3F: Mindstelønsdirektiv skal for EU-domstolen
13.9.2022 12:24:30 CEST | 3F | Pressemeddelelse
”EU har slet ikke kompetence til at lovgive om national løndannelse og organisering,” siger Henning Overgaard.
”Det står sort på hvidt i traktaten, at det er medlemslandenes ansvar. Derfor er vores klare opfordring at Danmark anlægger et annullationssøgsmål ved EU-domstolen, for at få testet lovligheden.”
3F’s formand anerkender, at der undervejs i den politiske forhandlingsproces og behandling af direktivet er fjernet nogle af de – set med danske øjne – værste bestemmelser, og at EU-kommissionen har forsøgt at indhegne de kollektive arbejdsmarkedsmodeller, som den danske og den svenske.
”Men på trods af dette, er der INGEN garanti for, at vores måde at forhandle løn- og arbejdsvilkår på og danske lønmodtagere ikke vil blive påvirket af direktivet på sigt. Og hvis man her bøjer nakken og accepterer EU-indblanding i nationale arbejdsmarkedsforhold, på trods af den manglende kompetence og klare traktat-tekst, så er det en farlig glidebane for, hvad EU skal lovgive om i fremtiden,” siger Henning Overgaard.
3F’s formand håber, at den danske enighed og brede modstand imod mindsteløns-direktivet de sidste godt tre år – fra arbejdsgiverne og fagbevægelsen, regeringen og Folketinget og de danske medlemmer af Europa-Parlamentet – nu også omsættes til enighed om at indbringe direktivet for EU-domstolen.
”Det er nødvendigt at Danmark trækker en tydelig streg i sandet overfor EU i forbindelse med mindstelønsdirektivet. En streg, der tydeliggør traktat-teksten om, at nationale lønforhold og organisering af arbejdsmarkedet er de enkelte medlemslandes ansvar – ikke EU’s.”
Det er på ingen måde sikkert, hvorvidt Danmark får helt eller delvist – eller slet ikke får – medhold i et annullationssøgsmål. Men det vil som minimum få domstolen til at forholde sig kritisk til lovligheden af det vidtgående direktiv, som er det første, hvor EU lovgiver direkte om løn.
”Et annullationssøgsmål vil tvinge EU-domstolen til at tage stilling til lovligheden af direktivets indhold i forhold til traktaten. Dermed vil vi som minimum få anlagt nogle klare præmisser for en eventuel fortsat anvendelse af direktivet.”
”3F’s grænse er enkel. Alle former for tiltag, der på nogen måde kan true den danske arbejdsmarkedsmodel, siger vi nej til. Det gjorde vi i går, det gør vi i dag, og det vil vi også gøre i morgen. Også hvis de kommer fra EU.”
Kontakter
For yderligere information, kontakt 3F's pressetelefon på 88 92 88 92.
Vedhæftede filer
Information om 3F
Følg pressemeddelelser fra 3F
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra 3F
Sekretariatschef fundet til nyt brancheforum mellem DI og 3F8.6.2026 06:59:00 CEST | Pressemeddelelse
Marie Voldby trådte den 1. juni til som sekretariatsleder i det nyoprettede brancheforum mellem DI Byggeri og 3F’s Byggegruppe. Her skal hun stå i spidsen for arbejdet med at finde fælles løsninger til at bekæmpe kriminalitet i byggebranchen.
3F: Regeringen vil levere et meget stærkere arbejdsmarked3.6.2026 16:03:53 CEST | Pressemeddelelse
Det nye regeringsgrundlag rummer en lang række tiltag til fordel for lønmodtagerne. Finansiering må ikke vende den tunge ende nedad.
3F: Stærkt at regeringen løfter tidlig pension2.6.2026 17:16:49 CEST | Pressemeddelelse
Ydelsen bliver hævet med 3.000 kroner om måneden, og den planlagte forhøjelse af aldersgrænse per 1. januar 2027 bliver droppet.
Brems boligpriserne. Styrk mobiliteten & statskassen15.5.2026 08:33:49 CEST | Pressemeddelelse
3F’s forbundsformand opfordrer politikerne til at bremse de voldsomme boligprisstigninger omkring de største byer, da det bl.a. tvinger lavtlønnede danskere til at bo i stadig længere afstand fra de økonomiske og jobmæssige vækstcentre. ”Længere transporttid og større transportomkostninger til jobbet og en dårligere balance mellem arbejds- og familieliv gør det mindre attraktivt for vores medlemmer at søge ledige jobs hos virksomheder i og omkring de største byer,” siger Henning Overgaard. Sammenhængen mellem bolig- og arbejdsmarkedet er bl.a. påvist af OECD, som peger på, at de er tæt forbundne kar. Boligpriserne påvirker således lønmodtagernes mobilitet og fleksibilitet (https://bit.ly/4wv6Px2). 3F’s formand offentliggør i den forbindelse en række boligpolitiske forslag, der bl.a. kan bremse prisstigningerne i de dyreste boligområder og modvirke et mere begrænset arbejdsudbud for virksomheder i de samme områder (https://bit.ly/3RG6PKw). Samtidig er forslagene socialt afbalancerede, o
Lærlingelinjen åbner 4. maj: Byggeriets parter klar med samlet indsats for trivsel og trygge oplæringsmiljøer4.5.2026 06:59:00 CEST | Pressemeddelelse
En ny og uvildig rådgivningslinje åbner for lærlinge i byggeriets uddannelser, hvor de nemt og fortroligt kan få hjælp, hvis de mistrives eller oplever problemer i oplæringen.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum
