3F: Hemmelige tal overrasker
3F er overrasket over, at Beskæftigelsesministeriet ikke har de nye tal om efterlønsmodtagere med i deres nye rapport ”Status på arbejdsmarkedet.”
”Det er lidt spøjst, at Beskæftigelsesministeriet ikke skriver i deres nye rapport, at der i 2026 kommer til at være 16.400 færre personer på efterløn. Ser man på det samlede antal, der er trukket tilbage på efterløn, seniorpension og tidlig pension, er der samlet set 5.000 færre personer på de tre førtidige tilbagetrækningsordninger i 2026,” siger forbundsnæstformand for 3F, Tina Christensen.
Det er et noget andet billede end det man får, når man læser den nye rapport, som Beskæftigelsesministeriet har publiceret i dag. I rapporten fremgår det, at flere end forventet vil gå på seniorpension, men det store fald i antallet af personer på efterløn bliver ikke nævnt med et ord.
Den voldsomme nedjustering i antallet af efterlønsmodtagere er meget bekymrende. Som pensionskommissionen beskrev sidste år, er det en ordning, som har været med til at sikre lighed i tilbagetrækningen på tværs af faggrupper. Tallene bør ifølge 3F give rum for en solid styrkelse af tidlig pension også kaldet ”Arne-pensionen”.
”I 3F mener vi, der er et behov for at udvide Arne-pensionen fra 2026 med et ekstra år i takt med den stigende folkepensionsalder, der øges til 69 år i 2030. Vores medlemmer med et meget langt og ofte fysisk krævende arbejdsliv skal stadig have mulighed for en værdig tilbagetrækning fra arbejdsmarkedet. Vel at mærke inden de er slidt helt ned til sålerne,” siger Tina Christensen.
”3F ser frem til at mødes med regeringen og arbejdsgiverne i en trepart om tilbagetrækningsordningerne. Vi skylder de hårdtarbejdende danskere at skabe klarhed og tryghed om deres tilbagetrækningsmuligheder”, siger Tina Christensen.
Nøgleord
Kontakter
For yderligere information, kontakt 3F's pressetelefon på 88 92 88 92.
Information om 3F
Følg pressemeddelelser fra 3F
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra 3F
Befolkningen bakker op om A-kasserne8.11.2024 10:23:42 CET | Pressemeddelelse
Et markant flertal af danskerne vil hellere have hjælp af a-kassen end af jobcentret, hvis de bliver ledige. Uddannelse til ledige står også højt på ønskelisten hos befolkningen og 3F's medlemmer.
3F: EPX er et rigtig godt tilbud til de unge8.10.2024 13:40:47 CEST | Pressemeddelelse
Den nye ungdomsuddannelse EPX er rigtig godt tænkt, men det bør overvejes at ligge EPX’en på erhvervsskolerne, der i forvejen har lokaler, udstyr og faglighed til de nye studerende.
3F: Vigtig melding fra statsministeren1.10.2024 14:11:01 CEST | Pressemeddelelse
3F ser frem til at høre mere om den nye ungdomsuddannelse, der skal sende unge i retning af erhvervsuddannelserne.
3F: Vigtigt skridt i kampen mod ulighed i sundhed18.9.2024 13:13:50 CEST | Pressemeddelelse
Godt nyt for det arbejdende folk i Udkantsdanmark, at regeringen vil gøre op med geografisk ulighed i sundhed, men glem nu ikke den sociale ulighed i sundhed.
3F: Fornuftigt finanslovforslag prioriterer nødvendig velfærd30.8.2024 11:42:02 CEST | Pressemeddelelse
Det er påtrængende, at regeringen sætter flere penge af til velfærd og fornuftigt at styrke forholdene for lærlinge og unge på arbejdsmarkedet.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum