3F: Husk de slidte lønmodtagere
21.11.2019 10:06:44 CET | 3F | Pressemeddelelse
Seniortænketanken præsenterer i dag 20 anbefalinger, der skal understøtte et godt og langt arbejdsliv. Tænketanken har alene haft fokus på den gruppe af seniorer, der både kan og gerne vil arbejde i flere år.
3Fs næstformand Tina Christensen – der også har været medlem af seniortænketanken – fremhæver fra anbefalingerne bl.a. behovet for øget fokus på forebyggelse af nedslidning, hvor man bør gå i gang med pilotforsøg med håndholdt arbejdsmiljøvejledning af og dialog med virksomheder inden for udsatte brancher.
Endvidere opfordres virksomhederne og lederne til at have større fokus på fastholdelse af seniorer og udnytte de fleksible muligheder, som allerede er i dag for at fastholde eller ansætte seniorer.
”Erhvervsorganisationer taler nærmest dagligt om udækket behov for arbejdskraft, så virksomhederne bør uden tøven forstærke indsatsen for, at seniorerne på arbejdsmarkedet kan forblive i beskæftigelse,” siger Tina Christensen.
”Anbefalingerne fra seniortænketanken er væsentlige i forhold til fastholdelse af seniorer på det danske arbejdsmarked. Men det er også vigtigt at huske på, at der fortsat er en stor gruppe lønmodtagere, som har knoklet i mange år i belastende jobs og ikke kan arbejde frem til den nuværende og en stigende pensionsalder. Derfor er der fortsat behov for ret til og mulighed for tidligere tilbagetrækning for de slidte lønmodtagere.”
3Fs næstformand fremhæver endvidere tænketankens anbefalinger på uddannelsesområdet, som kan bidrage til bedre muligheder for job- eller brancheskift undervejs i arbejdslivet. Eksempelvis at udvikle og forbedre realkompetencevurderingen som værktøj i AMU-systemet, så kompetenceafklaringen i højere grad er rettet mod konkrete jobfunktioner – frem for optag på uddannelser.
Kontakter
For yderligere information, kontakt 3F's pressetelefon på 8892 8892.
Information om 3F
Følg pressemeddelelser fra 3F
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra 3F
3F: Ny stor sejr for almindelige lønmodtagere12.9.2026 06:33:11 CEST | Pressemeddelelse
Vi står over for en voldsom og uacceptabel social ulighed i danskernes levetid, derfor er det afgørende, at regeringen nu styrker Ret til Tidlig Pension, lyder det fra 3F.
3F: God ordning om udenlandsk arbejdskraft3.9.2026 06:15:00 CEST | Pressemeddelelse
Ny ordning gør det lettere for danske virksomheder med en overenskomst at rekruttere internationale medarbejdere fra udvalgte tredjelande.
3F: Nu må arbejdsgiverne vise ansvar24.8.2026 09:09:58 CEST | Pressemeddelelse
3F vil bruge pisk og gulerod-modellen endnu mere, så arbejdsgivere, der indgår lange uddannelsesaftaler, bliver favoriseret.
3F: Nyttejob bør erstattes af uddannelse og opkvalificering9.7.2026 16:43:04 CEST | Pressemeddelelse
3F frygter, at nyttejobs fortrænger ordinære 3F-job, hvor medarbejderne arbejder på almindelige vilkår og er dækket af overenskomst.
Sekretariatschef fundet til nyt brancheforum mellem DI og 3F8.6.2026 06:59:00 CEST | Pressemeddelelse
Marie Voldby trådte den 1. juni til som sekretariatsleder i det nyoprettede brancheforum mellem DI Byggeri og 3F’s Byggegruppe. Her skal hun stå i spidsen for arbejdet med at finde fælles løsninger til at bekæmpe kriminalitet i byggebranchen.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum
