om at sænke aktieskatten er topskattelettelse ad bagvejen, siger 3F-formanden.

-Det her forslag forgylder landets allerrigeste og skævvrider det danske skattesystem. Det lover ikke godt for den nye regerings politik.

Beregningerne fra AE viser, at den rigeste ene procent med forslaget står til en årlig skattelettelse på 73.000 kroner mens almindelige lønmodtagere står til en lettelse på sølle 100 kroner eller mindre.

Samtidig åbner man potentielt en ladeport, hvor velstillede flytter lønindkomst til aktieindkomst for at få en lavere beskatning.

-Forslaget er på alle måder pilskævt. Der skal spares på uddannelse, efteruddannelse, den offentlige velfærd og det sociale sikkerhedsnet i det hele taget. Samtidig skal der laves endnu flere reformer, der rammer de faglærte og ufaglærte. Blandt andet med en højere pensionsalder. Det giver et mere utrygt samfund for helt almindelige mennesker, mens de velstillede, der i forvejen har fået mere og mere til sig selv, skal have endnu mere, siger Per Christensen.

Kontakter

3Fs pressetelefon 88928892

Links

Information om 3F

3F
3F
Kampmannsgade 4
1790 København V

70 300 300http://www.3f.dk/
HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye