3F

3F: Kloge afgifter kan hjælpe klimaet

Del
Klimavenlig transport og fjernvarme baseret på vedvarende energi skal hjælpes på vej af omlægning af afgifterne.

3Fs formand, Per Christensen, støtter Klimarådets anbefalinger i en ny rapport med fokus på klimavenlige afgiftsomlægninger:

”En lavere afgift på el til opvarmning kan fremme anvendelsen af varmepumper, som bl.a. kan afløse biomasse i fjernvarmesektoren. Det vil give flere gevinster: Mere effektiv udnyttelse af dansk vindenergi, ekstra beskæftigelse forbundet med investeringerne i varmepumper samt en samfundsmæssigt bedre udnyttelse af biomassen. Omlægningen forudsætter dog bred politisk opbakning og ro om vindenergi-planerne, så energiselskaberne og andre grønne investorer vil etablere nye vindmølleparker for at kunne dække det fremtidige elforbrug.”

”Forslaget om omstilling af persontransporten fra fossile brændsler til nul-udslips-biler er også en rigtig god ide, men vi har brug for en overgangsordning til persontransport, hvor man anvender biobrændstoffer i benzinen, som er til gavn for klimaet. Elbilerne er endnu ikke klar til de lange transportbehov, og derfor er det godt, at Folketinget vil indføre krav om at iblande 2,5 pct. bioethanol i benzin fra 2017,” siger Per Christensen.

I Klimarådets rapport konkluderes bl.a.:

Persontransporten skal omstilles fra biler, der drives af fossile brændsler, til nuludslipsbiler, og varmesektoren skal i langt højere grad baseres på el fra vedvarende energikilder. På disse to områder kan en målrettet politisk indsats skabe en bedre afgiftsstruktur, der kan understøtte elektrificeringen af samfundet og sikre samfundsøkonomiske besparelser frem mod det langsigtede mål i 2050.

Information om 3F

3F
3F
Kampmannsgade 4
1790 København V

70 300 300http://www.3f.dk/

Følg pressemeddelelser fra 3F

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra 3F

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum
HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye