3F: Godt sundhedsudspil – behov for en bred indsats mod ulighed i sundhed
15.3.2022 17:20:26 CET | 3F | Pressemeddelelse
- Det er positivt, at der i regeringens oplæg til sundhedsreform, som de netop har præsenteret sættes kraftigt ind i indsatsen overfor børn og unge. Det er positivt og helt nødvendigt, hvis vi på den lange bane skal forbedre sundheden og gøre op med den store ulighed i sundhed, siger konstitueret formand for 3F, Tina Christensen.
En styrket indsats imod rygning og alkohol blandt børn og unge samt en styrket indsats for sund vægt og bedre trivsel er vigtige redskaber.
- Vi ser desværre stadig, at det er arbejdernes børn, som begynder at ryge. Vi er simpelthen nødt til at sørge for, at alle får en lige chance for et langt og sundt liv, siger Tina Christensen.
Ligeledes hilser 3F det også velkomment, at man vil gøre bekæmpelsen af ulighed i behandlingen af kræft til et fokusområde. Det er vigtigt, at der er fokus på hele kræftbehandlingen, såvel opsporing som behandling, men også i rehabilitering og fastholdelse på arbejdsmarkedet er der nødvendige fokusområder, som skal indtænkes.
Men ulighed i sundhed slår igennem på alle de alvorlige sygdomme i Danmark og kræver en langt større og mere grundlæggende indsats at gøre op med, end blot at fokusere på børn og unge og på ulighed i kræft. Eksempelvis er der mere end dobbelt så stor risiko for at få KOL, hjertesygdomme og gigt, hvis ikke man har en lang uddannelse.
- Jeg savner, at kommunerne i langt højere grad forpligtes til målrettet og struktureret at sætte ind med en tidlig opsporing. Hvis vi skal have mere lighed i sundhed, er det helt nødvendigt, at vi får styrket opsporingen f.eks. ved brug af målrettede sundhedstjek blandt de, som har hårde, fysiske jobs, udtaler Tina Christensen videre.
- Jeg kan helt grundlæggende ikke forstå, at vi om samfund kan acceptere, at man skal være mere syg eller dø tidligere, hvis man er født i et arbejderhjem i Kolding end i en akademikervilla i Gentofte. Det savner jeg et opgør med, siger Tina Christensen.
Kontakter
For yderligere information, kontakt 3F's pressetelefon på 88 92 88 92.
Information om 3F
Følg pressemeddelelser fra 3F
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra 3F
3F: Nyttejob bør erstattes af uddannelse og opkvalificering9.7.2026 16:43:04 CEST | Pressemeddelelse
3F frygter, at nyttejobs fortrænger ordinære 3F-job, hvor medarbejderne arbejder på almindelige vilkår og er dækket af overenskomst.
Sekretariatschef fundet til nyt brancheforum mellem DI og 3F8.6.2026 06:59:00 CEST | Pressemeddelelse
Marie Voldby trådte den 1. juni til som sekretariatsleder i det nyoprettede brancheforum mellem DI Byggeri og 3F’s Byggegruppe. Her skal hun stå i spidsen for arbejdet med at finde fælles løsninger til at bekæmpe kriminalitet i byggebranchen.
3F: Regeringen vil levere et meget stærkere arbejdsmarked3.6.2026 16:03:53 CEST | Pressemeddelelse
Det nye regeringsgrundlag rummer en lang række tiltag til fordel for lønmodtagerne. Finansiering må ikke vende den tunge ende nedad.
3F: Stærkt at regeringen løfter tidlig pension2.6.2026 17:16:49 CEST | Pressemeddelelse
Ydelsen bliver hævet med 3.000 kroner om måneden, og den planlagte forhøjelse af aldersgrænse per 1. januar 2027 bliver droppet.
Brems boligpriserne. Styrk mobiliteten & statskassen15.5.2026 08:33:49 CEST | Pressemeddelelse
3F’s forbundsformand opfordrer politikerne til at bremse de voldsomme boligprisstigninger omkring de største byer, da det bl.a. tvinger lavtlønnede danskere til at bo i stadig længere afstand fra de økonomiske og jobmæssige vækstcentre. ”Længere transporttid og større transportomkostninger til jobbet og en dårligere balance mellem arbejds- og familieliv gør det mindre attraktivt for vores medlemmer at søge ledige jobs hos virksomheder i og omkring de største byer,” siger Henning Overgaard. Sammenhængen mellem bolig- og arbejdsmarkedet er bl.a. påvist af OECD, som peger på, at de er tæt forbundne kar. Boligpriserne påvirker således lønmodtagernes mobilitet og fleksibilitet (https://bit.ly/4wv6Px2). 3F’s formand offentliggør i den forbindelse en række boligpolitiske forslag, der bl.a. kan bremse prisstigningerne i de dyreste boligområder og modvirke et mere begrænset arbejdsudbud for virksomheder i de samme områder (https://bit.ly/3RG6PKw). Samtidig er forslagene socialt afbalancerede, o
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum
